Bliv abonnent
Annonce
Kronik af 
Sune Bang

Manden bag Danmarks Indsamling: Showet er 'trylleri' og biler, men gør oversete emner til en folkesag

Danmarks Indsamling er bestemt underholdning, konkurrencer og show, men det er også viden og samtaler om emner, som ellers ikke ville fylde særligt meget, skriver Sune Bang.
Danmarks Indsamling er bestemt underholdning, konkurrencer og show, men det er også viden og samtaler om emner, som ellers ikke ville fylde særligt meget, skriver Sune Bang.Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix
6. februar 2025 kl. 07.15

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lørdag 1. februar var det igen tid til 'Danmarks Indsamling'. For 19. gang samlede DR og Danmarks 12 største humanitære organisationer befolkningen, som gennem årene har støttet verdens fattigste med mere end 1,6 milliarder kroner og hjulpet over syv millioner mennesker i 50 lande. 

Danmarks Indsamling er blevet en national begivenhed og har derfor ofte også skullet svare på kritik. Et tilbagevendende punkt er, at Danmarks Indsamling er en stor underholdningsmaskine, som tivolificerer folk i nød og er med til at skabe et forvrænget billede af virkeligheden i fattige lande.

Kritikerne har både ret og skyder ved siden af. Lad mig prøve at forklare ved først at tage os tilbage til begyndelsen.

Musikere sætter fokus på hungersnød

I 2004 var der ikke tradition for årlige tv-indsamlinger i Danmark, som ellers var kutyme i mange andre lande omkring os.

DR havde i forbindelse med den ungarske opstand mod Sovjet gennemført den første tv-indsamling i 1957 for de over 200.000 mennesker, som måtte flygte fra landet. I årene efter blev der lavet enkelte indsamlinger til fordel for verdens fattige, som dog stoppede igen i 1962.

I 1985 besluttede DR sig for at sende Bob Geldorfs 'Live Aid-koncert' til fordel for hungerkatastrofen i Etiopien, som blev en global succes. Danske musikere valgte at lave en dansk pendant kort tid efter, som også blev legendarisk.

Fælles for indsamlingerne var de såkaldte CNN-katastrofer – katastrofer, som allerede havde verdens og Danmarks opmærksomhed, og hvor behovet for hjælp var velkendt.

I 2004 besluttede DR sammen med indsamlingernes brancheorganisation, Isobro, og Dansk Tipstjeneste at lave en indsamling til såkaldte stille katastrofer. Benedikte Strøm var valgt til indsamlingsleder og bad mig om at samle et hold, der kunne udvikle format og navn til indsamlingen, som var planlagt til at køre fem år i træk. 

England var inspirationskilde

Sammen med DR tog vi til England for at besøge Comic Relief, som siden hungersnøden i Etiopien årligt havde gennemført 'Red Nose Day' i England.

Red Nose Day havde gennem næsten 20 år opbygget en kæmpe erfaring i, hvordan man kunne engagere befolkningen, lave populært tv og samtidig samle mange penge ind.

Danmarks Indsamling er formet af internationale og danske erfaringer for at skabe folkelig involvering og engagement.

Sune Bang
Initiativtager til ‘Danmarks Indsamling’ og selvstændig kommunikationsrådgiver

Resultatet blev 'DM i Indsamling', som i 2005 fik tusinder af mennesker over hele landet til at konkurrere om at indsamle så mange penge som muligt til forældreløse børn i Afrika. 

Efter indsamlingen – som i øvrigt måtte flyttes nogle måneder på grund af tsunamien i Asien – opstod der uenighed mellem DR og Isobro omkring næste års indsamlingstema.

Gennem flere måneder forsøgte man at finde en løsning uden held, og 'DM i Indsamling' blev endegyldigt lukket.

Efter nogle måneders frustration spurgte jeg DR's tv-direktør Lars Grarup, som sammen med redaktør Carl Otto Dethlefsen havde været meget involveret i 'DM i Indsamling', om det ville give mening, at jeg forsøgte at skabe en ny indsamling.

Efter knap et års møder, blev der skabt enighed med de dengang syv største humanitære organisationer omkring Danmarks Indsamling.

Danmarks Indsamling er således formet af internationale og danske erfaringer for at skabe folkelig involvering og engagement, som alt sammen kulminerer i et populært tv-show, der samler mange penge ind til et godt formål.

Hurtige biler er del af en stor sag

Så kritikere af Danmarks Indsamling har ret. Underholdning, biler, humor, konkurrencer og "tryllerier, tilsat gak og gøgl" fylder meget. Det er selve motoren i Danmarks Indsamling og gør tv-showet til et af årets mest sete.

Det fylder også, når P3 og P4 sender mange timer hver dag i ugen op til showet og er også en del af Aftenshowet på DR1. Men det er langt fra det fulde billede.

Danmarks Indsamling er bestemt underholdning, konkurrencer og show, men det er også viden og samtaler om emner, som ellers ikke ville fylde særligt meget.

Sune Bang
Initiativtager til ‘Danmarks Indsamling’ og selvstændig kommunikationsrådgiver

For bag den mere underholdende del af indsamlingen, engagerer hundredtusinder sig i årets tema på tværs af landet, aldre, uddannelser og erhverv.

Elever i grundskoler og på ungdomsuddannelser, efterskoler og højskoler fordyber sig i undervisningsmaterialer og samtaler. Børn i skoler og dagtilbud fra 88 kommuner går i løbet af januar næsten 500.000 kilometer sammen med DR Lær, DR Ramasjang og DR Ultra.

Foreninger over hele landet laver aktiviteter og inviterer alle, der har lyst, med. Sportsklubber engagerer sig – i år var særligt Dansk Håndbold med, hvor mål i 1.700 kampe blev vekslet til måltider til verdens sultne børn. Og erhvervslivet deltager, hvor tusinder af virksomheder samler ind og donerer.

De hundredtusinder, som engagerer sig, deler ofte deres indsamlinger på sociale medier, som involverer endnu flere.

DR og de 12 humanitære organisationer, som står bag, laver løbende undersøgelser for at finde den rette balance. Tv-showet er et af årets mest sete – når der ikke lige er håndbold – og vurderes generelt meget positivt, særligt underholdning, biler og konkurrencer scorer højt. Samtidig mener 80 procent af seerne i en YouGov-undersøgelse, at de har fået ny viden omkring mennesker i nød og udvikling.

Gør kriser til en folkesag

Danmarks Indsamling er bestemt underholdning, konkurrencer og show, men det er også viden og samtaler om emner, som ellers ikke ville fylde særligt meget.

Som kommunikationsrådgiver og kommerciel lakaj forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke i højere grad bruger samme tilgang til at løse flere af de samfundsmæssige udfordringer vi står med.

Klimakrisen kan konceptualiseres, så vi alle tog del i konkrete, personlige handlinger. Manglen på ingeniører eller sygeplejersker kan gøres til en involverende folkesag.

I virkeligheden har DR's legendariske nyhedsjournalist Birgit Meister sagt det mest præcis, da hun for knap 20 år siden kiggede mig i øjnene og med seriøs stemme sagde:

"Når jorden gløder, når folk bløder, når verden virkelig er i nød, så er det, at danskeren rejser sig op fra sin sofa og stiller spørgsmålet: Hvad kan jeg vinde?"

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026