Folkemødet går internationalt: Nu skal sydkoreanerne også til demokratifest

“Vi skal være med til at hjælpe to-tre folkemøder på benene hvert år”.

Nogle af de udfordringer, demokratiet står over for, er jo ikke kun knyttet til Letland eller Island, men til hele verden. Den her nye platform skal være en genvej for landene til at etablere deres egne udgaver af folkemødet.

Zakia Elvang
CEO, Wedodemocracy

Sådan lyder ambitionen fra CEO i We Do Democracy Zakia Elvang, der står i spidsen for en ny fælles europæisk platform for demokratifestivaler med navnet Democracy Festival Platform. Den nye parapalyorganisation skal arbejde på at udbrede folkemødekonceptet til hele verden.

Det her koncept kan kun styrke den folkelige deltagelse i demokratiet. Og det er der rigtig meget brug for i mange lande.

Bertel Haarder
MF, Venstre

Sydkorea, Belgien og Storbritannien har allerede udvist interesse for folkemødekonceptet og kan snart blive de næste steder, hvor et folkemøde ser dagens lys.

“Vi får henvendelser fra en række lande, der gerne vil have et folkemøde, men som ikke kan løfte det selv. Det er for stor en opgave at tage til Sydkorea og skabe et folkemøde. Derfor er der brug for at samle kræfterne og på den måde udbrede det deltagerbaserede demokrati, som folkemøderne er baseret på, til andre lande,” siger Zakia Elvang.

Den nye demokratiplatform består af organisationerne fra de otte lande i Norden og Baltikum, hvor der allerede afholdes folkemøder, som vi kender det fra det danske folkemøde i Allinge på Bornholm. Og planen er altså at udbrede konceptet og på den måde sparke liv i demokratiet verden over.

“Nogle af de udfordringer, demokratiet står over for, er jo ikke kun knyttet til Letland eller Island, men til hele verden. Den her nye platform skal være en genvej for landene til at etablere deres egne udgaver af folkemødet,” siger Zakia Elvang.

Samlingspunkt for vidensdeling
Det vil organisationen bag den nye platform for demokratifestivaler blandt andet gøre med hjælp fra den guide, de har udgivet i forbindelse med lanceringen. Her kan de, der ønsker at etablere et folkemøde i deres eget land, søge inspiration til, hvordan det kan gøres.

“Guiden er i princippet en toolbox til, hvordan man laver et folkemøde. Hvilke visioner man kan arbejde med, hvilke mulige forretningsmodeller der er, og i hvilken grad publikum skal deltage. Det er de spørgsmål, vi kan se, alle kredser om, når et folkemøde skal stables på benene,” siger Zakia Elvang.

Demokratiet skal vækkes til live igen
Idéen til den fælles platform opstod, da Zakia Elvang i 2016 mødtes med den lettiske demokratiaktivist Ieva Morrica, direktør for Open Society Foundation Dots, som drømte om at stable en lettisk udgave af folkemødet på benene. Her oplevede de, hvordan det var svært at finde ud af, hvordan man egentlig stabler et folkemøde på benene, hvilken forretningsmodel man kan benytte, og hvem der egentlig kommer til folkemøderne.

Det var oplevelsen af, at der ikke var noget samlet tilgængelig information om, hvordan man etablerer et Folkemøde, der førte til etableringen af Democracy Festival Platform. En platform, der ifølge folkene bag ikke blot skal udbrede folkemøderne, men være med til at vække demokratiet til live igen.

“Demokratiet er en gammel ven, som vi har givet for lidt opmærksomhed. Demokratiet har holdt os trygge i 70 år, men er på mange måder blevet udvandet og svagt, som vi kan se i den aktuelle demokratikrise, verden befinder sig i. Vores forståelse af demokrati er ikke længere værdidrevet, men instrumentel. Derfor er der et behov for gennem den her platform at revitalisere de kræfter, som er interesserede i at holde demokratiet levende og kompetent,” siger Zakia Elvang.

Bertel Haarder: Brug for at styrke demokratiet
En af opfinderne af det danske folkemøde, Bertel Haarder (V), ser det som et tegn i tiden, at folkemødekonceptet nu skal udbredes internationalt.

“Jeg tror, det er de sociale mediers og andre mediers dominans i hverdagen, der giver nogen lyst til at opleve den virkelige verden,” siger han og fremhæver, at folk efterspørger autentiske oplevelser og møder. Også når det handler om politik:

“Det her koncept kan kun styrke den folkelige deltagelse i demokratiet. Og det er der rigtig meget brug for i mange lande,” siger han.

Ifølge Bertel Haarder skal de udenlandske folkemødearrangører arbejde på at skabe et rummeligt debatmiljø, så folkemødet ikke udvikler sig til at blive “en præsentérbakke for partier og organisationer", forklarer den tidligere kultur- og kirkeminister:

“Det, der gør folkemødet bedre end så mange andre mødeaktiviteter, er, at politikere kan sige mere, end de plejer, uden at blive klynget op på en skæv bemærkning. Der er et frirum, og journalisterne accepterer, at der er et større frirum, når man står på Folkemødet i et telt og udtaler sig. Alt det, der foregår til dagligt, er jo så planlagt af spindoktorer og andre kommunikationsmedarbejdere. På Folkemødet får man den ægte vare, hvor også kendte politikere tør være sig selv,” siger han.