Frivilligrådet roser nyt udspil til ændring af statslig støttestruktur

Frivilligrådet ser frem til, at der kommer fokus på administrative krav og budgetvejledninger i forbindelse med arbejdet for en forenkling af den statslige støttestruktur. Professor mener, at måden, midlerne på det sociale område uddeles på, besværliggør en afbureaukratisering.

“Vi er glade for, at der kommer en undersøgelse af den statslige støttestruktur, og vi glæder os rigtig meget til arbejdet”.

Sådan lyder den umiddelbare reaktion fra Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen, på Børne- og Socialministeriets udspil til det kommissorium, der skal kigge nærmere på, hvordan de statslige støtteordninger og økonomiske tilskud på det frivillige sociale område kan forenkles.

Et system, der har været kritiseret for at være bureaukratisk og tungt at danse med for særligt små organisationer, der har oplevet, at eksempelvis dokumentationskrav har taget fokus, tid og penge fra det frivillige arbejde, som støtteordningerne skal være med til at understøtte.

Login

  • Anmeld

    John Ebbestrup Hansen · Tidligere udviklingschef i KFUM's Sociale Arbejde

    Ny støttestruktur ?

    Som udgangspunkt er det positivt at der nu er nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på hvordan den statslige støttestruktur kan forenkles og forbedres, som der står i kommissoriet.
    Det er ikke første gang at der administrativt og politisk arbejdes med at forenkle støtteområdet på den sociale og beskæftigelsesmæssige område uden at der er kommet noget særligt ud af det arbejde. Tværtimod er ansøgnings- og budgetproceduren blevet stadig mere bureaukratisk og detailstyret, så foreningerne og organisationerne må bruge rigtig mange ressourcer på projektansøgninger til puljer, som fra statens side er meget målrettede og med et bestemt indhold.
    De frivillige sociale organisationer har i årevis skubbet på for at få ændret det nuværende projekthelvede og efterlyst en form for grundfinansiering og forenklinger og gerne udmøntning af midler på anden måde end som temafastsatte puljer.
    Der har da også de sidste år f.eks. på Satspuljeområdet været drøftet politisk om der kunne fastlægges andre kriterier for udmøntning af midler end de nuværende, men indtil videre er der intet sket trods gode hensigter.
    Jeg er enig med professor Bjarne Ibens tvivl om at der vil ske grundlæggende ændringer i den nuværende støttestruktur på baggrund af arbejdsgruppens kommissorium bl.a. fordi midlerne fortsat kommer fra puljer.
    Jeg er desværre ikke optimistisk i forhold til at få rokket fundamentalt ved den nuværende støttestuktur på baggrund af arbejdsgruppens kommissorium og tænker at evt. ændringer højst bliver noget i retning af lidt småforenklinger i budgetvejledninger og rammevilkår mv.
    Når Frivilligrådets formand Mads Rokke Clausen er optimist og tror der kan komme noget godt ud af arbejdet og bl.a. nævner bøvlet med at dele bevillinger op i 12 måneders budgetter, er det jo i småtingsafdelinger. Hvis dette krav f.eks. ændres til årsbudgetter er det jo bare en tilbageføring til hvordan det var for få år tilbage.
    Ikke mindst af hensyn til de socialt udsatte, er det nødvendigt at tænke den statslige finansiering af NGO érnes arbejde helt anderledes, så midlerne bruges mere målrettet og kontinuerligt i forhold til hvor de frivillige foreninger og organisationer ser behovene. En fremtid kunne være at tænke mere i Impact-investeringer som helhedsorienterede løsninger, hvor aktiviteter og investeringer hænger helt anderledes sammen.