Julia B. Hunt: Vend værdierne indad og skab et bedre arbejdsmiljø

DEBAT: Civilsamfundets organisationer skal få styr på organisationskulturen og arbejde på, at de værdier, der prædikes udad, også er de værdier, som prædikes indad, skriver Julia B. Hunt.

Af Julia Bjerre Hunt
Chefkonsulent i Ingerfair og formand for privatsektoren i Dansk Magisterforening

Der er ingen tvivl om, at de folk, der vælger at arbejde i civilsamfundet, går til deres arbejde med liv og sjæl.

En af konsekvenserne ved denne tilgang er, at dårligt arbejdsmiljø, stress og mistrivsel i denne branche er velkendte udfordringer.

Det, vi siger, og det, vi gør
Løsningerne er ikke enkle, men skal i min optik findes ved til en start at sikre, at:

  • De ansatte i højere grad taler med hinanden om deres fælles udfordringer og formulerer, hvad deres ønsker er.
  • Ledelserne (såvel ansatte som bestyrelse) får øjnene op for problemerne og begynder at tage det alvorligt fremfor at betragte det som et privilegie overhovedet at få lov til at arbejde i disse organisationer.
  • Finansieringen i civilsamfundet i langt højere grad begynder at fokusere på, hvordan den stabile drift i organisationerne kan og skal tænkes ind som en nødvendighed for de mere midlertidige projekters succes.

Disse ting er alle de lange seje træk og ikke noget, jeg tror, kan ske hverken i morgen eller i år. Til gengæld har jeg én anbefaling, som jeg altid giver dem, jeg taler med: Vend jeres egne værdier indad!

"Walk the talk", "Show it, don’t tell it" eller "Practice what you preach". Disse vendinger dækker alle over noget meget grundlæggende: Vi har alle brug for at opleve integritet og sammenhæng imellem det, vi siger, og det, vi gør, både privat og på vores arbejde – men måske særligt, når vi arbejder steder, der har det medmenneskelige og værdibårne i centrum.

Lever vi op til egne værdier?
Det er min oplevelse, at når jeg taler om dette med de ansatte i organisationerne, så får de pludselig en større forståelse og begreb om de frustrationer, der ofte ligger lige under overfladen.

For hvordan skal man i en kirkelig organisation fremme næstekærlighed, hvis organisationen er præget af mobning og intolerance?

Hvordan skal man postulere at vide noget om trivsel og arbejdsmiljø, hvis ens egne ansatte får stress på stribe?

Hvordan vil man sikre værdighed eller medmenneskelighed ude i verden, hvis de ansatte i organisationen ikke oplever at blive behandlet sådan?

Derfor er min anbefaling: Vend jeres værdier indad. Få styr på jeres egen organisationskultur og de værdier, der gør sig gældende internt, og arbejd på, at det, I prædiker udad, også er det, I gør indad.

Det lyder enkelt, men det er det overhovedet ikke. Derfor er vejen nysgerrighed og åbenhed over for det, I ikke ved og ikke har undersøgt.

Det er nærliggende at tænke, at "det gør vi allerede", eller "det er hos alle de andre, den er gal". Men sæt jer ned, og se på jeres værdier, og spørg helt ærligt: Gør vi selv dette? Lever vi op til vores egne værdier?

Værdier som afsæt
Når I skal prioritere midlerne, tale om trivsel eller lave fællesdage, så brug jeres værdier som afsæt og tag en åben og ærlig snak om det.

Er vi egentlig næstekærlige? Hvordan oplever frivillige og ansatte at blive behandlet med værdighed og respekt? Hvordan ser det ud med tolerance og rummelighed over for hinanden?

Og husk, bare fordi du ikke selv har prøvet det eller oplevet det, er det ikke ensbetydende med, at problemet ikke findes.

Det gør det, og det har enorm betydning for arbejdsmiljøet, trivslen og i sidste ende den forskel, I kan gøre i det nære og i det fjerne. Det er i hvert fald min oplevelse.

Forrige artikel Ny debatserie: Hvad er ledelse i civilsamfundet? Ny debatserie: Hvad er ledelse i civilsamfundet? Næste artikel Debat: Hvilken slags ledelse skal der til for at civilsamfundet kan lykkes? Debat: Hvilken slags ledelse skal der til for at civilsamfundet kan lykkes?