Kritiseret Coop-formand: “Ikke altid en fordel, at vi diskuterer i pressen"

INTERVIEW: Bølgerne går til tider højt, når man skal forene demokrati og forretning, mener Coop-formand Lasse Bolander. Han kan imødese et kampvalg om sin formandspost til april.

2017 blev ikke et udpræget stille år i Coop-organisationen.

Man havde syngende skænderier om den nye strategi. En økologikampagne medførte hård kritik internt og i omverden fra blandt andre Landbrug & Fødevarer.

Og i slutningen af året meddelte brugsforeningerne så, at de går til kampvalg mod den siddende formand, Lasse Bolander, når han er på genvalg til foråret. Man er både utilfreds med ledelsen og omsætningen.

"Vi vil have en samlende figur. Coop kan ikke undvære os, og vi kan ikke undvære Coop. Men for at det skal blive rigtigt godt, er vi nødt til at have en person i spidsen, som vil samle hele bevægelsen. Hvis man kigger på regnskaberne, går det ikke den rigtige vej. Derfor er der behov for en leder, som har de egenskaber," sagde formand for Brugsforeningernes Arbejdsgiverforening Torben Jensen til Berlingske i november.

Klar til valgkamp
Lasse Bolander har siddet på posten i 12 år, og selvom han indtil nu er blevet genvalgt uden modkandidater, er han klar til kamp.

"Der har været kampvalg før, da jeg blev valgt. Min forgænger blev også oprindelig valgt på et kampvalg. Det er der ikke hver gang, men det er jo bare et udtryk for, at der er nogen, der bruger deres demokratiske ret," siger han.

Til gengæld medgiver han, at bølgerne til tider er gået højt de seneste måneder.

"At vi diskuterer tingene i offentligheden er ikke altid en fordel. Men det er et livsvilkår," siger Lasse Bolander.

Han har selv en stærk tro på, at det er vigtigt for Coop at brande sig på økologi, men en del medlemmer i Coops højeste myndighed, Landsrådet, har en anden opfattelse.

"Vi er en stor organisation med mange stakeholders og et reelt levende medlemsdemokrati. Så kommer noget af diskussionen også ud i pressen," siger Lasse Bolander og fortsætter:

"I andre virksomheder vil man også have en strategidiskussion. Men den vil man ikke dele med omverdenen."

Levende medlemsdemokrati
I samme åndedrag minder han om, at de hårde diskussioner i medierne er ulemperne ved den demokratiske konstruktion i Coop. Ulemper, som ifølge Lasse Bolander slet ikke overstiger fordelene.

“Vi har mulighed for at tænke langsigtet, for vi er jo så at sige ejet af danskerne. Og danskerne står jo ikke med hånden fremme og beder om et udbytte som enhver anden almindelig kapitalist vil,” siger han.

Kravet til et hurtigt afkast er slet ikke lige så stort som i et traditionelt aktieselskab, mener Lasse Bolander.

"Vi kan træffe nogle beslutninger, som ikke nødvendigvis tilfredsstiller investorerne i næste kvartal, men som er noget, man om fem år vil være rigtig glad for som borger i Danmark," siger han.

Men demokrati og forretning i forening er heller ikke nemt.

Coop er en kompleks størrelse med 1,7 millioner medlemmer – herunder en række brugsforeninger, som organiserer kendte supermarkeder som Kvickly og SuperBrugsen. Det er den gruppe, som er utilfreds med den nuværende ledelse og er klar til at gøre oprør.

Satser på takeaway
Man har endnu ikke har sat ansigt på den kandidat, der skal tage kampen op mod Lasse Bolander ved valget i midten af april.

“Jeg må tage udgangspunkt i, at de andre kandidater vil noget andet med Coop, end jeg vil,” siger han.

Lasse Bolander går til valg på den strategi, han og resten af ledelsen fik gennem Coops øverste myndighed, Landsrådet, sidste år. Her godkendte det 124 personer store råd en strategi, som ifølge Lasse Bolander tager bestik af, at danskernes forbrug af dagligvarer er stagneret.

"I et marked, der ikke vokser, og der stadig kommer nye butikker, er det svært at finde vækstlommerne. Derfor er det, vi siger i strategiperioden: Vi vil have fokus på vækst der, hvor det er – nemlig i alt, hvad der hedder catering og takeaway,” siger han.

Forrige artikel Novo Nordisk Fonden styrker forskning i erhvervsfonde Novo Nordisk Fonden styrker forskning i erhvervsfonde Næste artikel Amnesty-general: Der er brug for at genfortælle menneskerettighederne Amnesty-general: Der er brug for at genfortælle menneskerettighederne