Krise i LGBT Danmark: Derfor gør medarbejderne oprør mod ledelsen

URO: En stribe nuværende og tidligere medarbejdere vil af med topledelsen i LGBT Danmark på grund af dårligt arbejdsmiljø. Generalsekretær mener, man har forsøgt at lytte til personalets kritik.

Mangelfuld ledelse og et dårligt arbejdsmiljø har kastet LGBT Danmark ud i en historisk krise, der kan føre til et mistillidsvotum mod foreningens forperson og generalsekretær.

Nuværende og tidligere ansatte fortæller om en syg organisation, som de nu har sat alt ind på at redde.

"Vi har trukket i nødbremsen, fordi vi ikke vidste, hvad vi ellers skal gøre," siger tidligere medarbejder Susanne Branner Jespersen, der er medinitiativtager til oprøret mod organisationens ledelse.

I alt ni nuværende og tidligere medarbejdere står bag opgøret i en organisation, som ikke har mere end en håndfuld ansatte. Derudover har fire personer, der har været ansat i virksomhedspraktik, skrevet under på kravet om en ekstraordinær generalforsamling, der skal afvikles søndag den 12. maj. 

De har oplevet en frivillig ledelse, som insisterede på at have beføjelser til at hyre og fyre samt at godkende projektbudgetter. Den opgave magtede ledelsen ikke, fordi den skulle passes ved siden af generalsekretærens og forpersonens civile karriere, mener de tidligere ansatte. 

Generalsekretær i LGBT Danmark Henrik Hynkemejer medgiver, at det ikke har været gnidningsfrit, at ledelsen i organisationen har været frivillig.

“Vi er måske gået hen og blevet flaskehals i nogle situationer. Det er ikke noget, jeg kan afvise. Tværtimod," siger han. 

Henrik Hynkemejer påpeger, at mange af de ansatte selv har været frivillige i organisationen. Derfor burde det ikke komme bag på dem, at LGBT Danmark er en frivilligt drevet forening uden en professionel ledelse til at understøtte indsatserne.

"Så jeg vil også vende den om og sige, at der ikke er nogen af projektlederne, der ikke har været klar over, at det var den virkelighed, de gik ind til," siger Henrik Hynkemejer.

Ryddet op i kontraktrod 
Det manglende setup har blandt andet betydet, at flere medarbejdere i LGBT Danmark – trods adskillige rykkere – har arbejdet lange perioder uden kontrakter. 

Ifølge Henrik Hynkemejer trak det ud med at få formuleret standardkontrakter, fordi man ønskede både at beskytte foreningen og sikre ansatte ordentlige vilkår.

“Det er ikke en situation, jeg synes, er rar. Men det er en reminiscens af, at vi på det tidspunkt var en organisation, der var ved at lære at have medarbejdere og projekter,” siger han.

LGBT Danmark har siden ryddet op og har ifølge topledelsen ikke haft problemer med manglende kontrakter til medarbejderne siden 2017. 

Ledelsen reagerer ikke på henvendelser 
Ansatte har gentagne gange oplevet, at der kan gå flere uger, hvor den frivillige ledelse ikke reagerer på centrale henvendelser om blandt andet godkendelse af projektbudgetter. 

"Det kan måske virke banalt, men hvis du sidder med et stort projekt, som måske foregår sammen med en partnerskabsorganisation, er det utrolig frustrerende, at du ikke kan komme videre. Fordi de simpelthen ikke svarer på helt afgørende mails," siger Susanne Branner Jespersen. 

Henrik Hynkemejer forklarer, at de lange svartider skyldes, at ledelsen har arbejdet ulønnet.

"Vi har i mange år været en frivilligt drevet organisation – også på ledelsesniveau. Vi har alle haft fuldtidsarbejde ved siden af. Det betyder selvfølgelig også, at responstiden er længere end i en organisation med fuldtidsansatte. Det er jo ret logisk," siger Hynkemejer og fortsætter:

"Men jeg har også altid sagt, at hvis det virkelig haster, så kan de altid ringe, så skal jeg nok svare hurtigt."  

Dårlig tone i organisationen 
Til tider har der også været problemer med tonen fra topledelsen, lyder det fra tidligere medarbejdere. 

Der har været ansatte på sekretariatet, som ønskede at blive tiltalt med ”de og dem”, idet de ikke identificerede sig med den traditionelle binære kønsopfattelse. Alligevel omtalte generalsekretæren dem som "han" eller "hun", hvilket har stødt personalet.

"Vi er en rettighedsorganisation. Og når man tænker på, hvem lige præcis vi repræsenterer, så er det altså mærkeligt. Jeg synes, det er mangel på empati," siger Susanne Branner Jespersen. 

Henrik Hynkemejer medgiver, at han stadig skal lære at bruge de korrekte betegnelser om blandt andet transpersoner.

