Indsamlingsnævnet: Velgørende danskere skal sikres med ny lov

Af Robert Hinnerskov og Rasmus Larsen Lindblom
Hhv. generalsekretær, Isobro, og velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv. Begge er medlemmer af Indsamlingsnævnet.

Går pengene til formålet? Med den nye lovgivning får Indsamlingsnævnet også mulighed for at vurdere, om man - med onde hensigter - forsøger at lukrere på etablerede civilsamfunds-brands.

Robert Hinnerskov og Rasmus Larsen Lindblom
Hhv. generalsekretær i Isobro og velfærdspolitisk chef i Dansk Erhverv

En ny version af indsamlingsloven har nu været i offentlig høring og skal senere på efteråret en tur i Folketinget.

Det er der behov for. Ja, faktisk har vi selv efterlyst en ny lov. Det er nemlig et klokkeklart hul i loven, som politikerne nu lukker.

Det er der al mulig grund til at rose, for i dag er indsamlinger blandt virksomheder ikke omfattet af loven og dermed uden for Indsamlingsnævnets mulighed for at føre kontrol. Det rettes der nu op på.

Det er godt. Først og fremmest er det godt for tilliden til indsamlingsarbejdet – og dermed også for tilliden til civilsamfundets organisationer, som vi må værne om.

Men det er også godt for de små og mellemstore virksomheder, hvis velgørenhed fra tid til anden misbruges.

Frivilligrådet sparker en åben dør ind
Altingets historie af den 30. august var vigtig. Under høringen blev Isobro opmærksom på en risiko for, at organisationernes adgang til at samle ind blandt virksomheder blev begrænset.

Det skal vi undgå. Derfor har et enigt Indsamlingsnævn efterfølgende skrevet til Justitsministeriet. Så langt så godt, men det er et aspekt af det hele.  

Til gengæld kræver Frivilligrådets efterfølgende udmeldinger på Twitter en kommentar.

Rådets formand, Mads Roke Clausen, har ganske ret i, at virksomhederne ikke skal kontaktes flere gange om støtte, hvilket vi også har påpeget i høringssvaret, men med ønsket om et regelsæt for ”Good Governance” sparkes der en åben dør ind.

Civilsamfundet har allerede i dag sådanne regler, nemlig Isobros indsamlingsetiske retningslinjer. Og endnu vigtigere, så bliver retningslinjerne brugt som ”blød lovgivning” i samspil med Indsamlingsnævnets mere hårde af slagsen, og civilsamfundets organisationer har generelt en høj grad af etik og selvjustits.

Bureaukrati er ikke altid ondskab
Men når vi nu har etiske retningslinjer for civilsamfundet, hvad skal vi så med indsamlingsloven, kunne man spørge? Er loven bare til besvær og hæmmer det organisationers mulighed for at samle ind til de mange velgørende formål?

Nej, tværtimod. En velfungerende lovgivning med klare rammer er forudsætningen for et effektivt indsamlingsmarked. Civilsamfundets organisationer er generelt topprofessionelle, og organisationerne er i tæt dialog med et stort udsnit af den danske befolkning.

Det er beundringsværdigt, og det skaber et civilt Danmark, der samtaler på kryds og på tværs om almennyttige emner - alt lige fra nødhjælp i verdens brændpunkter til bekæmpelse af kræft.

Behov for mere kontrol
Men også blandt civilsamfundets aktører, der agerer uden for de etablerede organisationer, er der behov for kontrol.

Jo, der skal være adgang til indsamlinger, men vi har ikke noget ønske om at fjerne fornuftige barrierer. Det skal være enkelt, men ikke nødvendigvis alt for nemt!

Erfaringen blandt nye indsamlere viser, at de grundlæggende krav, der stilles til godkendelse af en indsamling, faktisk medvirker til en helt nødvendig afklaring af fundamentale forhold, som hvem der er ansvarlig, hvem der eventuelt samarbejdes med, hvilket overordnet formål indsamlingen har, hvornår pengene skal anvendes, og hvad der sker, hvis der samles mere eller mindre ind end forudsat.    

Teknologisk udvikling opdaterer tillid til indsamlinger
Det er de færreste, der har fantasi til at forestille sig den hastighed, hvormed de teknologiske rammer for indsamlingsområdet udvikles - til det bedre og til det værre.

Dilemmaerne står i kø, i takt med at nye teknologiske muligheder opstår gennem platforme, sociale medier og konsoller. Muligheder, som udnyttes og misbruges.

De bruges af etablerede organisationer, men også af privatpersoner og grupper, der med empati og medmenneskelighed ofte reagerer på vigtige enkeltsager.

Og så er der de lømler, der misbruger privatpersoners og virksomheders tillid til at berige enten sig selv eller til at samle ind til et ulovligt formål.

Store indsamlinger præger dansk velgørenhed
Der samles mange penge ind i Danmark, så det er ikke småting, vi taler om.

Med den teknologiske vejrudsigt er det afgørende med gennemsigtighed, og at Indsamlingsnævnet får mulighed for at følge området - herunder udøve den bedst mulige kontrol.

Går pengene til formålet? Med den nye lovgivning får Indsamlingsnævnet også mulighed for at vurdere, om man - med onde hensigter - forsøger at lukrere på etablerede civilsamfunds-brands.

Kritik er malplaceret
Midt i Indsamlingsdanmark står en meget stor gruppe af civilsamfundets organisationer, som er medlemmer af Isobro. De har skrevet under på Isobros etiske retningslinjer og er godkendt i henhold til ligningsloven med mulighed for at give bidragydere fradragsret for deres gaver.

Godkendelsen giver desuden adgang til en stående tilladelse til at samle ind. Dansk Erhverv ønsker at tage hensyn til de af civilsamfundets organisationer, som Dansk Erhverv også har som medlemmer.

De skal have de bedst mulige rammer, og tilliden til indsamlingsområdet skal beskyttes. Men vi skal også sikre, at vognmanden, butiksindehaveren eller en anden af Danmarks tusinder af små- og mellemstore virksomheder forsat kan have tillid til, at en indsamling går til formålet. De to hensyn er hinandens forudsætninger.

Simpelhed er kodeordet
For Dansk Erhverv er enkeltheden afgørende. En bagermester kan ikke forventes at have det store kørekort i ligningsloven, men skal nemt kunne klikke på et og samme sted – og se, om en indsamling eller organisationen er godkendt. Det er vi enige om.

For Isobro gælder det tillige om at være frontløber på indsamlingsarbejdet med relevante bidrag til myndighedsopgaven i Indsamlingsnævnet, og det afgivne høringssvar er et solidt bidrag til regeringens forslag om en revideret indsamlingslov, så det fortsat kan være trygt og godt at donere midler til velgørenhed i Danmark.

Nu fremsættes lovforslaget. Overskriften er en markant styrkelse af rammerne for et forsat velfungerende indsamlingsmarked, hvor civilsamfundets mange organisationer får de bedst tænkelige rammer for at sikre støtte til almennyttige formål. Det er vi glade for.