Hjerteforeningen vil gerne tabe penge på sin landsindsamling

Skal Hjerteforeningens landsindsamling til april være en succes, kræver det, at organisationen taber penge.

"Vi håber sådan set, vi får underskud," siger direktør Anne Kaltoft.

Forklaringen er, at organisationen lancerer et nyt koncept, hvor alle indsamlede midler går ubeskåret til hjertestartere. Frivillige skal melde sig i grupper, og når de tilsammen har besat 15 ruter, kan gruppelederen beslutte, hvor Hjerteforeningen skal montere en hjertestarter og et varmeskab.

"Vi vil rigtig gerne have flere hjertestartere ud og hænge. Vi ved, det gør en forskel, om der er hjertestartere i nærheden, hvis man falder om ude i det offentlige rum eller derhjemme," siger Anne Kaltoft. 

Vi håber sådan set, vi får underskud.

Anne Kaltoft
Direktør, Hjerteforeningen

Hjertestarterne udgør en værdi af mindst 15.000 kroner. Det betyder, at hver indsamler i gennemsnit skal have 1.000 kroner i bøssen, for at landsindsamlingen går i nul.

Der budgetterer Hjerteforeningen imidlertid ikke med. Til gengæld tror organisationen på, at man kan mobilisere flere frivillige med det nye koncept.

"Det er ikke altid så nemt at få folk til at blive indsamlere. Det kunne måske handle om, at det kan være lidt svært at gennemskue, hvad man præcis samler ind til. Vores tanke er, at hvis vi gør det mere nærværende, hvad de indsamlede midler går til, kan det måske i højere grad aktivere folk for den gode sag," siger Anne Kaltoft.

Vil forbedre resultat
Hjerteforeningen har sammen med en række andre organisationer fået licens til at lave landsindsamling efter liberaliseringen af indsamlingsloven.

Sidste år brugte man to millioner kroner på, at samle små 4,2 millioner kroner ind. Dermed levede man ikke op til Indsamlingsnævnets krav om en overskudsgrad på 66 procent.

Forhåbningen er dog, at det nye koncept kan forbedre resultatet.

"Jeg tror, vi får meget bedre mulighed for at få en højere overskudsgrad. Vi skal ikke bruge lige så mange penge på at reklamere for Landsindsamlingen. De, som melder sig som gruppeansvarlige, gør nemlig en stor indsats for selv at skaffe de frivillige, der skal bruges," siger Anne Kaltoft.

Overskuddet og mere til bliver geninvesteret med det samme i hjertestartere. Det giver dog ikke hovedpine hos direktøren.

"De fleste ngo'er bruger ofte penge på at brande sig selv. Det her er så en del af vores branding. Det er rigtigt, vi ikke får nogen frie midler ud af det. Vi sætter faktisk penge til. Men vi synes, formålet er så vigtigt, at det giver mening for os," siger hun og sender i samme åndedrag en åben invitation til fonde, virksomheder og andre med dybe lommer.

"Vi indgik gerne et samarbejde med en fond eller en eksempelvis en kæde af dagligvareforretninger, som synes, det giver mening at have en hjertestarter hængende som en del af deres branding."