Debat

Formand: Civilsamfundets input mangler i regions nye frivilligepolitik

DEBAT: Region Syddanmark vil ansatte flere frivilligkoordinatorer, der får til at opgave at skaffe flere frivillige. Men er det virkelig den rette måde, hvorpå vi engagerer flere i de frivillige fællesskaber? skriver John Hebo Nielsen.

De frivillige vil faktisk slet ikke være frivillige. Det er langt de færreste mennesker, der engagerer sig udelukkende, fordi de ønsker at yde en frivillig indsats. I stedet engagerer de sig, fordi de gerne vil gøre en forskel, skriver John Hebo Nielsen.
De frivillige vil faktisk slet ikke være frivillige. Det er langt de færreste mennesker, der engagerer sig udelukkende, fordi de ønsker at yde en frivillig indsats. I stedet engagerer de sig, fordi de gerne vil gøre en forskel, skriver John Hebo Nielsen.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Benedicte Gjerding Dahlberg
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af John Hebo Nielsen
Formand, Landsorganisationen Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark

Region Syddanmark vil styrke samarbejdet med de frivillige – sådan lød nyhederne forleden i blandt andet TV 2 Syd og Jydske Vestkysten. Og umiddelbart lyder det jo som gode nyheder til gavn og glæde for civilsamfundet.

Hos landsorganisationen Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark glæder vi os altid over initiativer, der har til formål at styrke den lokale frivillighed. Som repræsentanter for landets 65 frivilligcentre er vi begejstrede for tiltag, der kan forbedre vilkår og muligheder for det lokale foreningsliv og de frivillige, der hver dag gør en forskel for deres sag, deres medmennesker og deres lokalområde.

Derfor lød det da også positivt, at Region Syddanmark vil styrke og udvikle samarbejdet med de frivillige og afsætter tre millioner kroner årligt til indsatsen. Men ved nærmere læsning af den netop vedtagne politik for frivillighed i Regionsrådet må vi undre os en smule over den valgte fremgangsmåde.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Planen er nemlig at ansatte flere frivilligkoordinatorer, der får til at opgave at skaffe flere frivillige. Men er det virkelig den rette måde, hvorpå vi engagerer flere i de frivillige fællesskaber?

Flere frivillige
I så fald ville vi vel have set en voldsom stigning i antallet af frivillige i de senere år, da antallet af kommunalt ansatte frivilligkonsulenter i perioden fra 2014 til 2017 er steget med 140 procent ifølge tal fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Med frivilligcentre i 17 af Region Syddanmarks 22 kommuner havde det været helt oplagt at inddrage frivilligcentrenes store viden om den lokale frivillighed forud for udarbejdelsen af regionens nye frivilligpolitik.

John Hebo Nielsen
Formand, Landsorganisationen Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark

Det er dog ikke tilfældet, da antallet af frivillige danskere har ligget ret stabilt på cirka 40 procent af befolkningen de sidste 20 år.

Men hvordan får vi så flere frivillige? For hos landets frivilligcentre ser vi bestemt også gerne, at flere får mulighed for at deltage i de frivillige fællesskaber og oplever mening, glæde og livskvalitet ved at tage et personligt, socialt og medmenneskeligt ansvar.

Vi tror bare ikke, at ansættelsen af flere frivilligkoordinatorer på kommunale og regionale institutioner er den eneste vej til flere frivillige.

For de frivillige vil faktisk slet ikke være frivillige! Det er langt de færreste mennesker, der engagerer sig, udelukkende fordi de ønsker at yde en frivillig indsats.

I stedet engagerer de sig, fordi de gerne vil gøre en forskel – fordi de gerne vil arbejde for en sag – og fordi de gerne vil være en del af et frivilligt fællesskab.

Læs også

Brug civilsamfundets aktører
Frivilligcentrene i Danmark arbejder dagligt for at sikre de bedste betingelser og de største udfoldelsesmuligheder for den lokale frivillighed.

Frivilligcentrene gør det lettere at blive frivillig, styrker og udvikler de lokale foreninger og skaber rammer for dialog, netværk og nye partnerskaber, der i fællesskab kan løse lokale udfordringer.

Med frivilligcentre i 17 af Region Syddanmarks 22 kommuner havde det været helt oplagt at inddrage frivilligcentrenes store viden om den lokale frivillighed forud for udarbejdelsen af regionens nye frivilligpolitik.

Med et unikt overblik over det lokale foreningsliv og kendskab til civilsamfundets rammer og muligheder har frivilligcentrene stor erfaring med at koordinere den frivillige indsats lokalt, så der ikke opstår unødig konkurrence om frivillige kræfter, samtidig med at vi sikrer ordentlige vilkår for de frivillige og en helt afgørende inddragelse af lokale civilsamfundsaktører på det sociale område.

En evaluering af frivilligcentrene fra 2016 slog fast, at frivilligcentrene styrker det lokale frivillige engagement. Vi hjælper også gerne med at styrke det regionale frivillige engagement – så længe civilsamfundet inddrages i processen.

Så derfor kan vi kun opfordre Regionsrådet i Syddanmark til at tage fat i os – vi er altid interesserede i dialog om, hvordan vi i fællesskab styrker samarbejdet i civilsamfundet og sikrer de bedste betingelser for frivilligheden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00