Frivilligrådet om satspulje-forløbet: Regeringen værdsætter ikke frivillige

Af Mads Roke Clausen
Formand for Frivilligrådet 

Den frivillige sociale sektor er en grundliggende og uundværlig hjørnesten i vores sociale indsats i Danmark. Der er brug for de frivillige organisationer. Måske mere end nogensinde. Vi står med en række nye sociale udfordringer, hvor svaret ikke bare er mere kommune, men hvor vi må og skal tænke civilsamfundet mere ind i løsningerne. 

Derfor har vi som samfund et kæmpe ansvar for at sikre et ordentligt fundament under den frivillige sociale sektor. Med nedlæggelsen af satspuljen i sidste uge blev det fundament markant ændret. Umiddelbart er noget til det bedre, andet til det umiddelbart værre – og en hel masse, der stadig er uklart. 

Frivillige bliver ikke værdsat
En ting står dog helt klart for mig oven på et dramatisk forløb, hvor satspuljen blev nedlagt mere eller mindre på en enkelt nat, uden at der lå en gennemtænkt model på bordet til at erstattet den: Den værdi, den frivillige sociale sektor skaber, bliver simpelthen ikke værdsat nok.

En ting står dog helt klart for mig oven på et dramatisk forløb, hvor satspuljen blev nedlagt mere eller mindre på en enkelt nat, uden at der lå en gennemtænkt model på bordet til at erstatte den: Den værdi, den frivillige sociale sektor skaber, bliver simpelthen ikke værdsat nok.

Mads Roke Clausen
Formand for Frivilligrådet

Når politikeren ikke tilstrækkeligt anerkender, hvor værdifuld den her sektor er, så er det alt for nemt at rokke ved vores fundament uden at ryste videre på hånden.

Det er ikke godt nok. Og det bliver vi nødt til at kæmpe for at ændre på.

Der skabes så meget social værdi i den frivillige sociale sektor. Noget af det kan vejes og måles, andet kan ikke. Men det er ikke det samme, som at indsatsen ikke har en værdi.

Mads Roke Clausen
Formand for Frivilligrådet

Ny model er mere transparent
I næsten 30 år har satspuljen udgjort en stor del af den statslige støtte til den frivillige sociale sektor. Puljen har støttet rigtig mange vigtige projekter og organisationer med det formål at gøre livet bedre for sårbare og udsatte mennesker. På min ønskeliste har der længe stået, at satspuljen skulle være mere enkel, gennemsigtig og fokuseret.

Og i den frivillige sociale sektor har vi længe higet efter bedre muligheder for at få mere stabil støtte frem for evigt projektmageri og hoppen fra tue til tue. Det blev så mere end en reform, vi fik. Spørgsmålet er nu, hvor den nye model stiller os i forhold til vores ønsker?

Umiddelbart ser det ud til, at den nye model er mere transparent. Samtidig er det skrevet meget tydeligt ind i teksten, at socialområdet skal have langt hovedparten af midlerne, og at civilsamfundet skal prioriteres højt. Det kan betyde en reel forbedring for sektoren i forhold til i dag.  

Nu skal der kæmpes på finansloven
Men der er også nogle udfordringer. Umiddelbart kan det blive meget vanskeligt for foreningerne at opnå langsigtet finansiering, fordi de skal kæmpe om pladsen med alt det andet, der er på den samlede finanslov. Det er et problem – ikke bare for den enkelte organisation, men også for brugerne af de mange tilbud, der må lukke, når den midlertidige bevilling udløber.

Samtidig er det en knast, at organisationerne med den nye aftale ikke er beskyttet af et bredt politisk forlig. Deres skæbne ligger nu i hænderne på den til enhver tid siddende regering og dennes parlamentariske grundlag. Det er alt andet lige mere skrøbeligt.

Jeg er altså både fuld af forhåbninger om, at vi med den nye konstruktion potentielt kan se nogle forbedringer for den frivillige sociale sektor. Men jeg er også bekymret, særligt for den store underskov af små vigtige organisationer, der ikke har musklerne til at gøre sig selv lækre nok til at komme i betragtning til en post på finansloven. 

Hvad gør vi nu?
Der er rigtig mange ubesvarede spørgsmål i den nye model. Det giver en usikkerhed for de mange organisationer, der er mere eller mindre afhængige af statslig støtte.

Derfor har jeg også bedt ministeren om et møde, hvor jeg beder hende redegøre for de her spørgsmål – og for at få en pejling på, hvor langt ministeren kan og vil gå for at sikre, at de frivillige sociale organisationer fortsat bliver understøttet og tænkt ind i den socialpolitiske indsats.

Men jeg synes også, det er tid til, at vi gør mere end det. 

Den pludselige lukning af satspuljen var et vink med en vognstang, om at den frivillige sociale sektors rolle ikke regnes for det store i det her land.

Vi skal trække i arbejdstøjet
Det skal vi have ændret. Og vi i sektoren skal selv trække i arbejdstøjet her. Vi skal blive bedre til at synliggøre den værdi, den samlede sektor bidrager med til vores samfund. Vi skal have styrket vores brand ved at få vist Danmark, hvad det er sektoren kan og den forskel, den skaber.

Samtidig skal præmissen om, at den frivillige sociale indsats ikke kan dokumentere effekt, og at det dermed ikke har en værdi, udfordres. Der skabes så meget social værdi i den frivillige sociale sektor. Noget af det kan vejes og måles, andet kan ikke. Men det er ikke det samme, som at indsatsen ikke har en værdi.

Efter forrige uges beslutning om nedlæggelsen af satspuljen kigger vi ind i en ny virkelighed. Men måske det kan være startskuddet til en lysere fremtid for den frivillige sociale sektor på den lange bane. Det kræver, at vi lykkes med at forpligte politikerne på en ordentlig og fair model. Og at vi styrker sammenholdet og det fælles push-back fra den samlede frivillige sociale sektor.