Handicaporganisationer: Sådan kommer vi ensomhed til livs

DEBAT: Politikerne skal stille krav til kulturarrangører om, at det for eksempel kan være muligt at tage en ledsager med uden omkostning, så flere med handicap kan inddrages i fællesskabet, skriver fem organisationer på handicapområdet.

Af Thorkild Olesen m.fl.
Se alle afsendere i dokumentationsboks

Over 350.000 voksne danskere føler sig ensomme. Det rammer især os med handicap.

Mennesker med større fysisk eller psykisk handicap oplever langt oftere end mennesker uden handicap at være ufrivilligt alene, ifølge en Vive-undersøgelse.

Ensomhed påvirker livskvaliteten og kun hvert andet menneske med handicap er tilfreds med livet. Til sammenligning er ni af ti mennesker uden handicap tilfredse med livet. Det er hjerteskærende tal fra Vive, som vi skal have gjort noget ved.

Når man ikke føler sig som en del af sociale fællesskaber, fører det til ensomhed og isolation. Ensomhed sætter sig på helbredet, og ensomme mennesker dør tidligere end andre. Derfor bør det være en politisk prioritering, at fællesskabet hjælper os med handicap ud af ensomheden.

Tænk tilgængelighed ind fra start
Flere lokale aktiviteter bør være tilgængelige for os med handicap. Det handler både om større og mindre tiltag. For eksempel har mange mennesker problemer med hørelsen og lider af høretab – herunder selvfølgelig mange i den ældre generation. Derfor ville arrangører hjælpe mange, hvis de spurgte ind til de enkeltes udfordringer med lyd samt opsatte en teleslynge.

Men det handler også om, at man som arrangør tænker tilgængeligheden ind fra start. For eksempel om planlagte lokaler er tilgængelige for mennesker med fysiske handicap eller kørestolsbrugere.

Ved at gøre flere lokale aktiviteter tilgængelige for os med handicap kan vi komme det omfattende problem med ensomhed til livs. Vi kan knække ensomhedskurven og øge det enkelte menneskes livskvalitet.

Et eksempel er den aktuelle "Danmark Spiser Sammen"-uge, hvor Folkebevægelsen mod Ensomhed har taget initiativ til fællesspisning i hele landet. Det kan forhåbentlig bringe mennesker sammen, der normalt ikke mødes og deler et måltid. Det kan skabe nye relationer. Det kan give mennesker ramt af ensomhed nye fællesskaber, de kan deltage i, og dermed løfte det enkelte menneske ud af ensomheden og hæve livskvaliteten.

Stil krav til kulturarrangører
Her nogle gode eksempler på at bekæmpe ensomhed: Venskabslinjen, hvor mennesker med udviklingshandicap kan ringe og tale sammen, også selvom de ikke kender hinanden. Landsforeningen Levs projekt Lev-venner, der danner venskaber mellem frivillige og ensomme ældre med udviklingshandicap.

I Foreningen Danske Døvblinde forsøger man at reducere ensomheden gennem en vennetjeneste, hvor mennesker med handicap kan få faste telefon- og mailvenner. Der er brug for flere initiativer som disse fra civilsamfundets side.

Politikerne bør have et større fokus på at få flere mennesker med handicap med i fællesskabet. Det kunne for eksempel ske ved at stille krav til arrangører af kulturelle begivenheder, så mennesker med handicap eksempelvis kan få mulighed for at medbringe en ledsager uden yderligere omkostninger. Det vil være en fordel for blandt andre mennesker med synshandicap.

I handicaporganisationerne er vi altid til rådighed for politikere og arrangører med gode råd og sparring til, hvordan vi hjælper flere ud af ensomheden.

Forrige artikel Konsulenter: Organisationer skal undgå hykleri i den bæredygtige kommunikation Konsulenter: Organisationer skal undgå hykleri i den bæredygtige kommunikation Næste artikel Debat: Stærke organisationer kræver topledere på sociale medier Debat: Stærke organisationer kræver topledere på sociale medier
  • Anmeld

    Kjeld Holm · Cand. mag.

    En særlig vinkel - køresoltbrugere

    Tilgængelighed for kørestolsbrugere er vigtig i denne sammenhæng.
    Jeg kan nævne partiforeninger (uden hensyn til farven) der holder møder i lokaler uden tilgængelighed, kommunale lokaler til foreninger og aftenskoler uden tilgængelighed. mange gader og fortorve med dårlig tilgængelighed. offentlig transport med dårlig tilgængelighed og regler, der ikke overholdes (S-tog der overser kørestolsbrugere på trods af regler om, at man skal kunne komme med). Togbusser kan mig bekendt ikke tage kørestole med, og jeg kender ikke til en ordning, der sørger for anden transport på strækninger med togbusser.