Mercado og S om fremtidens satspulje: Større puljer og færre dryp

PROTOTYPE: Torsdag blev dette års satspuljemilliarder fordelt på socialområdet. Ifølge K og S er årets satspulje et forvarsel om, hvordan fremtidens satspulje vil se ud. Altinget har set på, hvad præsentationen af satspuljeaftalen i virkeligheden handlede om.

Foto: Philip Davali / Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Til torsdagens præsentation af fordelingen af satspuljemidler på socialområdet afløste det ene spørgsmål om svindelsagen i Socialstyren det andet.

Men bag forhandlingerne om udmøntningen af satspuljeaftalen, som sagen om Britta Nielsen ifølge børne- og socialminister Mai Mercado havde kastet skygger over, er aftaleteksten på socialområdet også et udtryk for, hvordan indretningen af fremtidens satspulje kommer til at se ud.

I hvert fald når man spørger både børne- og socialminister Mai Mercado og socialdemokratiets socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.

Sidstnævnte betragter 2019-udgaven af satspuljeaftalen for socialområdet som en miniatureudgave af fremtidens satspulje.

Jeg vil gerne have, at vi i endnu højere grad laver store investeringsprogrammer, og der er vi ikke helt endnu. Men der er noget at tage fat på til næste år.

Mai Mercado
Børne- og socialminister, Konservative

"Vi er kommet meget langt i retning af det, der er Socialdemokratiets bud på, hvordan man forbedrer socialpolitikken i satspuljen," lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Samme toner kommer fra Mai Mercado, der kalder udmøntningen af dette års satspulje på socialområdet for "et skridt på vejen" mod fremtidens satspulje.

"Jeg vil gerne have, at vi i endnu højere grad laver store investeringsprogrammer, og der er vi ikke helt endnu. Men der er noget at tage fat på til næste år," siger Mai Mercado.

Men hvad er sammenhængen mellem de mange spørgsmål om svindelsagen, udmøntningen af dette års satspulje og visionerne for fremtidens satspulje?

Svaret på det spørgsmål kræver et lynhurtigt resumé af torsdagens pressemøde på fjerde sal i Børne- og Socialministeriet.

Forbedrer statens tyverialarmer
Her stod partiernes socialordførere klar til at fortælle om, hvordan de i alt 1,1 satspuljemilliarder fordeles på socialområdet. Til udsatte børn, til at modvirke vold i familien og til en ny whistleblowerordning, der skal sikre, at der anonymt kan sladres om mulig svindel med offentlige midler i den frivillige sociale sektor.

Men der gik under 30 sekunder, inden svindelsagen i Socialstyrelsen blev adresseret ved præsentationen af 2019-satspuljen, som Mai Mercado selv gav udtryk for har kastet skygger over forhandlingerne.

Herefter præsenterede partiernes socialordførere, der til lejligheden havde taget opstilling i samme formation som et sæt bowlingkegler, hver især de mærkesager på dette års satspuljefordeling, hvor der stod lige netop deres partinavn på. En luns retssikkerhed på socialområdet til Radikale, en luns hjælp til stalkingudsatte fra DF og en luns til boligløse unge fra Alternativet. Klassisk satspulje.

Men langsomt opstod der alligevel en kobling mellem pressens mange spørgsmål om svindelsagen og fremtidens visioner for det, der også kendes som de svages finanslov. Nemlig satspuljen.

For intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil, der benyttede det gamle mundheld til foran rullende kameraer at forklare, hvordan der er en kobling mellem årets satspuljeaftale på socialområdet og svindelsagen.

Flere store puljer frem for små og drypvise bevillinger er ifølge S ikke kun med til at føre bedre socialpolitik, men kan også være et værn mod nye svindelsager, lød argumentet fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Med andre ord: Større puljer til drift, sociale investeringsprogrammer og penge til social innovation og udvikling af nye initiativer "går hånd i hånd med, at man samtidig gør tyverialarmen omkring statens penge bedre," forklarede socialordføreren efterfølgende til Altinget.

Mindre kompleksitet, større sikkerhed
Nogle af fremtidsversionerne kan allerede spores i satspuljeaftalen. Her er den næststørste pulje på 257,8 millioner afsat til et udviklings- og investeringsprogram målrettet udsatte børn og deres familier.  

"Jeg kan huske, da jeg startede i 2011 og var med til min første satspuljeforhandling. Her der var meget knopskydning med foreninger, der henvendte sig på Christiansborg til politikerne, og så sad man direkte og fordelte midler. Det tror jeg er rigtig godt, at man er kommet væk fra," forklarede Mai Mercado.

En afledt konsekvens ved den måde at fordele pengene er, at det forbedrer sikkerheden og mindsker mulighederne for svindel, lyder det fra ministeren.

"Der er i hvert fald en indbygget reduktion af kompleksitet, og dermed vil man få en større sikkerhed".

Opbakning fra Frivilligrådet
De to politikeres visioner for at fordele pengene på satspuljen modtager også opbakning fra Frivilligrådets formand, Mads Roke Clausen.

"Når man laver nogle større sociale programindsatser, kan man også bedre evaluere indsatserne. Så det ser jeg som et skridt i den rigtige retning," siger Frivilligrådets formand, der roser ordførernes strategiske arbejde med satspuljen.

Mads Roke Clausen mener ligeledes, at der er en indbygget sikkerhedsmekanisme i at fordele satspuljemidlerne i større puljer af penge.

"Der er utrolig mange små indsatser, hvor man kan spørge til effekten af det, og vi kan evaluere på det. Og det gør det tilsvarende sværere at vurdere, om de initiativer er en god idé, og om de er værd at sprede. Som jeg ser det, er en del af løsningen nogle større indsatser," siger Mads Roke Clausen, inden han afrundingsvis kommer med en opfordring til både politikerne og de små foreninger.

"I samme åndedrag er det vigtigt at have øje for, at det ikke kun er de store foreninger, der kan komme ind og bidrage til de sociale indsatser. Derfor bør de små foreninger se på, om de kan gå sammen, så der er nogle muligheder for, at de også kan blive investeret i," siger Mads Roke Clausen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Roke Clausen

Direktør, Landsorganisationen for sociale tilbud, bestyrelsesmedlem, Bikubenfonden og Liljeborgfonden
cand.scient.adm. (RUC 1997), Diploma in Organisational Leadership (University of Oxford 2017)

Mai Mercado

MF og gruppeformand (K), fhv. børne- og socialminister, fhv. formand, FOF
cand.scient.pol. (SDU 2008)

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

0:000:00