Bliv abonnent
Annonce
Om  
Helge Lund
Lars Rebien Sørensen
Cees de Jong

Efter uenighed med ejerfond: Novo Nordisk udskifter størstedel af bestyrelsen

Norske Helge Lund kom til Novo Nordisk som bestyrelsesformand i 2018. Nu har han valgt ikke at genopstille efter uenigheder med Novo Nordisk Fonden om sammensætningen af bestyrelsen.
Norske Helge Lund kom til Novo Nordisk som bestyrelsesformand i 2018. Nu har han valgt ikke at genopstille efter uenigheder med Novo Nordisk Fonden om sammensætningen af bestyrelsen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der bliver skiftet markant ud i bestyrelsen for Novo Nordisk, idet både formand Helge Lund, næstformand Henrik Poulsen og fem uafhængige bestyrelsesmedlemmer forlader deres poster. 

Det sker efter uenigheder med Novo Nordisk Fonden, der ejer størstedelen medicinalgiganten. 

Når der 14. november afholdes en ekstraordinær generalforsamling i Novo Nordisk for at vælge nye medlemmer til virksomhedens bestyrelse, vil Novo Nordisk Fonden indstille sin egen formand, Lars Rebien Sørensen, til at overtage formandsskabet frem mod næste ordinære generalforsamling.

Ligeledes indstilles Cees de Jong, der er formand i Novonesis, som ny næstformand.

Det skriver Novo Nordisk i en selskabsmeddelelse tirsdag.

Læs også

Uenigheden mellem bestyrelsen i Novo Nordisk og bestyrelsen i ejerfonden gik på, hvor omfangsrig udskiftningen i bestyrelsen skulle være. 

"Efter en dialog med Novo Nordisk Fonden om den fremtidige sammensætning af bestyrelsen har det ikke været muligt at nå til en fælles forståelse. Bestyrelsen foreslog en fornyelse med fokus på tilføjelse af udvalgte, nye kompetencer, samtidig med at kontinuiteten blev bevaret, mens Fondens bestyrelse ønskede en mere omfattende omstrukturering," udtaler Helge Lund, nuværende bestyrelsesformand i Novo Nordisk. 

"Efter grundige overvejelser og under hensyntagen til Fondens position og kontrol med flertallet af stemmer i Novo Nordisk, konkluderede bestyrelsen, at det er i selskabets og aktionærernes bedste interesse at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling for at vælge nye bestyrelsesmedlemmer og skabe klarhed om den fremtidige ledelsesstruktur i Novo Nordisk," konkluderer han. 

Hermed er det både formand, Helge Lund, næstformand, Henrik Poulsen, samt de uafhængige bestyrelsesmedlemmer Laurence Debroux, Andreas Fibig, Sylvie Grégoire, Christina Law og Martin Mackay, der ikke genopstiller til deres respektive pladser i bestyrelsen. 

Novo Nordisk Fonden indstiller desuden Britt Meelby Jensen og svenske Mikael Dolsten og tyske Stephan Engels som menige medlemmer. Mens svenske Helena Saxon og yderligere én anden kandidat forventes at blive indstillet ved generalforsamlingen 26. marts næste år. 

Kasim Kutay, der er ikke-uafhængigt bestyrelsesmedlem og administrerende direktør i Novo Holdings samt medarbejderrepræsentanterne Elisabeth Dahl Christensen, Liselotte Hyveled, Mette Bøjer Jensen og Thomas Rantzau vil forsætte som medlemmer af bestyrelsen.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026