Aktører: Demokratisk aktivisme skal være topprioritet i ny udviklingsstrategi

DEBAT: I en ny strategi for udviklingssamarbejde skal vi fokusere endnu stærkere på det fællesskab, som opstår i kraft af borgeres engagement i civilsamfundet. Vi skal bekæmpe de udemokratiske udviklinger, vi har set under coronakrisen, mener CISU og Globalt Fokus.

Vi skal have mere fokus på, hvordan det danske udviklingssamarbejde understøtter de demokratiske og folkelige stemmer, der forsvarer deres rettigheder, skriver repræsentanter fra CISU og Globalt Fokus.Foto: Jedrzej Nowicki/Reuters/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Iben Westergaard Rasmussen, Anders Reimers Larsen, Souad Bourrid, Sara Katrine Brandt og Norma J. Martinez
Hhv. støtteformsansvarlige, CISU og rådgivere, Globalt Fokus

2020 har været et hæsligt år, når det kommer til den demokratiske udvikling verden over. Covid-19-pandemien har forårsaget et endnu hårdere slag mod menneskerettighedsforkæmpere, mod ganske almindelige civilsamfundsfolk og mod minoriteter og udsatte i særdeleshed.

10. december er FN’s menneskerettighedsdag. Den skal bruges til at sætte fokus på, at civilsamfundet spiller en helt central rolle for de flestes fremtid.

Netop den dag søsætter CISU en ny fundingmulighed for at støtte civilsamfundet i den globale krise, demokratiet og menneskerettighederne befinder sig i. Globalt Fokus er også på vej med et stærkt tiltag i det nye år.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Covid-19 som et prisme for vigtigheden af civilsamfundet
Under den nuværende pandemi har vi været vidner til, at unge er blevet slået ned af politiet, mest af alt fordi de var unge. LGBTQ+-personer er blevet buret inde, fordi de er blevet beskyldt for at være smittespredere. Oprindelige folks skov er solgt videre til internationale investorer, fordi loven, der beskytter disse folks rettigheder, er sat ud af spil på grund af covid-19-restriktioner.

MEN, samtidig sker der indsatser, mobiliseringer, protester og modangreb. Folk gør, hvad de kan for at refokusere deres regeringer på det centrale – at skabe bedre forhold for alle deres borgere.

Det er uhyggeligt at være vidne til drab og overgreb, fordi lovløsheden lige pludselig plager under nødretstilstande, eller hvad man nu som autoritær stat har fundet på for at sikre sig mere arbejdsfrihed til overgreb.
Iben Westergaard Rasmussen, Anders Reimers Larsen, Souad Bourrid, Sara Katrine Brandt og Norma J. Martinez
Hhv. støtteformsansvarlige, CISU og rådgivere, Globalt Fokus

Dermed ses både svaghederne og styrkerne til stede i pandemiens kølvand. Det er uhyggeligt at være vidne til drab og overgreb, fordi lovløsheden lige pludselig plager under nødretstilstande, eller hvad man nu som autoritær stat har fundet på for at sikre sig mere arbejdsfrihed til overgreb.

Samtidig samler civilsamfundet sig og forsøger at stå sammen – og det skal der støttes op om, så vi ikke står i samme situation, næste gang en krise eller pandemi krænger sig ind i vores globale liv.

Civilsamfundsvælde som garant for demokratiske tilstande
Her i Danmark har vi klaret skærene sådan rimelig godt i forhold til resten af verden. Ugentligt, hvis ikke dagligt, har det danske civilsamfund og de faglige interesseorganisationer haft taletid i medierne og medvirket til at lægge pres på regeringen for at få landet aftaler og skabt bedre forhold for de forskellige sektorer, der har været ramt af covid-19. Takket være vores muligheder for og ret til at organisere os, udtrykke os og komme til orde.

Det er ikke tilfældet de fleste steder.

Der findes skræmmende tal for, hvor slemt de demokratiske tilstande står til, og eksempelvis viser tal for internationale organisationer som Freedom House og Civicus, at kun cirka 3-4 procent af verdens befolkning reelt lever i åbne samfund.

Det centrale her er civilsamfundet, borgerne og borgernes organisering om sager. Folkets mulighed for at tale med klar stemme over for magthaverne. Det er lige præcis dét, som mange stater har modarbejdet, og faktisk har de gjort situationen værre mange steder i verden, hvor Cisu's og Globalt Fokus’ medlemsorganisationer arbejder.

Hvad er de fremtidige rammer for globalt civilsamfundsarbejde?
Når vi træder ind i 2021, træder vi sådan set ind i en æra uden en reel civilsamfundspolitik i forhold til udviklingssamarbejde. Den nuværende politik ophører de facto ved årets udgang, og vi afventer en evaluering af den fra Udenrigsministeriets side. Den samlede humanitære og udviklingspolitiske strategi, Verden 2030, står også over for en revision og genforhandling.

Vi mener sådan set, at der skal smedes nu, og at civilsamfundsarbejdet skal gøres til det helt centrale element i dansk og endda nordisk udviklingssamarbejde. Hvorfor det, når civilsamfundet nu er i knæ? Hvorfor så ikke bare rulle ud med/tilbage til mere sektorstøtteprojekter?

Under covid-19, og i kølvandet på en årrække med globale protestbevægelser, er det centralt, at også de danske udviklingsaktører skaber bedre muligheder for, at borgere kan understøttes til at få skabt de demokratiske og bedre levevilkår, der kæmpes så hårdt for.

Selv i skrøbelige kontekster formår borgere at samle sig og søge løsninger, der kan skaffe vand og mad på bordet til trods for tørke og græshoppeangreb. I bedre tider formår de organiserede borgere at skabe meningsfulde fællesskaber for de svageste i samfundet og inddrage dem i lærings- og fritidsaktiviteter såvel som politisk forandrende arbejde.

Når tabuiserede emner må og skal frem i lyset, står det mangfoldige civilsamfund parat til at forsvare børns, minoriteters og udsattes rettigheder. Den vilje til det globale solidariske samarbejde er mere end nogensinde central for de fremtidige komplekse problemstillinger, verden bringer.

Dét skal være hovedafsnittet i en fremtidig humanitær og udviklingspolitisk strategi.

Politik har aldrig været vigtigere