Demokratiforsker: Sindelagssamtaler om statsborgerskab ligger i demokratisk gråzone

Især hvis der ikke er helt klare kriterier for, hvad der er en ikkedemokratisk ytring. For nogle er homofobi ikkedemokratisk, for andre er n-ordet. I begge tilfælde fordi ligestilling blandt alle borgere umiddelbart afvises. 

Vold og opfordringer til vold er en anden sag. Vold mellem medborgere og mellem mennesker er generelt uacceptabelt. Det bryder entydigt med demokratiets værdier.

Man skal dog huske, at demokratiet ikke klarer sig helt uden vold. Den skal bare ligge hos staten. Staten har eller bør have voldsmonopolet. Og i et demokrati skal udøvelsen af statens vold tage udgangspunkt i demokratiske værdier, demokratiske principper og procedurer.  

Brud med demokratisk princip

Det skaber imidlertid et problem i relationen mellem lovgivere, som vil have, at nye statsborgere tilslutter sig demokratiske værdier, og selvsamme statsborgerskabsaspiranter.

For hvad giver i et demokrati lovgiverne ret til at lovgive? Mange ville sige, at denne ret udspringer af, at de er demokratisk valgt af dem, som de lovgiver for.

De bruger en vold, som ikke er demokratisk legitimeret. Og dermed kommer de selv i konflikt med demokratiske værdier. 

Tore Vincents Olsen
Lektor, Aarhus Universitet

Men politikerne er ikke valgt af de statsborgerskabsaspiranter, som de lovgiver for. De har ingen politiske rettigheder. Og det er umiddelbart et brud med dette demokratiske princip.

Hvad, der sker i stedet, er, at lovgiverne bruger statens voldsmonopol mod en gruppe, som ikke selv er inkluderet i de demokratiske processer. 

De bruger en vold, som ikke er demokratisk legitimeret. Og dermed kommer de selv i konflikt med demokratiske værdier. 

Det er selvfølgelig et argument, der er trukket meget hårdt op. Og et modsvar kunne være, at politikerne er valgt af de danske statsborgere med politiske rettigheder. Og de derfor har demokratisk legitimitet til frit at bestemme, hvem der skal have statsborgerskab og politiske rettigheder under hvilke betingelser.  

Men er det et godt modsvar? Hvis folk med stemmeret og deres repræsentanter i 1915 havde bestemt, at kvinder ikke skulle have stemmeret, ville vi antagelig ikke karakterisere det som en demokratisk beslutning.

Et demokratisk princip er, at alle, som er underlagt loven, har ret til at deltage i deres udformning på lige fod med andre. 

Demokrati som værdi  

Før kvinderne fik stemmeret var bekymringen, at de ikke havde de rette sociale, emotionelle og kognitive forudsætninger for at udøve demokratisk medbestemmelse.

De fik politiske rettigheder på baggrund af en ændring af denne opfattelse. Og en almen accept af, at kvinder skulle ligestilles med mænd i politisk henseende. Det var ikke en ændret opfattelse af, at de udgjorde en trussel for demokratiet qua antidemokrater, der lå bag. 

Man kunne selvfølgelig have undersøgt kvinderne en for en for deres demokratiske sindelag. Det valgte man dog ikke at gøre. Det ville sikkert også have virket forkert, hvis nogle personer – såsom mænd – skulle vurdere, om kvinder enkeltvis var tilstrækkeligt demokratiske.

Nogle ville sikkert anse det for respektløst, at nogle blandt principielt ligestillede medborgere tiltager sig retten til at vurdere, om andre medborgere er tilstrækkeligt demokratiske.

Men der kunne selvfølgelig stadig godt være et argument for en sådan vurdering. Et, som kan give grundlag for et andet modsvar til kritikken af at stille for høje krav til statsborgerskabsaspiranters demokratiske sindelag. 

Et sådant argument kunne bero på, at demokrati er en absolut værdi, der er så vigtig, at man godt må bryde med nogle af dets principper og rettigheder for at forsvare det.

Gammelt argument lever stadig 

Hvis man dogmatisk holder sig til demokratiets værdier og principper, især i forhold til at garantere lige politiske og civile rettigheder også for demokratiets modstandere, bliver man hjælpeløs over for modstandere af demokratiet, som bruger dets rettigheder til at tilrane sig magten.

Danske strammere synes ikke bekymrede for, at man i forsvaret for demokratiet med videre stiller for høje krav til nye medborgere.

Tore Vincents Olsen
Lektor, Aarhus Universitet

Dette argument har rødder tilbage til mellemkrigstiden, hvor såkaldte militante demokrater under indtryk af nazisternes og fascisternes magtovertagelse i tidligere demokratiske lande plæderede for at fratage antidemokrater deres demokratiske rettigheder og bekæmpe ild med ild.

Sandsynligvis er det den type argument, strammerne i den danske debat om statsborgerskab, inklusive Liberal Alliance, læner sig op ad.  

Men hvor godt er det? En kritik kunne være, at selvom argumentet baserer sig på demokratiet som en absolut værdi, kan det trækkes for langt og ende i demokratiets modsatte.

Der må i det mindste tages højde for, om demokratiet står over for en umiddelbar og konkret trussel, især i lyset af at individer fratages eller forholdes demokratiske rettigheder.

Danske strammere synes ikke bekymrede for, at man i forsvaret for demokratiet med videre stiller for høje krav til nye medborgere.

Demokratisk gråzone

Men nutidige militante demokrater er ikke upåvirkede af kritikken.

De argumenterer for, at det militante demokrati bør modarbejde organisationer og konkrete handlinger fra anti-demokrater i stedet for på et individuelt plan at fratage eller forholde dem demokratiske rettigheder alene på grund af deres holdninger.

Det vil for eksempel sige, at man ville være mere tilbøjelig til at forbyde antidemokratiske organisationer som Hizbut Tahrir, end man ville være til at fratage organisationens medlemmers demokratiske rettigheder eller – mere aktuelt – deres mulighed for at opnå dem.  

Samtidig må man være sig bevidst om, at der stadig umiddelbart er tale om et brud med demokratiske principper i forsvaret af demokratiet.

Og det betyder også, at kravet om, at nye statsborgerskabsaspiranter skal testes for, om de lever op til demokratiske værdier som forudsætning for at opnå statsborgerskab, ikke entydigt ligger i forlængelse af samme demokratiske værdier.

Især i fraværet af en konkret og umiddelbar trussel mod demokratiet er det med andre ord usikkert, om det er foreneligt med demokratiet at kræve, at nye medborgere tilslutter sig demokratiske værdier som betingelse for tildelingen af dansk statsborgerskab.