Konservative og Scleroseforeningen: Mere frihed skal styrke civilsamfundet

Det danske civilsamfund er en kraft, der binder os sammen og styrker os som samfund. Det gælder lige fra lokale initiativer til nationale dagsordener. Og det gælder i langt højere grad, end vi almindeligvis gør os klart.

Gennem generationer har vi vænnet os så meget til et stærkt og aktivt civilsamfund, at vi næsten glemmer, at det ikke er nogen selvfølge.

Det er ikke nogen selvfølge, at vi kan sende yngstebarnet til fodbold eller få hjælp og vejledning til, hvordan vi som familie kan klare udfordringerne, når alvorlig sygdom rammer. Det er heller ingen selvfølge, at du kan få uvildig juridisk hjælp i forbindelse med en klagesag, eller at udsatte børn og unge kan komme på feriekoloni.

Civilsamfundets kræfter skal bruges mest muligt på de danskere, der har behov for hjælp, og mindst muligt på at finde vej gennem lovgivningsjunglen

Mette Abildgaard (K) og Klaus Høm
Hhv. politisk ordfører og adm. direktør, Scleroseforeningen

Der er derfor behov for, at vi sørger for at give civilsamfundet den nødvendige opbakning og frihed, så det også i fremtiden kan blive ved med at være den uvurderlige ressource for hele vores samfund, som civilsamfundet gennem generationer har været.

Danske Patienter lancerede 9. april et politisk indspil med forslag til, hvordan civilsamfundet som sektor kan styrkes og inddrages. Både i Scleroseforeningen og i Det Konservative Folkeparti hilser vi indspillet meget velkomment og ser det som et godt afsæt for fremtidige politiske forhandlinger og samtaler. For vi har noget at værne om og udvikle.

Stabile rammer og holdbar finansiering

Ønsker vi som samfund at realisere det fulde potentiale i samspillet mellem stat, kommune og civilsamfund, skal vi sikre stabile rammer og holdbar finansiering af civilsamfundet. Vi skal sikre, at civilsamfundet ikke begrænses af unødvendigt bureaukrati, og sørge for, at ressourcerne kan bruges på det engagement, der driver civilsamfundet, og som bidrager med vigtige løsninger og skaber værdi for den enkelte og samfundet. Det er nogle af budskaberne i Danske Patienters udspil, og dem er vi enige i.

Når det handler om landets mere end 100 patient- og pårørendeforeninger, rummer de, hver især og sammen, fagligheder og viden, som har et stort og vigtigt potentiale til at gøre vores velfærd bedre.

For vi skal huske på, at civilsamfundet består af meget mere end frivillige hænder alene, civilsamfundet muliggør og står bag afgørende forskning (Scleroseforeningen står eksempelvis bag halvdelen af al uafhængig forskning i sygdommen i Danmark), psykologhjælp, krise- og familierådgivning og meget, meget mere.

Det er blandt andet de ovenstående indsatser, vi skal fremtidssikre. Der er mere end nogensinde brug for dem, for sundhedsvæsenet er under pres, og manglen på velfærdspersonale har vi endnu kun set begyndelsen af. Derfor skal vi sørge for, at kræfterne i de mange civilsamfundsorganisationer bruges der, hvor de gør størst nytte.

Kræfterne skal bruges mest muligt på de danskere, der har behov for hjælp, og mindst muligt på at finde vej gennem lovgivningsjunglen eller på usikkerhed om de driftsmidler, der sikrer eksempelvis psykologrådgivning, familievejledning eller børne- og familiecamps til alvorligt syge og deres børn og nære pårørende.

Inddragelse af civilsamfundet skal aldrig blot ses som en måde at spare penge på, men derimod som et middel til at forbedre kvaliteten af hjælp, støtte og behandling.

Mette Abildgaard (K) og Klaus Høm
Hhv. politisk ordfører og adm. direktør, Scleroseforeningen

Alle disse områder er nogle specifikke og helt centrale områder i mange af landets patientforeninger, som er med til at supplere og aflaste den offentlige velfærd.

Alene i Scleroseforeningen benytter foreningens medlemmer med sclerose og deres pårørende sig mere end 3.000 gange om året af gratis psykologhjælp. En hjælp, de vel at mærke får uden lange ventetider, hvilket er helt afgørende for mennesker i en sårbar og udsat position.

Lignende tilbud findes blandt landets øvrige patientforeninger og medvirker til at gøre en markant individuel forskel for den enkelte, for hele familier og for samfundet som helhed.

En klar ansvarsfordeling

Sidst, men ikke mindst, giver indspillet fra Danske Patienter anledning til, at vi tager fat på den helt nødvendige samtale om ansvar. For der er forskel på at bidrage til en indsats og have ansvaret for en indsats. Her må politikerne i staten og kommunerne stå vagt om at sikre, at involveringen af civilsamfundet ikke bliver en øvelse i at skubbe ansvaret fra os, men derimod en øvelse i at gøre støtten til syge, ældre eller udsatte borgere bedre.

Civilsamfundet bør i langt højere grad tænkes ind fra starten, når vi arbejder med mennesker indenfor den offentlige såvel som den private velfærd. Inddragelse af civilsamfundet bør nemlig aldrig blot ses som en måde at spare penge på, men derimod som et middel til at forbedre kvaliteten af hjælp, støtte og behandling.

Indspillet fra Danske Patienter er et godt udgangspunkt for de politiske drøftelser for civilsamfundets rolle i fremtiden. Og både i Det Konservative Folkeparti og i Scleroseforeningen ser vi frem til de politiske drøftelser og frugtbare samtaler om vores fælles ansvar for fremtidens velfærdssamfund, indspillet giver anledning til.