Debat

Kolding-borgmester: Nyt partnerskab skal få flere udsatte i arbejde

DEBAT: Sammen med Erhvervsministeriet og en række fonde skal Kolding Kommune gennem et nyt projekt forsøge at få flere udsatte i arbejde, skriver Jørn Pedersen, borgmester i Kolding. 

GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørn Pedersen (V)
Borgmester i Kolding Kommune

I Kolding lagde vi i mandags hus til lanceringen af et helt nyt og banebrydende strategisk partnerskab, som er søsat af Den Sociale Kapitalfond sammen med Erhvervsministeriet, Tryg Fonden, Bikuben fonden, Tuborg fondet og Markedsmodningsfonden.

Målrettede programmer
Projektet skal teste en helt ny model – payment by result – og handler om at få flere udsatte mennesker ind i arbejdsfællesskabet.

Vi er stolte af at være med i projektet, og indtil nu har ti lokale virksomheder i Kolding tilkendegivet, at de ønsker at blive en del af projektet, hvor virksomhederne bliver tilbudt målrettede sociale vækstprogrammer. I første omgang er der kun plads og økonomi til, at fire virksomheder kommer igennem nåleøjet og får forretningsudvikling for, hvad der svarer til 400.000 kroner.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til [email protected]

Den økonomiske vækst, der forhåbentlig kommer ud af det, skal bruges til at skabe vækst på den sociale bundlinje – altså konkrete ansættelser af borgere på kanten af arbejdsmarkedet.   

Og det er helt nødvendigt, at vi kommer i gang med at finde nye innovative løsninger, hvis vi skal have en del af de 400.000, som står udenfor arbejdsmarkedet, i beskæftigelse. Modellen indebærer, at når flere kommer i arbejde, kan der investeres i konkrete vækstindsatser, som kan tilbydes små og mellemstore virksomheder.

Vi er stolte af at være med i projektet, og indtil nu har ti lokale virksomheder i Kolding tilkendegivet, at de ønsker at blive en del af projektet, hvor virksomhederne bliver tilbudt målrettede sociale vækstprogrammer. 

Jørn Pedersen
Borgmester, Kolding

Perspektivet og potentialet er kæmpestort, fordi Danmark primært består af små og mellemstore virksomheder. Erfaringerne fra de vækstprogrammer, som Den Sociale Kapitalfond allerede har gennemført, viser, at virksomhederne i gennemsnit har øget væksten med 30 procent, og der er skabt fem nye arbejdspladser, hvoraf de tre har været til de mest udsatte borgere.

Rutineopgaverne skal op af skuffen
Udover at vi tror og håber, projektet kan være med til at skabe konkrete arbejdspladser, vil vi bruge vores deltagelse i projektet til at udvikle jobcentrets virksomhedsrettede indsats, så den fremover, i endnu højere grad, kommer til at tage afsæt i virksomhedernes behov for arbejdskraft. Det kommer til at handle om at spotte, hvor der ligger løntunge og rutineprægede opgaver, som bare venter på at blive løst af jobcentrets målgrupper.

Der skal med andre ord sættes fokus på at skabe sammenhæng mellem beskæftigelses- og erhvervspolitikken, og derfor har vi også ansat en medarbejder dedikeret til den konkrete opgave. En medarbejder, som skal være en del af forretningsudviklingen ude på virksomhederne, og som skal have sin daglige gang både på Jobcentret og i vores erhvervsorganisation Business Kolding. 

Jeg er som sagt stolt og glad over, at Kolding Kommune er med i et innovativt og banebrydende projekt, hvor vi sammen med fondene er villige til at ”lægge hånden på kogepladen”, så vi kan få udviklet nye modeller og metoder, der kan bringe de mange, der står uden for arbejdsmarkedet, i beskæftigelse.

Så herfra skal lyde en tak til Den Sociale Kapitalfond, Erhvervsministeriet, Tryg Fonden, Bikuben fonden, Tuborg fondet og Markedsmodningsfonden for at invitere os med indenfor – vi er klar til at prøve den nye metode af og ser frem til at indarbejde det i vores daglige arbejde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørn Pedersen

Udviklingsdirektør, Vision Estate, bestyrelsesformand, IBA Kolding, bestyrelsesformand, CCTV Nordic A/S, repræsentantskabsmedlem, Alm. Brand, repræsentantskabsmedlem, Middelfarts Sparekasse
handelsuddannelse (Kolding Købmandsskole), diplomuddannelse i ledelse

0:000:00