Flere private fonde retter blikket mod internationalt udviklingsarbejde: “Vi bliver nødt til at arbejde med fondene, hvis vi skal ændre noget”

Verdens problemer er rykket tættere på

Ifølge Adam Moe Fejerskov, der er seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), er det en udvikling, der er sket over de seneste fem til ti år.

Han er ekspert i bæredygtig udvikling og har tidligere beskæftiget sig med Bill and Melinda Gates Foundation. Det er især et fokus, der er opstået hos danske fonde som Lego Fonden, Novo Nordisk Fonden og Bestseller Fonden, fortæller han.

“Tidligere var mange private fonde interesserede i at støtte projekter tæt på deres egen lokation. Men over de seneste år har vi set, at rigtig mange fonde begynder at vende blikket udad og støtte formål, der ligger langt fra, hvad de traditionelt har givet penge til,” siger han.

Vi har brug for nogle, der kan og vil løfte den opgave, vi står overfor med de globale udfordringer.

Karen Hækkerup
Generalsekretær, Unicef Danmark

Adam Moe Fejerskov begrunder udviklingen med, at verden er “rykket tættere på” de danske fonde i takt med, at de globale udfordringer har vokset sig større og større.

Den erfaring kan Anne-Birgitte Albrectsen også genkende fra Lego Fonden. Hun fremhæver især, at det er coronakrisen, der har rykket verden tættere på de danske fonde, og det har ændret på den måde, som Lego Fonden målretter deres donationer.

“Den sårbarhed, der ligger i, at vi alle sammen er på en planet sammen, hvor sygdomme kan sprede sig, og naturkatastrofer kan ramme, er jo kommet rigtig tæt på os under krisen. Vi føler, at den påvirkning skal betyde noget for vores donationer, og den måde, vi handler på,” siger hun.

Her nævner hun Lego Fondens seneste donation til Unicef som eksempel. Donationen skal sikre adgang til vacciner og medicinsk udstyr i sårbare områder, sådan at børn rundt i hele verden hurtigst muligt kan sikres adgang til uddannelse igen.

“Vi er fantastisk velstillede i Danmark. Vi er et af de lande, hvor der er flest vaccinerede, og hvor sundhedssystemet bedst har kunne følge med. Når man perspektiverer til Afrika, er det kun fem procent, der er vaccinerede. Den skævhed føler vi os forpligtede til at ændre på,” siger hun.

Artiklen fortsætter efter grafen.

Hvis man spørger Adam Moe Fejerskov, Unicef og Dansk Flygtningehjælp, er det som udgangspunkt en rigtig positiv tendens, når flere private fonde vælger at engagere sig i internationalt udviklingsarbejde og humanitære indsatser.

Der er nemlig et stigende behov for deres hjælp, når globale kriser som klimakrisen og flygtningekrisen vokser sig større og større.

“Behovet for international udviklingsbistand er større, end hvad der bliver leveret lige nu. Derfor er der virkelig også brug for, at alle bidrager med det, de kan,” siger Adam Moe Fejerskov.

Kasper Viebke, der er chef for privat fundraising hos Dansk Flygtningehjælp, påpeger, at der er et såkaldt “funding gap”, som de private fonde kan være med til at mindske.

“De humanitære behov stiger og dermed vokser behovet for ressourcer og funding. Derfor er partnerskaber med fonde helt afgørende for at yde hjælp til de mest udsatte” siger Kasper Viebke.

Behovet for international udviklingsbistand er større, end hvad der bliver leveret lige nu. Derfor er der virkelig også brug for, at alle bidrager med det, de kan.

Adam Moe Fejerskov
Seniorforsker i bæredygtig udvikling, Diis

Hos Unicef ser man også samarbejdet med de private fonde som en vigtig del af deres arbejde. Her understreger Karen Hækkerup vigtigheden af, at fondene træder til, når “pengekassen er slunken andre steder”. Det giver nemlig en organisation som Unicef mulighed for at rette fokus på det langsigtede udviklingsarbejde, fremhæver hun.

“Donationen fra Lego Fonden er et eksempel på, at private fonde retter blikket væk fra forestillingen om, at man har en pengekasse til et meget specifikt formål. I stedet anerkender man, at der er nogle større, strukturelle problemer, som gør, at man må udvide sit perspektiv,” siger hun.

Private fonde må ikke overskygge eksisterende arbejde

Selvom det som udgangspunkt er positivt, når de private fonde vælger at tage ansvar for at løse globale udfordringer, skal organisationerne dog også være opmærksomme på en række faldgruber.

Først og fremmest fordi, at der ikke er nogen demokratisk kontrol over fondene, påpeger Adam Moe Fejerskov.