"Jeg kan sagtens genkende, at jeg er kommet til at bruge det forkerte pronomen. Men jeg kan forsikre om, at det ikke har været af ond vilje. Det er også en læringsproces for os at benytte de korrekte ord, og jeg har altid bestræbt mig på at behandle folk med respekt," siger han.

Medarbejdere: Klage blev ikke taget alvorligt
I foråret 2018 fik en gruppe medarbejdere nok. De gik derfor uden om Peder Holk Svendsen og Henrik Hynkemejer til andre medlemmer af landsledelsen for at få ændret ledelsesstilen i organisationen. 

I en skriftlig klage påpegede personalet blandt andet, at de frivillige ledere "udviser mistillid" til organisationens projektledere, samt at "der er ikke fokus på arbejdsmiljøet". Kritikken var i meget høj grad møntet på generalsekretær Henrik Hynkemejer. 

"Jeg synes slet ikke, de tog den klage tilstrækkeligt alvorligt," siger Susanne Branner Jespersen i dag. 

Det afviser ledelsen. Man peger på, at man skruede op for møder med personalet, ligesom man i månederne efter fandt pengene til at ansætte en sekretariatschef for at imødekomme medarbejdernes ønske om mere sparring.

En organisation i voldsom vækst 
Når topledelsen trak beslutningen om at ansætte professionel ledelseskraft i langdrag, skyldes det ikke, at man var uenig i behovet. Men organisationens økonomi var ikke til at afsætte midlerne til posten, fortæller Henrik Hynkemejer.

LGBT Danmark er på få år gået fra at være en frivilligt drevet forening til at være en organisation, der administrerer projekter i millionklassen. Men driftsmidlerne fulgte i en lang periode ikke med.

"Vi har været optaget af, at vi skulle have en kritisk masse af projekter, så vi kunne finde penge til mere ledelse. Og i efteråret fandt vi så det økonomiske råderum og ansatte en sekretariatschef for blandt andet at imødekomme medarbejdernes og foreningens behov for mere ledelse," siger Henrik Hynkemejer. 

Den nye sekretariatschef startede i november og fik ifølge både topledelsen og Susanne Branner Jespersen rykket på nogle ting. Hun skaffede blandt andet nye lokaler, så det fysiske arbejdsmiljø i organisationen blev løftet. 

Men i slutningen af marts blev sekretariatschefen så sygemeldt. Henrik Hynkemejer vil ikke kommentere på, om det har relation til organisationens arbejdsmiljø. 

“Det kan jeg ikke gå ind i, da der er tale om en personalesag,” siger han. 

Uanset hvad tog lederens pludselige fravær hårdt på Susanne Branner Jespersen. 

"Der kunne jeg bare mærke, at jeg ikke kunne mere. Jeg fik hjertebanken og havde svært ved at sove om natten. Så jeg blev sygemeldt og sagde op," siger hun. 

Ophobede frustrationer udløste oprøret
Forløbet viser, at det ikke er en enkeltstående begivenhed, som har fået nuværende og tidligere ansatte til at mobilisere nok underskrifter til at gennemtrumfe en ekstraordinær generalforsamling, men derimod ophobede frustrationer over flere år.

Og ifølge Susanne Branner Jespersen var det den nyligt ansatte sekretariatschefs sygemelding, der fik dem til at trække i nødbremsen.

"Vi vidste ikke, hvad vi ellers skulle gøre. Så vi er gået sammen, fordi vi bliver nødt til at få en ny ledelse, hvis vi skal redde foreningen, siger Susanne Branner Jespersen. 

Generalsekretær Henrik Hynkemejer ærgrer sig over, at det er kommet dertil. 

“Selvfølgelig gør det indtryk på mig. Og det får mig selvfølgelig til at tænke over, om jeg kunne have gjort det anderledes eller bedre. Og svaret er, at det kunne jeg måske nok," siger han.

Henrik Hynkemejer mener blandt andet, at ledelsen tog for mange opgaver ind for hurtigt.

“Når jeg ser tilbage, skulle vi nok have sagt nej til nogle af de engagerede projektledere, selvom det er svært. For organisationen har ikke været gearet til at vokse så hurtigt," siger han.

Ud over Susanne Branner Jespersen har Altinget kontaktet flere nuværende og tidligere ansatte i organisationen. Men de har ikke ønsket at udtale til sig til citat i artiklen.

,

Forrige artikel Ngo'ernes valg: Skal man gå ind i kampen, eller skal man bare spille død? Ngo'ernes valg: Skal man gå ind i kampen, eller skal man bare spille død? Næste artikel Danmarks Frie Forskningsfond løfter 215 forskningsprojekter med milliarddonation Danmarks Frie Forskningsfond løfter 215 forskningsprojekter med milliarddonation