Kooperationen: Fællesskabsøkonomier skal fremtidssikre landdistrikterne

Af Susanne Westhausen
Direktør i Kooperationen

Vi skal have flere lokale fællesøkonomier i Danmark. Det er én af forudsætningerne for at fremdyrke en bæredygtig økonomisk udvikling, der gavner de mange og ikke kun de få. I de seneste 10 år har det økonomiske danmarkskort forandret sig radikalt, og uligheden og usikkerheden er blevet større. Særligt i landdistrikterne er udfordringerne til at få øje på.

Udviklingen er ikke en isoleret tendens i Danmark. Verdens topledere har netop deltaget i ”topmødernes topmøde” i Davos, hvor de diskuterede løsninger på globale socioøkonomiske udfordringer.

Her kigger de med stor interesse mod Danmark og vores samfundsmodel, der bygger på andelsbevægelsens principper og den kooperative tankegang. Den model skal vi holde fast i, og til at dyrke igen.

Heldigvis bliver der i disse år skabt mange nye kooperativer i verden, og selvom årsagen til dette er stigende ulighed og tilbagevendende økonomiske kriser, er det værd at glæde sig over. For selvom vi lige nu gennemlever en højkonjunktur, kan den ikke karakteriseres som bæredygtig.

Det er blot et spørgsmål om tid, før vi bliver ramt af et økonomisk jordskælv i form af endnu en finanskrise – derfor er der behov for, at vi står klar med fællesskabets værktøjskasse.

Det kommer de mange til gavn, når en lokalt forankret fællesskabsvirksomhed som Hertha Levefællesskab 20 km vest for Aarhus skaber et bo- og værested, hvor almindelige mennesker vælger at bo i tæt naboskab med voksne udviklingshæmmede mennesker.

Susanne Westhausen
Direktør i Kooperationen

Investér i de mange fremfor de få
Så hvordan skal vi ændre udviklingen? Først og fremmest skal vi starte med os selv.

Vi skal skabe succesfulde, lokale virksomheder. Virksomheder, der bygger på fællesøkonomier, hvor flere får del i succeserne. Vi skal tænke jobskabelse, virksomhedsejerskab og lokal udvikling anderledes. 

Investere i vores landdistrikter og skabe flere incitamenter og bedre rammevilkår for kooperative virksomheder, der bygger på forskellige udgaver af fællesskab – lige fra andelsselskaber, aktieselskaber til foreninger og fonde.

Det er for længst dokumenteret, at kooperative virksomheder er modstandsdygtige i krisetider. De er formålsdrevne og fællesskabsbaserede og skaber udvikling i landdistrikterne i form af lokale arbejdspladser, salg af lokale produkter og øget lokal fællesskabsfølelse.

Vi skal skabe arbejdspladser i landdistrikterne som resultat af en demokratisk og solidarisk vækstpolitik og ikke tvangsudflytte arbejdspladser mod bedrevidende.

Samfundsøkonomien bør være noget, der i højere grad er fælles ejet ud fra overbevisningen om, at den er fælles skabt. Den skal bygge på andels- og kooperativbevægelsens principper om demokratisk ledelse, ligeværdighed og medlemsdeltagelse.

Og det bedste ved løsningen er, at vi jo fra historien kender det positive resultat på forhånd. Vi ved, at fælles økonomiske interesser i lokalmiljøer skaber de bedste og mest almengavnlige løsninger på lokale udfordringer.

Fællesskabsvirkomheder kommer mange til gavn
Det kommer de mange til gavn, når en lokalt forankret fællesskabsvirksomhed som Hertha Levefællesskab 20 km vest for Aarhus skaber et bo- og værested, hvor almindelige mennesker vælger at bo i tæt naboskab med voksne udviklingshæmmede mennesker.

Eller når fiskere går sammen om at skabe Thorupstrand Kystfiskerlaug, der har til formål at fremtidssikre fiskeri fra åben strand i Danmark. Det er virksomheder, initiativer og borgere, der går sammen om at tage et fælles ansvar.

Det er godt for lokalmiljøerne, og det er godt for Danmark.

Vi skal anerkende, at det er lokalsamfundene, som er limen, der holder sammen på det store fællesskab, og vi skal tilskynde en langtidsholdbar udvikling med udgangspunkt i værdifulde, økonomiske fællesskaber, der bygger på solide og bæredygtige fællesøkonomier. Et samfund, hvor land og by hænger sammen.

Et samfund, hvor fællesskabet er noget, vi alle sammen er en del af og tjener på. Dét skylder vi hinanden og fremtiden.