Formænd: Foreningsejet finans løfter samfundet

DEBAT: Foreningsejede finansielle selskaber går ligesom vores konkurrenter op i at tjene penge. Men vi er også sat i verden for at tjene vores medlemmers kollektive interesser, skriver formænd.

Af Nina Smith og Peter Gæmelke
Formand, Forenet Kredit, og formand, Velliv Foreningen

"Vi skal styrke det, der gør Danmark til Danmark".

Statsminister Mette Frederiksens (S) tale ved Folketingets åbning blev af nogle kaldt dyster, men den var stærk i sit grundlæggende forsvar for demokratiet og den så berømte sammenhængskraft. 

Vi skal forstærke "viljen til fællesskab" for at sikre "troen på, at vi kan skabe fremtiden sammen", sagde hun og mindede os om, at vi har bygget Danmark på tillid og samarbejde.

Lige præcis dén pointe er central og vigtig at værne om, selvom den kan synes banal. Og den er i sin essens en del af fundamentet for Forenet Kredit og Velliv Foreningen. 

Vi er blandt landets største og samfundsbærende finansielle institutioner. Forenet Kredit er hovedaktionær i Nykredit og Totalkredit, mens Velliv Foreningen er hovedaktionær i Velliv, et af Danmarks største pensionsselskaber. Men begge er vi først og fremmest foreninger og dermed medlemsdrevet.

Ny rapport viser fordele
Det betyder i sin essens, at vi har en såkaldt dobbelt bundlinje. Ud over at vi som vores konkurrenter går op i at tjene penge, er vi sat i verden for at tjene vores medlemmers kollektive interesser. Derfor agerer vi grundlæggende ud fra et medlemsdemokratisk mandat, præcist som alle andre foreninger. 

Af samme årsager er et levende demokratisk fundament hele vores eksistensberettigelse. Uden en vilje til fællesskab fra en aktiv og deltagende medlemsskare bliver den dobbelte bundlinje udvandet.

Men vi kan ikke bebrejde danskerne, hvis de ikke er bevidste om, hvorvidt det gør nogen forskel, om et selskab er foreningsejet eller ej. Det har vi ikke været gode nok til at fortælle. 

Imidlertid viser en ny rapport fra CBS, at foreningsejede finansielle selskaber på særligt tre parametre skiller sig positivt ud fra kommercielle selskaber. For det første at foreningsejede selskaber bidrager til øget finansiel stabilitet i samfundet, da indtjeningsmålene er langsigtede og ønskerne om afkast stabile. 

For det andet at foreningsejerskabet udbyder produkter og services til medlemmerne på endnu bedre vilkår end kommercielle virksomheder, da den dobbelte bundlinje sikrer, at snævre og eventuelt risikable økonomiske interesser i ejerkredsen ikke tager overhånd.

Og for det tredje at foreningsejede selskaber i højere grad tager samfundsansvar, der rækker ud over at drive en profitabel forretning, fordi de i høj grad er bygget op om etiske værdier.

Tag ikke foreningslivet for givet
De tre forcer er stærke byggesten for fremtidens Foreningsdanmark. De viser nemlig, at vi både evner at tjene penge, tjene vores medlemmer og tjene samfundets interesser på én og samme tid. 

Men hvis vi som land skal tro på, at vi kan skabe fremtiden sammen, må danskerne, som de er flest, aldrig tage Foreningsdanmark for givet.

Derfor nytter det heller ikke noget, hvis danskernes debatlyst kun foldes ud bag en skærm på Facebook uden en reel samtale med levende mennesker af kød og blod.

Lige meget om man kigger til tidens triste udviklinger i Kina, Rusland, Sydeuropa, USA, Storbritannien eller Mellemøsten, ser man tydelige tegn på en svækket demokratisk samfundskontrakt. Der må Danmark aldrig ende.

Vi skal insistere på samtale. Og vi skal stå vagt om de stærke demokratiske traditioner, der har skabt meget mere end solidarisk realkredit og et solidt pensionssystem.

Skal blive bedre til at øge engagement
Derfor skal vi som foreningsejede selskaber blive markant bedre til at engagere vores medlemmer i for eksempel vores repræsentantskabsvalg. 

Og derfor skal der lyde en opfordring til særligt nutidens generation, for hvem forsamlingshuset ikke længere kendes som andet end et sted, hvor bedstemor og bedstefar spiller banko.

Like gerne vennernes fotos på Instagram, men glem ikke at hæve blikket over egen andedam. Brug jeres stemme, når muligheden er der. Søg den indflydelse, I kan få.

Vi er enige i, at vi skal styrke det, der gør Danmark til Danmark – det kræver samtale, for samtale fremmer forståelsen og det ægte demokrati.

Forrige artikel Professor: Borgerhøringer og borgerfor­slag skaber konflikt fremfor løsninger Professor: Borgerhøringer og borgerfor­slag skaber konflikt fremfor løsninger Næste artikel Bedre Psykiatri: Regler for good governance er det første skridt i en nødvendig tillidsreform Bedre Psykiatri: Regler for good governance er det første skridt i en nødvendig tillidsreform