
Efter et tumultarisk år for Coop har bestyrelsesformand Lasse Bolander meddelt, at han ikke genopstiller som formand i 2024, når formandsperioden udløber.
Det fortalte han på andelsforeningens landsmøde 28. april.
"Med den historiske transformation, vi er i gang med at gennemføre lige nu, så er Coop - på trods af et utilfredsstillende regnskab i 2022 - godt i gang med at skrive et nyt og vigtigt kapitel i andelsforeningens historie. Tiden er den rette til at give stafetten videre," lyder det fra Lasse Bolander i en pressemeddelelse.
Coop meddeler samtidig, at man allerede har iværksat eftersøgningen efter en ny ekstern formand til koncernens bestyrelse. Denne forventes at blive fundet i løbet af efteråret.
Historisk underskud
Meldingen falder blot få dage efter, at Coop fremlagde et regnskab for 2022 med et historisk stort underskud på 628 millioner kroner, ifølge DR.
De trange økonomiske kår i koncernen betyder, at man nedlægger 180 stillinger i koncernens hovedkvarter i Albertslund på den københavnske vestegn.
Lasse Bolander har siden 208 stået i spidsen for andelsforeningen og dets op mod 1,9 millioner medlemmer, der blandt andet ejer discountkæden COOP365 og det snart hedengangne Irma.
Han er sideløbende med sit bestyrelseshverv i Coop også bestyrelsesformand for Information.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur





















