Bliv abonnent
Annonce
Om  
Kamilla Bjørn Drøidal

LOKK ansætter ny direktør

27. august 2020 kl. 12.55

Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK) har ansat ny direktør.

Valget er faldet på Kamilla Bjørn Drøidal, der tiltræder organisationen fra en direktørstilling i foreningen Dignity.

Det oplyser organisationen i en mail til Altinget.

LOKK er en organisation med 500 ansatte og 1500 frivillige medarbejdere, der kæmper for at hjælpe voldsudsatte kvinder videre til en fremtid uden vold. Derudover råder organisationen over 51 krisecentre.

Alt dette skal Kamilla Bjørn Drøidal nu stå i spidsen for - og det er ikke et uvant område, hun fremover skal bevæge sig i.

Fra september 2016 til august 2020 var hun ansat i organisationen Dignity - Dansk Institut Mod Tortur - hvoraf hun de seneste to år har fungeret som direktør for kommunikation og fundraising.

Forinden sin tid i Dignity var hun ansat i SOS Børnebyerne i en femårige periode.

Kamilla Bjørn Drøidal tiltrådte stillingen som direktør 15. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026