Forskere modtager fondspriser for Årets lyse idéer
For andet år i træk har Otto Mønsteds Fond uddelt prisen "Årets lyse idé" til unge forskere, der har en lys idé eller har udviklet en løsning med et stort potentiale indenfor kategorierne forretning og videnskab.
I år priserne gået til DTU-forsker Timothy Jenkins og til ph.d.-studerende fra Syddansk Universitet i Sønderborg Irina Iachina for udvikling af henholdsvis en ny medicinsk metode til behandling af hjerteproblemer og af kunstig, miljøvenlig edderkoppesilke.
Det oplyser DTU og Sønderborg Nyt.
Årets vindere løber med priserne og pengene til viderudvikling af priserne som en del af Otto Mønsteds Fonds hovedformål om at bidrage til Danmarks handel og industri blandt andet gennem støtte til unge forskere.
Prisen for årets bedste idé indenfor videnskab gik til Timothy Jenkins, som er postdoc på Det tekniske Universitet Bioengineering. Han vinder prisen for sin nyudviklede metode til behandling af digoxinforgiftning, der er en almen bivirkning ved medicinsk behandling af hjerteproblemer med digoxin.
Metoden skal gøre behandlingen mere sikker og reducere antallet af dødsfald som følge af digoxinforgiftning.
Prisen for årets bedste idé indenfor forretning gik til Irina Iachina, som er ph.d.-studerende fra Mads Clausen Instituttet på Syddansk Universitet i Alsion.
Hun har udviklet verdens muligvis bedste kunstige edderkoppesilke, som er et bæredygtigt letvægtsmateriale, der er fem gange stærkere end stål og tre gange stærkere end kevlar.
Det kunstigt udviklede edderkoppesilke kan blive et miljøvenligt alternativ, som kan erstatte kevlar i luftfarts- og bilindustrien.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
























