LO: Stil større krav og giv flere fordele til socialøkonomiske virksomheder

Af Ejner Holst
Næstformand i LO

Når jeg læser debatindlæggene fra panelet, kan jeg se, at stort set alle bakker om socialøkonomiske virksomheder. Ingen kan jo være uenige i, at socialt udsatte bør have mulighed for at være med i det arbejdende

Vores motivation for at have et mere inkluderende arbejdsmarked handler dog ikke om vækst og sorte tal på bundlinjen. For os handler det om at give vores medborgere den værdighed, der ligger i at forsørge sig selv. Det tror jeg, at alle mennesker både har godt af og stræber efter. Det er jo de færreste, der har lyst til at bruge årtier på at være ledig. Og der må vi erkende, at arbejdsmarkedet, som det er i dag, har svært ved at rumme alle.

Derfor bør socialøkonomiske virksomheder ikke bare fremhæves som gode eksempler – de skal også tilgodeses på en række punkter. Til gengæld skal vi som samfund også stille større krav, så socialøkonomiske virksomheder ikke bliver udnyttet til løntrykkeri og fortrængning af ordinært ansatte.

I det perspektiv vil jeg derfor konkretisere LO’s ambitioner på det socialøkonomiske område.

Vi skal have rene linjer
Problemet er, at vi allerede nu har set kreativ brug af socioøkonomiske arbejdspladser, hvor normaltansatte rengøringsfolk blev fortrængt, og vi er derfor i fagbevægelsen meget optagede af at forhindre misbrug af den særstatus, virksomheder med socialt sindelag har.

Ingen kan jo være uenige i, at socialt udsatte bør have mulighed for at være med i det arbejdende fællesskab. 

Ejner Holst
Næstformand, LO

Der er Laila Kildegaard fra KL’s indlæg meget interessant. Hun vil sikre mere viden om effekten af socialøkonomiske virksomheder. Det hilser vi velkomment. Og her kunne vi slå to fluer med et smæk, hvis vi samtidig opprioriterer at følge med i, hvordan socialøkonomiske virksomheder arbejder rundt omkring i Danmark. Så kan vi på den ene side være med på sidelinjen og sætte ind, hvis ordningen skulle blive misbrugt. På den anden side kan vi bruge de løbende indberetninger til at samle empiri, der kan bruges i evalueringsøjemed.

Endelig skal der være flere fordele ved at være en registreret socialøkonomisk virksomhed. Hvis vi fylder flere fordele i den allerede eksisterende registreringsordning, kunne vi eksempelvis forbedre finansieringsmulighederne for socialøkonomiske virksomheder, ligesom de kunne få mulighed for i visse tilfælde at afvige fra rimelighedskravet, så længe det sker uden at fortrænge ordinært ansatte.

På den måde giver vi virksomhederne en gulerod, når de registrerer sig som socialøkonomiske. Det vil gøre det mere attraktivt for virksomheder at være socialt ansvarlige, og det vil sikre, at socialøkonomiske virksomheder står for ordentligt samfundsansvar.