
Årets nominerede til kulturministerens idrætspris byder på både OL-, PL- og VM-vindere og en idrætsforening.
De nominerede er parabordtennisspiller Peter Rosenmeier, tidligere cykelrytter Julie Leth og Hammelev Sogns Ungdomsforening.
Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
Kulturministerens Idrætspris gives til exceptionelle præstationer eller indsatser indenfor idræt.
"Igen i år har feltet til Kulturministerens Idrætspris bestået af umådeligt stærke kandidater, der alle fortjener at blive hyldet. De nominerede har i hver deres sportslige arena ydet imponerende indsatser og er samtidig stået frem som prisværdige rollemodeller til inspiration for sport og idræt i hele landet," lyder det fra kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M).
Peter Rosenmeier er parabordtennisspiller og har vundet flere medaljer gennem sin karriere på over 20 år, som blandt andet tæller seks medaljer ved de seks Paralympiske Lege, han har deltaget i. Derudover er han ambassadør for dansk parasport.
Julie Leth har i karriere som cykelrytter vundet medaljer til både VM og OL. Hun sluttede sin karriere af med to VM-titler i banecykling i Ballerup. Julie Leth var sammen med makkeren Amalie Dideriksen de første danske kvindelige cykelryttere, der vandt en medalje ved OL, da de vandt sølv i Tokyo i 2021.
Hammelev Sogns Ungdomsforening (HSUF) er nomineret til årets idrætspris for at tænke ud af boksen med tilbud, der er målrettet at flere kan være med. Det gælder blandt andet muligheden for et familiekontingent, lån af udstyr for at prøve en idrætsgren samt åbne arrangementer, hvor interesserede gratis kan prøve eksempelvis ketsjersport.
Vinderen af Kulturministeriets Idrætspris bliver offentliggjort 23.-29-juni ved DM-ugen i Aalborg. Med prisen følger 100.000 kroner.
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur

























