Festival fejrer ny tendens: Borgerne tager det private initiativ tilbage
CIVILT OPRØR: Flere og flere borgere tager selv ansvar for at løse deres problemer og gøre deres drømme til virkelighed. Og de gør det i fællesskab med andre. Det oplever arrangørerne af en ny aarhusiansk festival, der fejrer og hylder hverdagsaktivismen.
Carsten Terp Beck-Nilsson
Redaktør, Altinget: civilsamfundDer blæser en vind over Danmark. En stille vind, der ikke gør meget væsen af sig, men som alligevel varsler et venligt oprør. Et opgør med en fortælling, hvor borgere er passive modtagere af ydelser fra det offentlige. Og en politisk tilkendegivelse om, at flere og flere ønsker at skabe deres egne løsninger i stedet for at vente på, at de kommer dumpende.
”Det er en form for oprør mod at blive set som kunder i den offentlige butik og mod kun at deltage i demokratiet med sine holdninger. Rigtig mange vil faktisk også deltage med deres handlinger,” siger Paul Natorp.
For fem år siden var han med til at stifte ”Sager der Samler” – et hus for hverdagsaktivister. Ganske almindelige borgere, som tager initiativer, der ændrer deres eget hverdagsliv. Og påvirker samfundet samtidig. Nu er han med i gruppen bag en stor festival, der løber af stablen i Aarhus om en uge. Rethink Activism hedder den. Og er en hyldest til den tænkning, der handler om at gøre sig spilbar, tage ansvar for det nære og tage initiativer, der skaber små forandringer – ind imellem med stor effekt.
Borgerne fejer for egen og naboens dør
Rethink Activism bliver en decideret festivalby med mere end 250 forskellige arrangementer spredt over tre dage i det aarhusianske sydhavnskvarter. Ved første blik ligner programmet et folkemøde med samtalesaloner om demokrati, kunst, bæredygtighed, mindfulness og udenforskab.
Det er måske lidt meget at tale om en decideret bevægelse, men der er i hvert fald tale om en ny vågenhed.
Paul Natorp
Projektleder, Rethink Activism
Men en nærmere granskning afslører en underliggende fællesnævner – nemlig at initiativerne udspringer af private borgere, som på egen hånd har taget initiativer, der er startet i det små og så har vokset sig større.
Som et nærmest symbolsk eksempel nævner Paul Natorp de gadefejerlaug, som popper op rundt omkring i Aarhus. Små sammenslutninger af mennesker, som gerne vil forskønne deres nærmiljø og derfor arbejder sammen om at få fejet gaderne, lave grønne oaser og måske endda få ændret på de lokale trafikforhold.
”Det handler jo egentlig om naboskab. Om at skabe tryghed og lære hinanden at kende. Derfor går man sammen om ikke blot at feje for egen dør, men også for naboens. Og man gør det ikke for naboen, men sammen med naboen,” siger Paul Natorp.
Iværksætteren og skraldecaféen
Der er også den bipolare fyr og kvinden med Aspergers, som i årevis har klaret sig igennem svære tider ved at skralde. De åbner en skraldecafé, hvor alle kan komme og lave mad, spise sammen og vaske op sammen. Og for de rodløse, de ensomme, de psykisk ustabile er caféen blevet et helle, hvor de kan komme og få bugt med sult og ensomhed på samme tid.
Og så er der iværksætteren, som hjælper en syrisk flygtning, der sidder fast i det kommunale system. Syreren har en drøm om at blive selvstændig frisør. Iværksætteren guider ham igennem momsreglerne og hjælper ham med at sætte en Facebookside op.
I dag driver flygtningen en mobil frisørsalon fra sin bil, mens iværksætteren har skabt foreningen egenvirksomhed.nu, hvor han og andre frivillige hjælper folk på kontanthjælp med at realisere drømmen om at blive selvstændige.
”Han har jo gjort det, fordi han har mødt et menneske, som havde det rigtig svært, og som han kunne hjælpe,” siger Paul Natorp:
”Og så er det samtidig hans måde at være politisk aktiv, fordi han sætter nogle kompetencer i spil, som mangler i det offentlige system. Det er en måde, han kan gøre en forskel på,” siger han.
Handling giver mening
Det kan virke sporadisk og som små glimt i et samfund, der er mere optaget af at optimere de gældende strukturer, så man kan presse endnu mere velfærd ud for endnu færre penge. Og det er også let at fremstille som både banalt og perifert, mener Paul Natorp. Men der er mere i det.
Gennem Sager der Samler møder han flere og flere af den slags glimt – og efterhånden i et omfang, hvor det ikke længere er til at ignorere.
”Det er måske lidt meget at tale om en decideret bevægelse, men der er i hvert fald tale om en ny vågenhed,” siger Paul Natorp:
”Der er rigtig mange, der spiller sig på banen og siger: 'Vi kan godt finde ud af at handle. Vi er opfindsomme. Vi kan godt finde ud af at tage ansvar. Og vi vil gerne samarbejdes med,'” siger Paul Natorp.
En del af forklaringen på det er, at det giver mening at handle, påpeger han.
”Folk gør det ud fra et grundlæggende ønske om at kunne forbedre deres egen livssituation, og det giver mening. Og hvis de kan gøre det sammen med andre på en måde, hvor det også skaber værdi for dem, giver det dobbelt mening.”
Et oprør mod leverance-logikken
Tror du, der er tale om en form for velfærds-selvtægt, hvor man siger: Den velfærd, vi forventede, bliver ikke leveret længere, så nu tager vi sagerne i egen hånd og gør det sammen med andre?
”Hos nogle er det sikkert, men jeg tror ikke, det over en bred kam er en kritik af velfærdssamfundet. Det ville være at trække den for langt. For mange af dem, vi taler om her, tænker jo ikke på kommunen og velfærdssamfundet som det første. De tænker på at gøre noget godt sammen med deres naboer,” siger Paul Natorp:
”Jeg tror snarere, det handler om, at folk gerne vil være aktører frem for nogle, der bliver leveret til. Jeg tror, det er et oprør mod denne her leverance-logik.”
Ejerskab til samfundsudviklingen
Paul Natorp forventer, at 10.000 mennesker vil deltage i den aktivistiske folkefest i Aarhus. Og forhåbentlig får de nogle nye oplevelser og erkendelser, siger han. Men endnu vigtigere er det at få skabt en ny fortælling om, hvad det er at være deltager i et demokrati, mener han.
”Jeg håber, det kan bidrage til at give noget legitimitet og autoritet til dem, der gør noget,” siger Paul Natorp.
Han mener, en sådan fortælling kan skabe et større rum for at understøtte den bevægelse, han mener at have spottet.
”Det skal for eksempel være legitimt i kommunerne at have nogle mere frie midler, som man kan sende derhen, hvor man kan se, at der er ved at opstå noget nyttigt. Og det kræver, at man får taget en debat og en dialog, som gør det legitimt at gøre det,” siger Paul Natorp.
I sidste ende betragter han festivalen som en slags dannelsesprojekt, der synliggør og skaber bevidsthed om de nye vinde, der blæser.
”Det er min dybeste overbevisning, at den eneste måde vi kan lykkes med alle de store omstillinger, vi står i som samfund – uanset om vi snakker migration eller klimaudfordringer – så er det, hvis vi alle sammen kan være en del af det,” siger Paul Natorp og fortsætter:
”Det helt fundamentale for mig er, at vi alle kommer til at føle et ejerskab til udviklingen af samfundet. Det er det, jeg allermest ønsker mig, at der kommer ud af det.”