Startup, iværksættere og DI om EU-lovpakke: Det bliver dyrt for virksomheder og ngo'er

Kort sagt handler det om relevans. En bilforhandler vil naturligvis gerne ramme folk med kørekort, der overvejer at købe ny bil, og Jensens Bøfhus får ikke meget ud af at vise reklamer til veganere.

De store vinder igen

Vores budskab er derfor klart. EU skal holde fingrene fra virksomheders adgang til målrettet markedsføring. Det vil være som at sende europæiske virksomheder tilbage til stenalderen – mens kinesiske og amerikanske konkurrenter får frit løb til at rykke lysår foran os.

Hvis man fjerner adgangen til personalisering, er det ikke techgiganterne som Google og Meta, der betaler prisen. De har allerede adgang til massive mængder førstepartsdata, en stærk brandgenkendelse og en global forretningsmodel.

Innovation dør ikke med et brag. Den dør i stilhed, når ingen længere kan finde deres publikum.

Nikolai Skov Pedersen, Simone Skovshoved og Jacob Kjeldsen
Hhv. markedsføringsdirektør, Flatpay, politisk chef, Danske Iværksættere, og branchedirektør, DI Handel

Det bliver i stedet de tusindvis af startups, SMV’er, ngo’er, bureauer og medier, der hver dag forsøger at nå deres målgruppe med præcision, relevans og små budgetter.

Deres markedsføringsomkostninger vil stige massivt. De kan ikke længere validere deres forretningsmodeller. De vil ganske enkelt ikke kunne finde deres publikum. 

Tag Flatpay som eksempel. Flatpay blev Danmarks hurtigst voksende startup nogensinde og har netop rundet 1.000 medarbejdere. En af grundene til den vækst var, at de kunne målrette annoncer for deres produkt præcist til deres kundesegment – og dermed konkurrere direkte med langt større aktører som Nets.

Den mulighed vil ikke eksistere for fremtidens virksomheder, hvis EU fjerner retten til målretning. I stedet vil virksomheder med skarpe idéer og begrænsede budgetter blive tvunget over i ineffektive, dyre kampagner, som de færreste har råd til.

Og det vil igen være de store virksomheder, der vinder markedet. For de små virksomheder får slet ikke en fod ind.

Regulering har vi masser af

Samtidig må vi ikke glemme, at personalisering allerede er stærkt reguleret i Europa.

GDPR sætter stramme rammer for databehandling. DSA forbyder målretning mod børn og brug af følsomme oplysninger. DMA regulerer platformenes datasammenkobling. Forbrugerrettighedsdirektivet dækker personaliserede priser. Og forordningen om politisk reklame lægger stramme bånd på blandt andet målretning af politiske annoncer.

Spørgsmålet er derfor ikke, om der skal være regler, men om vi skal tilføje yderligere begrænsninger uden at kende konsekvenserne for Europas evne til at skabe nye virksomheder.

Vi skal ikke spænde ben for de virksomheder og organisationer, der forsøger at skabe noget nyt og værdifuldt.

Det er ikke manipulation, når en grøn startup viser sin løsning til klimainteresserede borgere i Berlin. Det er markedsadgang. Og det er forudsætningen for, at europæiske virksomheder kan konkurrere – ikke kun med hinanden, men globalt.

Innovation dør ikke med et brag. Den dør i stilhed, når ingen længere kan finde deres publikum. Lad det ikke ske for Europas iværksættere.