Borgmester: Sådan bliver udsatte børn en del af Foreningsdanmark

DEBAT: Københavns Kommune vil tilbyde gratis fritidsaktiviteter for børn og unge i skoleferierne og lave partnerskaber i udsatte boligområder, skriver borgmester Franciska Rosenkilde (ALT).

Af Franciska Rosenkilde (ALT)
Kultur- og fritidsborgmester, Københavns Kommune

Et rigt børneliv er på mange måder et liv, der også foregår uden for skoletiden.

Som skoleelev lærer man at skrive og regne, ligesom man i frikvartererne får et ikke helt uvæsentligt indblik i de sociale og ofte uskrevne spilleregler, der gør sig gældende i en flok.

Men livet – herunder børnelivet – er i høj grad det, der også udfolder sig under fritidens fantasifulde faner. Det bør det i hvert fald være. Og netop her spiller kultur- og fritidslivet en helt afgørende rolle. 

Det er nemlig desværre ikke alle børn, der som det naturligste i verden bliver hevet med på fodboldbanen eller præsenteret for fællesskabet i den lokale fritidsklub.

Det er ikke alle forældre, der ved, at foreningerne findes – eller som har overskud eller råd til at sende ungerne afsted.

Budgetaftale sætter børnene først
Det prøver vi i København at gøre noget ved.

I næste års budgetaftale for hovedstaden, som vi netop har indgået, har et bredt politisk flertal netop besluttet, at vi på mange måder vil sætte børnene først – også i kultur- og fritidslivet.

Helt konkret sikrer vi de kommunale feriecamps i de kommende år. Det betyder gratis adgang til fritidsaktiviteter for børn og unge i skoleferierne – herunder de børn, der måske ikke på forhånd har det store kendskab til den lokale bold- eller spejderklub.

Vi etablerer desuden nye sociale partnerskaber i de udsatte boligområder. Det betyder i praksis, at ressourcepersoner tilknyttet forskellige foreninger og klubber giver mulighed for at tage godt imod foreningsuvante børn og familier og ikke mindst at lave opsøgende arbejde i de udsatte boligområder.

De møder børnene, hvor de er. Deres arbejde skaber reel forskel for børn og unge hver eneste dag.

Endelig afsætter vi midler til at få flere førskolebørn fra udsatte boligområder gjort aktive i idrætsforeningerne. For bevægelse – og bevægelse i positivt fællesskab med andre – gør en positiv forskel.

Børn vælger ikke postnummer
Men hvorfor nu de kommunale tilskud?

Jo, fordi ungerne ikke selv har valgt postnummer. Og fordi Foreningsdanmark er noget af det allerstærkeste, som vi har, med fællesskaber og demokratisk dannelse i børnehøjde. 

De positive fællesskaber er med til at danne os som hele mennesker, og aktiviteterne og sammenholdet gør os livsduelige på en måde, der er svær at sætte på formel.

Her bliver børn til engagerede medborgere. Her oplever det enkelte barn at have et helt særligt potentiale og værd, der kan være afgørende i den videre identitetsdannelse.

Og her gør hverdagens frivillige foreningshelte en reel forskel for børn og unge hver eneste dag. Dem kan vi slet ikke takke nok. Ligesom vi heller ikke kan investere nok i børnene.

Forrige artikel Frivillig: Perfekthedskulturen er på rovtugt i det frivillige Danmark Frivillig: Perfekthedskulturen er på rovtugt i det frivillige Danmark Næste artikel Tidligere generalsekretær: Firmaer og ngo'ers fordomme om hinanden er i opbrud Tidligere generalsekretær: Firmaer og ngo'ers fordomme om hinanden er i opbrud