Debat

Handicaporganisationer: Sådan kommer vi ensomhed til livs

DEBAT: Politikerne skal stille krav til kulturarrangører om, at det for eksempel kan være muligt at tage en ledsager med uden omkostning, så flere med handicap kan inddrages i fællesskabet, skriver fem organisationer på handicapområdet.

Flere lokale aktiviteter bør være tilgængelige for os med handicap. Det handler både om større og mindre tiltag, skriver fem handicaporganisationer.
Flere lokale aktiviteter bør være tilgængelige for os med handicap. Det handler både om større og mindre tiltag, skriver fem handicaporganisationer.Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thorkild Olesen m.fl.
Se alle afsendere i dokumentationsboks

Over 350.000 voksne danskere føler sig ensomme. Det rammer især os med handicap.

Mennesker med større fysisk eller psykisk handicap oplever langt oftere end mennesker uden handicap at være ufrivilligt alene, ifølge en Vive-undersøgelse.

Ensomhed påvirker livskvaliteten og kun hvert andet menneske med handicap er tilfreds med livet. Til sammenligning er ni af ti mennesker uden handicap tilfredse med livet. Det er hjerteskærende tal fra Vive, som vi skal have gjort noget ved.

Ved at gøre flere lokale aktiviteter tilgængelige for os med handicap kan vi komme det omfattende problem med ensomhed til livs.

Thorkild Olesen m.fl.

Når man ikke føler sig som en del af sociale fællesskaber, fører det til ensomhed og isolation. Ensomhed sætter sig på helbredet, og ensomme mennesker dør tidligere end andre. Derfor bør det være en politisk prioritering, at fællesskabet hjælper os med handicap ud af ensomheden.

Tænk tilgængelighed ind fra start
Flere lokale aktiviteter bør være tilgængelige for os med handicap. Det handler både om større og mindre tiltag. For eksempel har mange mennesker problemer med hørelsen og lider af høretab – herunder selvfølgelig mange i den ældre generation. Derfor ville arrangører hjælpe mange, hvis de spurgte ind til de enkeltes udfordringer med lyd samt opsatte en teleslynge.

Men det handler også om, at man som arrangør tænker tilgængeligheden ind fra start. For eksempel om planlagte lokaler er tilgængelige for mennesker med fysiske handicap eller kørestolsbrugere.

Ved at gøre flere lokale aktiviteter tilgængelige for os med handicap kan vi komme det omfattende problem med ensomhed til livs. Vi kan knække ensomhedskurven og øge det enkelte menneskes livskvalitet.

Et eksempel er den aktuelle "Danmark Spiser Sammen"-uge, hvor Folkebevægelsen mod Ensomhed har taget initiativ til fællesspisning i hele landet. Det kan forhåbentlig bringe mennesker sammen, der normalt ikke mødes og deler et måltid. Det kan skabe nye relationer. Det kan give mennesker ramt af ensomhed nye fællesskaber, de kan deltage i, og dermed løfte det enkelte menneske ud af ensomheden og hæve livskvaliteten.

Stil krav til kulturarrangører
Her nogle gode eksempler på at bekæmpe ensomhed: Venskabslinjen, hvor mennesker med udviklingshandicap kan ringe og tale sammen, også selvom de ikke kender hinanden. Landsforeningen Levs projekt Lev-venner, der danner venskaber mellem frivillige og ensomme ældre med udviklingshandicap.

I Foreningen Danske Døvblinde forsøger man at reducere ensomheden gennem en vennetjeneste, hvor mennesker med handicap kan få faste telefon- og mailvenner. Der er brug for flere initiativer som disse fra civilsamfundets side.

Politikerne bør have et større fokus på at få flere mennesker med handicap med i fællesskabet. Det kunne for eksempel ske ved at stille krav til arrangører af kulturelle begivenheder, så mennesker med handicap eksempelvis kan få mulighed for at medbringe en ledsager uden yderligere omkostninger. Det vil være en fordel for blandt andre mennesker med synshandicap.

I handicaporganisationerne er vi altid til rådighed for politikere og arrangører med gode råd og sparring til, hvordan vi hjælper flere ud af ensomheden.

Dokumentation

Afsendere på indlægget

  • Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer
  • Anni Sørensen, landsformand for Landsforeningen Lev
  • Majbritt Garbul Tobberup, landsformand for Høreforeningen
  • Anders Fransson, formand for Foreningen af Danske Døvblinde
  • Ask Løvbjerg Abildgaard, forretningsudvalgsmedlem i Dansk Blindesamfund

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anni Sørensen

Landsformand, Lev
lærer

Majbritt Garbul Tobberup

Formand, Høreforeningen

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)

0:000:00