Frivillig-konsulent: Taskforce skal diskutere disse seks ting

DEBAT: Der er seks problematikker, som regeringens taskforce for civilsamfundet bør tage op, skriver Marie Baad Holdt, chefkonsulent hos Ingerfair.

Af Marie Baad Holdt 
Chefkonsulent hos Ingerfair

På min Folkemøde-debut nød jeg godt af mulighederne for at se frivillige organisationer og foreninger folde sig ud i debatter og events. Det var inspirerende at kunne gå fra Spejderne til Rotary til Samskabelsesarenaen til Kirkens Korshær og Mellemfolkeligt Samvirke over til en debat om hjemløse unge og senere debat om værdien af frivilligheden.

Folkemødet gav godt stof til eftertanke og en følelse af, at trods alt det dårlige, der sker i samfundet omkring os, er der også meget godt og et kæmpe engagement og vilje for at gøre mere for flere.

En af de samtaler, som optog mig meget, var snakken om den nye taskforce, som regeringen har nedsat.

Og netop taskforcen sætter gang i en undren hos mig. For hvad skal taskforcen, er den rigtigt sammensat, hvad kan de nå hen over sommeren (skal de ikke holde ferie?), og hvad kommer de mon frem til? Inspireret af disse samtaler og Ældre Sagens Lars Linderholms forslag i Altinget 20. juni til, hvad taskforcen også skal diskutere den kommende tid, er her et par tilføjelser.

1) Hvordan undgår vi start-stop-projekter?
Funding, hvad end det er fra kommune, stat eller fond, kræver nytænkning. Nye projekter, nye målgrupper eller nye områder. Det skaber ofte en stop-start-effekt, hvor gode projekter må stoppe på trods af succes, fordi det er svært at få støtte til blot at fortsætte det gode arbejde.

Derfor håber jeg, at taskforcen vil anbefale, at projekter, der kan vise, at de skaber en positiv forskel for sagen eller målgruppen (ikke bare, at de involverer mange frivillige), fortsat kan få støtte. Eller endnu bedre, at der bliver sat fokus på, hvordan organisationer kan hjælpes til at forankre projekterne og finde ekstern støtte, for eksempel fra virksomheder og lokale fonde.

2) Fokus væk fra sektoropdelt frivillighed
Frivilligheden i Danmark er sektoropdelt. Sociale indsatser, indsatser for en grønnere natur, idræt, kultur og sundhed arbejder hver for sig. Men de har meget at lære af hinanden. Det oplever jeg blandt andet, når vi på vores frivilligkoordinatoruddannelse har folk fra det boligsociale område sammen med kirkefolk, kommunefolk, patientforeninger og bridge-foreningen siddende rundt om bordet.

De skal gennem samme pensum, og de har samme udfordringer, men ofte hvert sit syn på tilgangen til problemet.

Derfor mener jeg, at en nedbrydning af sektorsiloerne vil hjælpe til, at vi kan arbejde mere på tværs.

3) Inddrag de mindre organisationer
Taskforcen er præget af store spillere i frivilligheden. Det giver mening, for det er jo dem, ministrene kender.

Derfor håber jeg, at taskforcen, trods sommerferien, hvor de fleste danskere tager et velfortjent hvil, vil søge at inddrage og hente inspiration fra de mange organisationer og foreninger og selvorganiserede frivilliggrupper, som udgør størstedelen af frivilligheden for at høre, hvad de mener er vigtigt.

Det er dem, der kæmper dag for dag for at overleve, fordi de ikke har en stor pengekiste af medlemsindtægter. Det er dem, der skal engagere civilsamfundet. Det er der, de fleste af os slår vores første frivillighedsfolder. De er vigtige at have med om bordet.

4) Er pengene fordelt rigtigt?
Når taskforcen nu alligevel kigger frivilligheden grundigt efter i sømmene, vil det være en fordel, hvis de også kigger på, hvordan pengene er fordelt – og som Lars Linderholm nævner: at der bliver delt viden på tværs fra Center for frivilligt socialt arbejde.

Det er fantastisk at have et videnscenter, der er fuldt støttet af regeringen, men det kan med fordel udvide sit område, så det ikke kun hjælper de sociale foreninger, men også de mange andre sektorer. Det er trods alt kun fire procent af de frivillige (SFI rapport 2012), der engagerer sig på det frivillige område. Vidensniveauet kunne styrkes endnu mere med et formelt og finansielt understøttet forskningscenter inden for civilsamfundet.

5) Opbakning til den selvorganiserede frivillighed
Foreninger er gode. De er organiserede, kan understøtte frivilligheden og er indtag til at vækste.

Men husk, at den selvorganiserede frivillighed, den frivillighed, der starter, fordi en engageret medborger ser et behov og agerer, ofte er startskuddet til noget, der vokser og senere bliver organiseret, (hvis behovet fortsat er der).

Dette engagement og den vilje til nattevagt, også uden for en forening, skal der stadig være plads til.

6) Samarbejder er vejen frem
Frivillige er drevet af motivation. De engagerer sig der, hvor de ser et behov, og hvor det giver mening for dem. Det være sig i en lokal forening, som Venligboer, på det lokale plejecenter eller i en stor organisation. Sådan er det nu engang, og det er der ikke noget galt i.

Derfor skal kommuner, organisationer og foreninger være bedre til at samarbejde og ikke kun have et mål om at være størst og først.

Kig efter behovet, og fordel pengene og ressourcerne der, hvor de giver mest gavn, i stedet for hver især at værne om egen organisering og måde at løse opgaverne på.

Jeg er sikker på, at den nye taskforce, der allerede har mødtes en gang, får travlt og nok at tale om. Og jeg vil glæde mig til at høre anbefalingerne, de kommer frem til – der ligger en stor byrde på deres skuldre om at få det hele med.

Forrige artikel Peter Loft: Fondene skal hjælpes fremfor at bekæmpes Peter Loft: Fondene skal hjælpes fremfor at bekæmpes Næste artikel Globalt Fokus: Brug FN-kandidatur til at forsvare menneskerettighederne Globalt Fokus: Brug FN-kandidatur til at forsvare menneskerettighederne