Med 26 EU-millioner vil Den Sociale Kapitalfond få udsatte ledige i arbejde

SOCIAL INVESTERING: 18 virksomheder i 13 kommuner skal indgå såkaldte vækstpartnerskaber, der skal skaffe job til borgere, som er langt væk fra arbejdsmarkedet. Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) ser store perspektiver i projektet, der kan bane vej for sociale obligationer i Danmark.

Med et projekt i stor skala skal Den Sociale Kapitalfond løfte nogle af landets mest udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet – og samtidig dokumentere, at der er store besparelser at hente for samfundet.

Kapitalfonden har vundet et udbud til 26 millioner kroner, der går ud på at skabe såkaldte vækstpartnerskaber mellem det offentlige, virksomheder og anden aktør i 13 kommuner landet over. Målet er at få nogle af de borgere, der er allerlængst fra arbejdsmarkedet, i beskæftigelse, fortæller programdirektør i Den Sociale Kapitalfond Birgitte Frost Mathiesen.

”Vi har 460.000 mennesker, som sidder på udskiftningsbænken og sindssygt gerne vil ind og spille, samtidig med at der render nogle virkelig forpustede spillere rundt inde på banen. Med dette projekt kan vi løfte flere udsatte ind i arbejdslivet. Og vi kan gøre det på en selvfinansierende måde,” siger hun.

Også erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har store forventninger til projektet.

”Vi har mega opgangstider. Nu handler det om at få de sidste med, så de også kan blive en del af samfundet. Og det her projekt rammer bullseye ved at udvikle en model for samarbejde mellem kommuner og virksomheder,” siger erhvervsministeren.

Et godt match giver gevinst til alle
13 kommuner og 18 små og mellemstore virksomheder, heriblandt socialøkonomiske, skal være vækstpartnere i projektet, der løber til og med 2020 og får sin primære finansiering fra EU’s Socialfond.

Kernen i projektet er at bringe virksomheder og kommuner tættere på hinanden, så det er muligt at skrue meningsfulde job sammen til for eksempel førtidspensionister og udsatte kontanthjælpsmodtagere. De skal sideløbende gennemgå et jobtræningsforløb på 6-12 måneder, der gør dem klar til arbejdsmarkedet.

Det er Den Sociale Kapitalfond, der har rollen som matchmaker. Og hvis matchet er godt, er der gevinst til både de ledige, kommunerne og virksomhederne, understreger Birgitte Frost Mathiesen.

”Kommunerne sparer penge og får nogle loyale samarbejdspartnere i erhvervslivet. Og der er nogle borgere, som måske aldrig har været i arbejde, som pludselig får et job. Og virksomhederne får værdi både på den sociale og den økonomiske bundlinje,” siger hun.

Socialt eftersyn kan give bedre bundlinje
Hun fremhæver Niebuhr Gears i Ikast-Brande som et eksempel på en virksomhed, der allerede har haft gavn af at underkaste arbejdsgangene et socialt eftersyn.

Virksomheden, der producerer tandhjul, har svært ved at trække højtuddannede, for eksempel ingeniører, til Midtjylland. Derfor er det vigtigt, at de ansattes arbejdstid bliver brugt så godt som muligt.

Ved at analysere eksempelvis ingeniørernes ugentlige arbejdsopgaver har det været muligt for Den Sociale Kapitalfond at finde mindre opgaver, der kan skilles ud og i stedet gives til en flexjobber. Det er billigere for virksomheden og en bedre brug af ingeniørens kompetencer, samtidig med at det giver et reelt værdiskabende arbejde til en udsat borger, fortæller Birgitte Frost Mathiesen. Og så kan det tillige i nogle tilfælde øge kvaliteten af de produkter og services, en virksomhed leverer, pointerer hun.

”Nogle gange kan man få udsatte ledige ind, som er bedre til at løse opgaver som datakontrol og datakalibrering, end ingeniøren er,” siger Birgitte Frost Mathiesen.

Gentofte: Det betaler sig at investere i ledige
Gentofte Kommune er en af de 13 kommuner, som er med i projektet. Og her fremhæver viceborgmester og formand for Erhvervs-, Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Søren Heisel (S) ligeledes det paradoksale i, at vi har tusinder af ledige, samtidig med at virksomhederne skriger efter arbejdskraft. Det bør man kunne investere sig ud af, mener han.

