Bliv abonnent
Annonce
Om  
Finn Tarp
Thomas Alslev Christensen

KU-professor modtager milliondonation fra Novo Nordisk Fonden

15. januar 2020 kl. 10.21

Professor ved Københavns Universitet, Finn Tarp, har modtaget 11,3 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden. 

Det skriver fonden i en pressemeddelelse

Donationen går til Finn Tarps forskningsprojekt "The Impact of Inequality on Growth, Human Development and Governance", der fokuserer på, hvordan ulighed skabes og reproduceres. 

"Projektet afspejler et af de centrale mål i FNs bæredygtighedsmål om ikke at efterlade nogen i ekstrem fattigdom. Vi vil stræbe efter at bidrage på en afgørende måde med ny empirisk forskning, så vi bedre forstår ulighedens påvirkning af vækst, mål for human udvikling og regeringsførelse, og hvad der kan gøres for at bekæmpe ulighed,” siger professor Finn Tarp i pressemeddelelsen.

Projektet skal gennemføres ved brug af surveys og laboratorieforsøg i Mozambique og Vietnam.

Head of Impact i Novo Nordisk Fonden Thomas Alslev Christensen håber, at projektet vil give en større viden om udsatte menneskers adfærdsmæssige reaktion på ulighed til gavn for politiske beslutningstagere.

"Indsigt fra dette projekt vil informere og gøre det muligt for politiske beslutningstagere at vurdere bedre, om økonomisk-politiske tiltag har den forventede effekt på det individuelle niveau med henblik på at nå samfundsmæssige mål," siger Thomas Alslev Christensen i pressemeddelelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026