Isobro: Regeringen hylder civilsamfundet, men spænder ben for vores arbejde

Da regeringen trådte til i 2022, var visionerne store: Civilsamfundet skulle være en uundværlig partner i løsningen af samfundets udfordringer.
Budskabet har været klart: Frivillighed og velgørende organisationer er afgørende for at understøtte opgaver, som det offentlige har svært ved at stå alene med.
Og intentionerne bag regeringens seneste udspil om at fjerne bøvl og bureaukrati for landets foreninger skal bestemt anerkendes for at ville gøre hverdagen lettere for de mange ildsjæle, der driver foreningslivet.
Men ser vi på mulighederne for at indsamle penge, toner et andet billede frem.
For mens regeringen og Folketinget anerkender civilsamfundet, gennemfører de sideløbende en lang række aftaler og lovforslag, som gør det sværere for de almennyttige organisationer at indsamle penge.
Rør ikke arven
Resultatet er paradoksalt: Civilsamfundet fremhæves som vigtigt, men får stadig dårligere rammer for at kunne fungere.
Finanslovsforslaget for 2026 er det seneste eksempel. Her foreslås det at afskaffe tillægsboafgiften for arv til niecer og nevøer.
Civilsamfundet fremhæves som vigtigt, men får stadig dårligere rammer for at kunne fungere.
Kenneth Kamp Butzbach
Generalsekretær, ISOBRO
Et fint forslag, men en bivirkning er, at det svækker incitamentet til at testamentere til velgørende organisationer.
Vi ser uden tvivl ind i en stor nedgang i donationer fra arv som en konsekvens heraf, hvilket vil få alvorlige konsekvenser for finansieringen af sociale indsatser, naturprojekter, nødhjælp og støtte til sårbare grupper.
Og arvereglerne er ikke et enkeltstående tilfælde.
Over de seneste år er rammerne for fundraising blevet snævret ind skridt for skridt, blandt andet:
- Postaftalen har ført til stigende portopriser og dårligere kvalitet.
- Nye krav til telefonisk fundraising udfordrer en af de mest effektive indsamlingskanaler.
- Genbrugsbutikker, der er drevet af frivillige, pålægges både affaldsgebyrer og øgede byrder med producentansvar på tekstiler.
- Civilstyrelsens skærpede krav til indsamlingsregnskaber betyder mere administration og færre midler til formålene.
- Og oven i det begrænser tech-giganter som Meta og Apple organisationernes adgang til at nå nye givere som respons på EU's TTPA.
Optimale rammer frem for ros
Det er et sammensurium af beslutninger, hvor konsekvenserne måske er utilsigtede og i nogle tilfælde ukendte, men som tilsammen skaber en situation, hvor det bliver dyrere og mere besværligt at indsamle penge til netop de opgaver, regeringen ellers lægger op til, at civilsamfundet skal løse.
Hvis vi ønsker, at civilsamfundet skal være en vigtig partner i velfærdssamfundet, er der nødt til at være gode vilkår for indsamling af private donationer.
Kenneth Kamp Butzbach
Generalsekretær, ISOBRO
Hvis vi ønsker, at civilsamfundet skal være en vigtig partner i velfærdssamfundet, er der nødt til at være gode vilkår for indsamling af private donationer.
Det kræver, at det er enkelt og attraktivt for danskerne at støtte velgørende organisationer.
Derfor foreslår vi, at rammevilkårene for de velgørende organisationers indsamlinger skal styrkes.
Og tre konkrete bud kunne være 1) at hæve eller fjerne fradragsloftet for donationer, så flere motiveres til at give mere, 2) at sidestille hvervning af faste støtter med medlemskaber ved gade- og husindsamlinger, og 3) at indføre et krav om civilsamfundsvurderinger i alle lovprocesser.
Ligesom man vurderer konsekvenser for klima og erhvervslivet, bør man også se på, hvordan nye regler påvirker foreninger, frivillighed og velgørenhed.
Det ville forhindre mange af de utilsigtede benspænd, vi står foran, i dag.
Regeringen har med egne ord høje ambitioner for civilsamfundet. Men hvis regeringen og Folketinget mener deres rosende ord om civilsamfundets betydning, må de give os rammerne til at gøre vores arbejde.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur
- Navneskifte på civilsamfundsuddannelse giver håb om flere ansøgere: “Det er stadig fugle på taget”
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Forbund: Små foreninger skal selv søge indflydelse i kommunerne