”Hvis man vil have mennesker ud af offentlig forsørgelse, er man nødt til at investere i dem. Og når borgerne så kommer ud og får et ordentligt liv, bliver de også en mindre omkostning for samfundet. Det gør, at man kan spare nogle penge, som man kan bruge på at sikre, at endnu flere får et godt liv,” siger Søren Heisel.

Han pointerer, at der er midler i programmet fra EU’s Socialfond. Og det betyder, at kommunerne kan investere i de ledige uden at frygte at ramme serviceloftet og dermed blive økonomisk straffet af regeringen.

Det håber han, regeringen skeler til, når programmet udløber i slutningen af 2020.

”Regeringen må gøre det muligt for kommunerne at investere. For man kan ikke krænge en ledig ned i halsen på en arbejdsgiver, hvis han ikke har de kvalifikationer, arbejdsgiveren efterspørger. Så vi er nødt til at kunne investere uden at blive straffet,” siger Søren Heisel.

I Erhvervsministeriet siger Brian Mikkelsen, at han ikke har hørt, at kommunerne skulle mangle fleksibilitet på det område.

”Men hvis det skulle vise sig at være et reelt problem, er det helt klart noget, vi skal have kigget på. For vi har en fælles interesse i at få udsatte ledige i arbejde. Og det skal ikke være bureaukrati, der bremser det,” siger erhvervsministeren.

Økonomien skal følges nøje
Projektet bliver igennem sin to et halvt års løbetid fulgt tæt af en følgegruppe, der registrerer de økonomiske resultater af arbejdet.

På baggrund af tidligere programmer med socialt ansvarlige virksomheder mener Birgitte Frost Mathiesen, at der er store besparelser at hente for samfundet i at få udsatte ledige i arbejde. Men hun medgiver, at der her er tale om nogle af de tungeste ledige, og at det kan flytte på tallene.

”Hver måned opgør vi de direkte besparelser for kommunerne og sammenholder indsatsen over for virksomheder og borgere med de resultater, der skabes. Vi ved fra tidligere erfaringer, at vækstforløb i virksomheder kan betale sig. Men her er vi ude at teste effekten af at arbejde med borgere, som måske aldrig har været på arbejdsmarkedet og skal gennemføre et massivt udviklingsforløb. Og det er en ubekendt for os,” siger Birgitte Frost Mathiesen.

Principiel test af nye metoder
De økonomiske opgørelser er særligt vigtige af to årsager: Programmet er en storskalatest af payment by results og opgør så præcist, som det er muligt, hvad kommunerne kan spare ved at investere i sociale virksomheder, der ansætter ledige. Med opgørelsen og værdisættelsen af de kommunale besparelser håber Birgitte Frost Mathiesen også, at projektet kan bidrage til at få sociale obligationer i spil i Danmark.

Forenklet sagt vil projektet kunne give nogle svar på, om det vil kunne betale sig for eksempelvis pensionsselskaber målrettet at investere i sociale virksomheder, der ansætter udsatte ledige, gennem sociale obligationer.

Birgitte Frost Mathiesen beskriver et scenarie, hvor man lod fire virksomheder i samtlige kommuner i Region Sjælland ansætte fire udsatte ledige. Det ville koste omkring 30 millioner kroner, men over tre år give en besparelse på knap 40 millioner kroner i overførselsindkomster. Det ville give en forretning på 29 procent over tre år og kunne altså godt være interessant for investorer, mener Birgitte Frost Mathiesen.

”I dag er der for mange ubekendte, som gør, at for eksempel pensionsselskaberne ikke kan vurdere deres risiko. Så der mangler data og validering af resultaterne. Og der håber jeg, at vi i dette projekt kan skabe en valid og troværdig businesscase,” siger hun.

Også erhvervsminister Brian Mikkelsen glæder sig over, at projektet præsenterer nøgne, objektive tal, som kan erstatte den megen ’von hørensagen’ på området, som han udtrykker det.

”Der har været talt meget om payment by result og sociale obligationer. De fleste har syntes, det var en god idé. Men der har manglet en motor og et lokomotiv. Det kommer med projektet her. Nu får vi noget dokumentation, der gør det lettere at gøre den slags i stor skala fremover,” siger Brian Mikkelsen.               

Forrige artikel I Asylligaen er fodbold det fælles sprog I Asylligaen er fodbold det fælles sprog Næste artikel VIDEO: Redaktørens Folkemødeguide for civile nørder VIDEO: Redaktørens Folkemødeguide for civile nørder