Hver anden landsindsamling drukner i administration

PENGE: En række landsindsamlinger leverer så små overskud, at de ikke lever op til kravene fra Indsamlingsnævnet. Ved Kirkens Korshærs indsamling i 2017 gik blot ni procent til organisationens hjælpearbejde. 

Placeholder image
Hver anden landsindsamling lever ikke op til Indsamlingsnævnets krav om at generere et overskud på to tredjedele af det indsamlede beløb. Foto: Ritzau Scanpix

Gav du penge til Kirkens Korshærs landsindsamling i 2017, gik blot ni procent af din donation til organisationens arbejde med at hjælpe udsatte danskere. Resten af pengene blev brugt på udgifter til at holde selve indsamlingen.

Det viser en gennemgang af Kirkens Korshærs regnskab.

"Det er vi selvfølgelig ikke tilfredse med," siger udviklingschef hos Kirkens Korshær, Jesper Rønn-Simonsen.

På Indsamlingsnævnets hjemmeside fremgår det ellers, at  "de indsamlede midler må således ikke drukne i administrationsomkostninger."

Det er selvfølgelig helt centralt, at foreningerne opnår tilfredsstillende resultater i forbindelse med deres landsindsamling. Ellers er der en risiko for, at vi ikke fornyer deres licens.

Christian Lundblad, Formand, Indsamlingsnævnet

Derfor stiller nævnet også krav til overskuddet, når man behandler foreningernes ansøgninger om at holde landsindsamling.

"Indsamlingsnævnet vil i den forbindelse lægge vægt på, at husindsamlingen medfører en overskudsgrad, sådan at mindst 2/3 af de indsamlede midler går til formålet med indsamlingen," fremgår det på Indsamlingsnævnets hjemmeside.

Kirkens Korshærs landsindsamling er dog langtfra alene om at have store udgifter til poster som løn, hjemmesider og tryksager. Amnesty, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Læger uden grænser og Børns Vilkår fik i 2017 overskud på mellem 18 og 52 procent.

Dermed leverede halvdelen af de i alt 12 landsindsamlinger en overskudsgrad, der er lavere end nævnets krav på 66,6 procent. 

"Det er selvfølgelig helt centralt, at foreningerne opnår tilfredsstillende resultater i forbindelse med deres landsindsamling. Ellers er der en risiko for, at vi ikke fornyer deres licens," siger formand for Indsamlingsnævnet, Christian Lundblad.

Det er i forbindelse med liberaliseringen af markedet, at der er sket et stort indhug i overskudsgraden. Mens alle syv landsindsamlinger fik en overskudsgrad på minimum 66,6 procent i 2015, var det blot seks ud af tolv, der levede op til kravet i 2017.

"Politisk har man ønsket at åbne for flere aktører, og det betyder, at markedet bliver mere presset," siger Robert Hinnerskov, der er generalsekretær for indsamlingsorganisationernes brancheforening Isobro.

Der bliver dog lidt mindre trængsel næste år, selvom Scleroseforeningen starter op med en ny landsindsamling. Både Læger uden grænser og Diabetesforeningen har nemlig valgt at droppe raslebøsserne i 2019.

Zoomer man ind på tallene, kan man se, at det er de nye spillere som Hjerteforeningen, Børns Vilkår og Kirkens Korshær, der kæmper med at få tilstrækkeligt penge ud af at stemme dørklokker. Kun SOS Børnebyerne, som startede i 2015, ligger lunt i svinget med en overskudsgrad på over 70 procent.

Egentlig har de nye foreninger blot tre år til at vise deres værd, men ifølge Robert Hinnerskov skal man passe på med at slå alt for hårdt ned på organisationer som Kirkens Korshær.

"Det er et krav, at man skal vise, man kan leve op til en tilfredsstillende overskudsgrad. Men jeg synes, vi bliver nødt til at være tålmodige. Det tager tid at opbygge den kapacitet, der skal til for at gennemføre en succesfuld landsindsamling," siger Robert Hinnerskov.

Det kan man godt nikke genkendende til i Kirkens Korshær. Organisationen gennemførte i 2016 sin første landsindsamling siden 1930'erne. Her samlede man godt 3,4 millioner kroner ind og fik et overskud på 1,7 millioner. Sidste år faldt indtægten til godt to millioner kroner, og overskuddet blev på blot 200.000 kroner.

"Men vi har en klar forventning om, at det bliver bedre. Vi har haft nogle store engangsomkostninger til hjemmeside og databaser," siger udviklingschef hos Kirkens Korshær, Jesper Rønn-Simonsen.

Derfor tror han også, at overskuddet for landsindsamlingen søndag bliver markant højere end i 2017, selvom man igen kun hentede godt to millioner kroner.

To foreninger lukker landsindsamling
Men der er stadig langt op til spillere som Kræftens Bekæmpelse, Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors. De har holdt landsindsamlinger i årevis, henter tocifrede millionbeløb og overskudsgrader, der er langt over Indsamlingsnævnet mindstekrav. 

Men det tager ikke modet fra Kirkens Korshær, at man er så langt efter de mere erfarne ngo'er på området.

"Vi har foretaget investeringerne nu, og vi har holdt samme indsamlede beløb som sidste år. Og vi har en klar tro på, at vi kan gøre det bedre fremover," siger Jesper Rønn-Simonsen. 

Kirkens Korshær har allerede fået fornyet sin licens, så man kan fortsætte landsindsamlingerne i 2019, 2020 og 2021. Og selvom organisationen egentlig er et stykke fra at leve op til nævnets krav, vil den ikke blive inddraget undervejs.

"Vi tager ikke licenser fra folk, hvis de allerede har fået den bevilget. Men det er klart, at vi skal se en udvikling til det bedre, hvis den skal fornys," siger Christian Lundblad.

Omtalte personer

Jesper Rønn-Simonsen

Direktør, Dialog Mod Vold under AskovFonden, bestyrelsesformand, Lev Uden Vold
hd(O) (CBS 2010), MBA (SDU, 2020)

Robert Hinnerskov

Seniorkonsulent, Areopagos, Administrations- og økonomichef, Emmaus Fonden, Erhvervsøkonomisk censor, konsulent, bestyrelsesmedlem, Danmission, fhv. generalsekretær, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
MPA (Handelshøjskolen i København 1998)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser