Debat

IMS: Journalister forfølges og begrænses i dækningen af coronakrisen

DEBAT: Coronakrisen er den største nyhedshistorie i flere årtier, og efterspørgslen på kritisk mediedækning er enorm. Skæbnens ironi vil dog, at også den frie presse risikerer at få varige mén af virussen, skriver Jesper Højberg.

Journalister over hele verden udfordres af lukkethed omkring coronakrisen, skriver Jesper Højberg.
Journalister over hele verden udfordres af lukkethed omkring coronakrisen, skriver Jesper Højberg.Foto: Loren Elliott/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jesper Højberg
Direktør, IMS (International Media Support) 

En ulykke kommer sjældent alene, og coronakrisen har yderligere forværret de vilkår, mange journalister arbejder under.

Tendensen har længe været entydig: Pressefriheden forværres i flere lande, end den forbedres.

Den seneste opgørelse fra Reporters Without Borders viser for eksempel, at deres globale indikator for pressefrihed er gået ned med 12 procent de seneste syv år - som er lige så længe, de har lavet en samlet opgørelse.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Denne nedgang skal kombineres med de kriser, frie medier i hele verden i øvrigt kæmper med: stigende mistillid, teknologiske forandringer og presset økonomi.

Og så kom coronavirussen, som ikke bare har fået annoncemarkedet til at kollapse (hvilket er en katastrofe for medier i de lande i verden, hvor statsstøtte blot er en utopi), men også har fået et foruroligende antal lande til at indføre restriktioner, der går langt ud over, hvad der kan legitimeres som sygdomsbekæmpende, og som i stedet rammer kritiske medier og journalister. 

På den ene side kan vi altså konstatere, at behovet for og brugen af frie og troværdige medier er enormt, samtidig med at den frie presse på den anden side står i en historisk krise.

Jesper Højberg
Formand, IMS (International Media Support)

Medietrafikken stiger
Den 3. maj markeres hvert år World Press Freedom Day – Verdens Pressefrihedsdag. 

På den dag kipper pressefrihedsorganisationer verden over med flaget for at sætte fokus på journalisters rettigheder og det fundamentale demokratiske behov, der er for en fri presse.

Og hvis der er kommet noget positivt ud af corona-pandemien, så er det faktisk, at flere mennesker lader til at være blevet klar over, hvor vigtige de frie medier er.

I marts, hvor coronakrisen blev det altoverskyggende emne, nærmest eksploderede trafikken til nyhedssider på nettet.

Ifølge en opgørelse fra SimilarWeb, som monitorerer trafik på nettet, steg trafikken på danske nyhedssider således med 23 procent fra februar til marts. Hvis man kigger på antallet af besøgende i samme periode på nyhedssider i de to hårdest ramte lande i Europa, Italien og Spanien, steg trafikken med henholdsvis 55 og 85 procent.

Endnu mere interessant bliver det, hvis man deler tallene op i forskellige typer af nyhedsmedier.

Det viser sig, at europæiske statsmedier, som eksempelvis DR og BBC, har oplevet den absolut største stigning i antallet af besøgende - dobbelt så stor som stigningen hos tabloide medier. 

I krisetider ved brugerne altså godt, hvor de skal opsøge troværdig information, så de både bliver oplyst og kan agere derefter. 

Og tendensen er ikke kun et europæisk fænomen. Fra de medier, som IMS støtter og samarbejder med ude i verden, er meldingen den samme: Coronakrisen har resulteret i markant flere nyhedsbrugere i lande som Filippinerne, Irak, Libanon og Zimbabwe.  

Journalisters arbejde begrænses
I hele verden har medier iværksat nye initiativer som følge af coronakrisen, og mange stiller artikler og indhold gratis til rådighed. 

Medierne udviser samfundssind, genvinder tabt tillid og arbejder for at imødekomme det store behov for information, der er, og faktatjek er i mange lande blevet en fremtrædende - og meget nødvendig - journalistisk genre for at modvirke, at misinformation spredes.  

Med denne viden i baghovedet er det endnu mere beklageligt at se, hvordan mange stater som del af deres svar på coronakrisen, ser deres snit til at begrænse journalister og frie mediers arbejde.

Blandt de sager, som tidligt i krisen fik stor opmærksomhed i vestlige medier, var Kinas udvisning af 13 amerikanske journalister fra Wall Street Journal, Washington Post og New York Times, Egyptens udvisning af en korrespondent fra The Guardians, og Iraks inddragelse af nyhedsbureauet Reuters’ licens til at arbejde i landet - alle sager relateret til mediernes dækning af landenes (stærkt mangelfulde) svar på coronakrisen. 

Disse tre sager er kun en lille top af et meget stort isbjerg. 

I eksempelvis Jordan, Oman, Yemen, Marokko og de Forende Arabiske Emirater har man midlertidigt forbudt trykning og distribution af aviser for at begrænse smittespredningen.

Det er ikke bare en grotesk overreaktion, fordi der absolut ingen evidens er for, at der skulle være en sammenhæng, men et direkte angreb på de uafhængige aviser, som ikke er ejet eller støttet af staterne, og som derfor risikerer at lukke.

Læg dertil de knap 50 registrerede fysiske angreb på journalister verden over som følge af deres dækning af coronakrisen, og de nærmest utallige eksempler på stater, der kriminaliserer ytringer og indhold, som de kategoriserer som “fake news” eller misinformation.

Pressefriheden er mere vigtig end nogensinde
På den ene side kan vi altså konstatere, at behovet for og brugen af frie og troværdige medier er enormt, samtidig med at den frie presse på den anden side står i en historisk krise.

I en rundspørge foretaget i april af IMS’ samarbejdspartner Splice Media blandt uafhængige medier i 30 lande svarer mere end en tredjedel, at de måske kommer til at afskedige medarbejdere inden for de næste seks måneder, mens 40 procent svarer, at de med sikkerhed kommer til at afskedige folk, hvis ikke den nuværende økonomiske situation forbedres.

Ikke nok med at coronakrisen har medført et uhørt restriktionsniveau på frie medier, så kan vi altså allerede se konturerne af fyringsrunder og konkurser på grund af den afledte økonomiske krise og det kollapsede annoncemarked.

Hvis den økonomiske krise bidder sig fast, kan de få uoverskuelige konsekvenser. Den frie presse kan ikke tages for givet, og den er mere vigtig nu end nogensinde før. 

Verden over bliver sundhedspersonale og andre faggrupper, der kæmper mod coronavirussen, med god grund hyldet som helte. Jeg klapper også af journalister og medier.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Højberg

Adm. direktør, International Media Support (IMS)
Antropolog, diplomuddannelse (Journalisthøjskolen)

0:000:00