Frivilligrådet roser nyt udspil til ændring af statslig støttestruktur

Frivilligrådet ser frem til, at der kommer fokus på administrative krav og budgetvejledninger i forbindelse med arbejdet for en forenkling af den statslige støttestruktur. Professor mener, at måden, midlerne på det sociale område uddeles på, besværliggør en afbureaukratisering.

“Vi er glade for, at der kommer en undersøgelse af den statslige støttestruktur, og vi glæder os rigtig meget til arbejdet”.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen, på Børne- og Socialministeriets udspil til det kommissorium, der skal kigge nærmere på, hvordan de statslige støtteordninger og økonomiske tilskud på det frivillige sociale område kan forenkles.

Et system, der har været kritiseret for at være bureaukratisk og tungt at danse med for særligt små organisationer, der har oplevet, at eksempelvis dokumentationskrav har taget fokus, tid og penge fra det frivillige arbejde, som støtteordningerne skal være med til at understøtte.

Derfor var der i forbindelse med lanceringen af regeringens civilsamfundsstrategi i efteråret 2017 lagt op til et opgør med støttesystemet, som skulle granskes ved hjælp af et “360 graders eftersyn af de statslige rammevilkår for den frivillige sociale sektor,” som det lød i efteråret.

I kommissoriet lægges der op til, at arbejdsgruppen skal kigge på, hvilke “udfordringer der kendetegner den eksisterende statslige støttestruktur”.

Den analyse omfatter blandt andet en afdækning af de administrative krav, der følger, når en forening eller organisation modtager tilskud. Det glæder Mads Roke Clausen, da der ifølge formanden på nuværende tidspunkt foregår en “uhensigtsmæssig dobbeltkontrol” af, om midlerne forvaltes på den rigtige måde.

“Det er jo ikke, fordi vi synes, at offentlige penge skal uddeles uden kontrol,” siger han.

“Men vi kan se, at der er nogle dobbeltfunktioner på det her område. Man har både en forvaltningsrevision, hvor den enkelte forenings revisor kontrollerer ting, som også bliver kontrolleret af socialstyrelsen. Der tænker vi, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis det primært er den revisor, der er ude i forvejen, som behøver at forholde sig til, om pengene er blevet brugt til formålet,” lyder det fra Mads Roke Clausen.

Vil gøre op med bøvlede krav
Arbejdsgruppen skal i august 2018 fremlægge sine anbefalinger til, hvordan den statslige støttestruktur kan forenkles og forbedres, som det formuleres i kommissoriet. Det indbefatter et kig på budgetvejledningen, og det er et væsentligt emne at fokusere på, da det er her, de mest “bøvlede krav” stammer fra, siger Mads Roke Clausen.

“Det er et kæmpe bøvl for foreninger at gøre, at de skal dele deres bevillinger op i 12 måneders budgetter. For der kommer ikke en bedre effekt af. Det hjælper ikke sårbare mennesker bedre, at vi skal sidde og bruge en masse tid på at dele vores budgetter op måned for måned,” siger Mads Roke Clausen.

Professor: Puljestruktur besværliggør afbureaukratisering
Bjarne Ibsen, professor på Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet, er langt fra lige så positivt stemt som Frivilligrådet. Han har læst kommissoriet igennem for Altinget: civilsamfund og tvivler på, at arbejdet med en ny støttestruktur vil ændre grundlæggende på den nuværende struktur.

“Det her lægger ikke op til en fundamental forandring,” siger han. Det er ganske enkelt svært for alvor at skabe en mere enkel støttestruktur, når midlerne kommer fra puljer. Det er et system, der i sig selv fordrer bureaukrati, lyder analysen fra professoren.

“Så længe man vælger en struktur, hvor man skal søge penge fra en pulje til nogle bestemte mål, så er det meget svært at gøre ubureaukratisk. Systemet forudsætter jo på den måde, at der er nogle rimelige regler, der gør, at håndteringen af støtten også er gennemsigtig,” siger Bjarne Ibsen.

Derfor er SDU-professoren ikke specielt optimistisk i sin vurdering af, om det kan lykkes arbejdsgruppen at skabe en mere enkel støttestruktur.

“Jeg er ikke så optimistisk, fordi jeg synes, kommissoriet er så blødt og slet ikke lægger op til grundlæggende ændringer. Og så bliver det meget let en mindre justering i forhold til det eksisterende,” siger Bjarne Ibsen.

Forrige artikel Godt nyt for Sierra Leone: Læger uden Grænser får tilladelse til at bruge 66 låste millioner Godt nyt for Sierra Leone: Læger uden Grænser får tilladelse til at bruge 66 låste millioner Næste artikel Ny vidensfest skal booste og fejre civilsamfundet Ny vidensfest skal booste og fejre civilsamfundet