“Vi skal huske på, at det er private fonde, som ikke er underlagt demokratiske principper. Derfor ville det være enormt problematisk, hvis vi endte i en situation, hvor størstedelen af verdens fattige var afhængige af private midler,” har han tidligere udtalt til Altinget.

Han forklarer, at det derfor er vigtigt, at donationer fra private fonde ikke må overskygge det eksisterende arbejde på området, samtidig med at fondene skal have øje for at donere til de rette organisationer, der er eksperter inden for feltet.

Ellers kan der ifølge Adam Moe Fejerskov skabes en “parallel verden”, hvor fondene kan gå udenom eksisterende måder at arbejde på.

Med store donationer kommer større indflydelse

En anden vigtig faldgrube ved donationer fra private fonde er den indflydelse, det kan føre med sig hos den modtagende organisation, forklarer Adam Moe Fejerskov.

“Der findes ikke noget som en gratis gave, for med alle gaver følger der nemlig underliggende ting med,” siger han.

Her fremhæver han Lego Fondens donation til Unicef som eksempel på, at der følger en indflydelse med, når man donerer så markante midler til en organisation.

“Det handler ikke nødvendigvis om, at man har dårlige intentioner. Men man udøver en direkte indflydelse, når der doneres en stor sum penge til et formål, som man hermed understreger er vigtigt.”

Det handler ikke nødvendigvis om, at man har dårlige intentioner. Men man udøver en direkte indflydelse, når der doneres en stor sum penge til et formål, som man hermed understreger er vigtigt.

Adam Moe Fejerskov
Seniorforsker i bæredygtig udvikling, Diis

Når det kommer til Unicef, mener Karen Hækkerup dog, at det er meget begrænset, hvor meget fondenes indflydelse kan få lov at fylde. Når man laver en aftale med Unicef, foregår det nemlig gennem FN-systemet, og de private fonde køber sig derfor ind i eksisterende programmer hos organisationen.

“De private fonde køber sig ind i nogle programmer, som de ved virker, og som de har tillid til. Derfor er der ikke nogen risiko for, at der pludselig kommer nogen og siger, at de vil have mere indflydelse,” siger Karen Hækkerup.

Er det ikke svært for jer som organisation at være kritiske over for de private fonde, når I modtager så mange penge fra dem?

“Vi er så heldige, at vi har mange forskellige donorer. Det betyder, at vi lettere kan sige fra og være kritiske. Samtidig kan man sige, at vi jo har et fælles mål i forhold til vigtigheden af, at fondenes donationer bliver brugt rigtigt. Ellers kan det også ramme dem negativt,” svarer Karen Hækkerup.

Et gensidigt partnerskab

Det er ifølge Anne-Birgitte Albrectsen heller ikke for indflydelsen, at Lego Fonden har valgt at donere det høje beløb til Unicef. Direktøren forklarer, at de har valgt FN’s børnefond, fordi de støtter op om mange af de samme formål som Lego Fonden.

“Det handler om, at vi sammen får lyst til at blive endnu bedre til det, vi hver især står for, samtidig med at den fælles indsats bliver stærkere end de individuelle bidrag. Men der er da ikke nogen tvivl om, at vores samarbejde med Unicef forhåbentligt udvikler sig endnu mere positiv på grund af det her,” siger Anne-Birgitte Albrectsen.

Det handler om, at vi sammen får lyst til at blive endnu bedre til det, vi hver især står for, samtidig med at den fælles indsats bliver stærkere end de individuelle bidrag.

Anne-Birgitte Albrectsen
Administrerende direktør, Lego Fonden

Hos Dansk Flygtningehjælp ser Kasper Viebke det også som et gensidigt partnerskab med de private fonde. Og ligesom at fonde kan lære af organisationernes kompetencer, så kan der også være fordele at hente for Unicef og Dansk Flygtningehjælp.

“Når vi samarbejder med private fonde, giver det os mulighed for at skabe en dagsorden omkring en bestemt sag, og på samme tid får vi også noget knowhow med fra fondene. Det giver os mulighed for at arbejde i nogle andre konstellationer og udvikle nye metoder,” siger Kasper Viebke.

Hvis man spørger ham, er det svært at se nogle faldgruber ved den stigende interesse fra fondene i internationalt udviklingsarbejde. Der er nemlig i den grad brug for, at fondene bidrager med de tiltrængte ressourcer, hvis man skal kunne imødekomme humanitære behov.

“Jeg tror, det er en tendens, som vil vokse sig større over de næste år. Vi bliver nødt til at arbejde med fondene, hvis vi skal ændre noget,” siger Kasper Viebke.