Landsindsamlingers udgifter til administration er eksploderet: Stigning på 78 procent

NEDTUR: Færre og færre penge går til formålet, når danskerne donerer penge i raslebøsserne. Det viser Altinget-analyse, hvor Amnestys landsindsamling er nummer sjok.

Hver gang danskerne gav 100 kroner til Amnestys seneste landsindsamling, nåede blot 36 kroner frem til selve formålet. Resten af pengene gik til blandt andet løn, reklamer og tryksager.  

"Det resultat skal selvfølgelig blive bedre, og det tror jeg også på, at det bliver," siger mobiliserings- og fundraisingchef Henrik Nørgaard Egelind. 

Han henviser til, at man har løftet sig i forhold til 2017, hvor indsamlingen fik et overskud på 18 procent.

Selvom Amnesty klarer sig dårligst af de foreninger, som stemmer dørklokker med raslebøsser, er organisationen langtfra alene om at have store kampagneudgifter. I fem ud af 12 landsindsamlinger går under halvdelen af pengene til formålet. 

Det viser en analyse af organisationernes 2018-regnskaber, som Altinget har foretaget. 

Gennemgangen viser samtidig, at udgifterne til landsindsamlinger over en bred kam er eksploderet på få år. 

I 2015 gik der i gennemsnit 19,50 kroner til administration, hver gang man donerede 100 kroner i en raslebøsse. I 2018 var det tal steget til 34,50 kroner. Det svarer til en stigning på 78 procent. 

"Det er et presset marked. Det er der ingen tvivl om," siger formand for Indsamlingsnævnet Christian Lundblad. 

Det billede genkender man også i Dansk Flygtningehjælp, hvor omsætningen er næsten halveret på få år. 

"Vi skal kæmpe mere for at skaffe indsamlere. Dels fordi der er kommet flere landsindsamlinger. Men danskerne bliver helt generelt bombarderet med budskaber, og derfor koster det flere penge at hverve i forhold til tidligere," siger Annette Spanggaard, der er direktør for kommunikation og indsamling i Dansk Flygtningehjælp. 

Udviklingen er sammenfaldende med, at liberalisering af indsamlingsloven har åbnet markedet for flere spillere. I 2015 var syv foreninger på gaden. Sidste år var det antal steget til 12. 

Samtidig kan man se, at især nye landsindsamlinger hos Læger uden Grænser, Hjerteforeningen, Børns Vilkår og Amnesty leverede pauvre resultater i 2018. 

"Vi har muligvis været for optimistiske, da vi uddelte licenser oven på den nye indsamlingslov," siger Christian Lundblad og fortsætter: 

"Overvejelsen har været, at vi ikke ville risikere, at markedet var lukket for alle andre end dem, som var der i forvejen. Og vi ved, at det tager tid at etablere sig som landsindsamlingsorganisation," siger Christian Lundblad. 

Børns Vilkår afviklede landsindsamling for blot anden gang i 2018. Og på trods af en overskudsgrad på under 40 procent er direktør Rasmus Kjeldahl fortrøstningsfuld. 2019-tallene tyder nemlig på, at man i år har løftet overskuddet til omkring 60 procent. 

"Jeg synes, vi møder enormt meget velvilje, når vi er ude hos danskerne," siger han. 

Indsamlingsnævnet skriver på sin hjemmeside, at landsindsamlinger ikke "må drukne i administrationsomkostninger". Derfor lægger man vægt på, at "mindst 2/3 af de indsamlede midler går til formålet". 

Hele syv ud af 12 landsindsamlinger havde dog et overskud på under 2/3, svarende til 66,7 procent i 2018.

Diabetesforeningen og Læger uden Grænser har selv taget konsekvensen og har nedlagt deres landsindsamlinger.

Formand: Transparens er afgørende
Og nævnsformand Christian Lundblad lægger ikke op til, at der skal gribes ind over for de resterende indsamlinger med lave overskud.

"Det centrale for mig er, at der er transparens. Hvis danskerne gerne vil støtte en bestemt forening, vel vidende at en stor del af pengene går til kampagneudgifter, så synes jeg, det er i orden," siger han.

Altinget har derfor spurgt mobiliserings- og fundraisingchef Henrik Nørgaard Egelind, om Amnesty oplyser danskerne om overskuddet af den seneste landsindsamling, når de går på gaden 8. december.  

"Vi fortæller gladeligt om vores arbejde for menneskerettighederne og håber selvfølgelig, så mange som muligt vil støtte os," siger Henrik Nørgaard Egelind.

Han forklarer, at man har fået en treårig licens og stadig er i gang med at opbygge kampagnen.

"Jeg vil gerne understrege, at det stadig er nyt for os at lave landsindsamlinger, og det kommer til at tage noget tid, før vi er etableret."

Men fortæller I danskerne, at det blot er 36 ud af 100 kroner, som går til formålet, hvis de støtter jer?

"Nu har vi ikke været ude i 2019, så vi kan af gode grunde ikke vide, hvad vores overskud bliver i år."

Men I har de seneste tal fra 2018, som I så kan bruge. Oplyser I om, at 64 ud af 100 kroner kroner i 2018 gik til kampagneudgifter?

"Vi fortæller selvfølgelig, at vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at få så stort et overskud som muligt," siger Henrik Nørgaard Egelind.

Men det er ikke det, jeg spørger om. Hvis folk ved døren vil høre, om pengene går til formålet, svarer I så, at 64 ud ad 100 kroner gik til kampagneudgifter ved den seneste landsindsamling?

"Jeg ved ikke, om vi lige præcis bruger den formulering."

Men det er jo ikke en formulering. Det er et konkret tal. Lad mig spørge på en anden måde. I har vel fået udarbejdet noget informationsmateriale, I kan bruge til jeres landsindsamling?

"Ja."

Fremgår det i jeres informationsmateriale, at 64 ud af 100 kroner gik til kampagneudgifter i 2018?

"Det kan jeg simpelthen ikke svare på, men det vil jeg meget gerne undesøge og vende tilbage."

Henrik Nørgaard Egelind har efterfølgende kontaktet Altinget. Her fortæller han, at det ikke fremgår af organisationens kampagnemateriale, at overskuddet i 2018 var på 36 procent.

"Det vil ikke give mening, da formålet både er at oplyse om menneskerettighederne og at samle ind," skriver han i en mail.

Forrige artikel Efter kursus på frivillig it-skole: Nu har Diva fra Irak fået arbejde Efter kursus på frivillig it-skole: Nu har Diva fra Irak fået arbejde Næste artikel Civilt overblik: En nyvalgt formand, en ny general – og farvel til en direktør Civilt overblik: En nyvalgt formand, en ny general – og farvel til en direktør
Det danske paradoks: Vi glemte demokratiet i socialøkonomien

Det danske paradoks: Vi glemte demokratiet i socialøkonomien

SOCIAL ØKONOMI: For 150 år siden var Danmark en socialøkonomisk supersprinter. Vi stiftede kooperativer, andelsvirksomheder og forbrugerejede butikker, indtil det hele blev så selvfølgeligt, at vi glemte det, konkluderer ny forskning fra CBS. Nu genbesøger erhvervsdemokrater deres fortid.