
Hvert år på grundlovsdag bliver Ebbe Kløvedal Reichs demokratistafet videregivet til en debattør, der har bidraget til den politiske debat gennem personligt engagement.
5. juni 2024 gik stafetten til forfatter Mathilde Walter Clark.
Det oplyser sidste års modtager af demokratistafetten Rasmus Willig i et opslag på Linkedin.
Mathilde Walter Clark har bidraget til den politiske debat gennem sit forfatterskab, hvor hun blandt andet står bag bogen ’Det blinde øje’, der omhandler minksagen.
”Forfatteren afdækker nådesløst, hvordan politikere, presse og den akademiske verden alle over tid lod sig spænde for minkbranchens vogn,” skrev Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, i sin anmeldelse.
Mathilde Walter Clark er uddannet cand.mag. i filosofi og dansk fra Roskilde Universitet og New York University. Hun udgav sin debutroman ’Thorsten Madsens Ego’ i 2004.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vi kritiserer politikere for at være populister, mens vi labber deres fordummende synspunkter i os
- Foreningsleder: Giv alle danskere fri på grundlovsdag
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april




























