Nordiske grønne ngo'er i fælles opråb: De nordiske lande skal gå sammen om et højere klimamål i EU

DEBAT: Tiden er inde til, at de lande, som har modet til at kæmpe for højere klimaambitioner i EU, træder i karakter. De nordiske lande har hver for sig længe været drivende i EU-klimapolitikken, men nu skal de stå sammen om at sætte pres på EU, skriver nordiske ngo'er.

Af Johanna Sandahl m.fl.
Se dokumentationsboks

Det er nu EU’s fremtidige klimapolitik afgøres. Alt tyder på, at politikerne kommer til at sætte klimamål, der er betydeligt lavere, end hvad videnskaber kræver - men de nordiske lande har sammen en unik mulighed for at ændre dette.

Derfor opfordrer vi, miljøorganisationer og NGO-netværk i Danmark, Sverige og Finland, vores regeringer til, at de indgår en alliance for et højere klimamål i EU.   

I dette efterår mødes EU-lederne for at træffe en afgørende beslutning. Beslutningen handler om, hvor meget EU skal reducere sit drivhusgas-udslip inden 2030. Vil EU sætte en målsætning i tråd med videnskaben – eller låse os fast i yderligere ti år med utilstrækkelig klimapolitik? Det er nu, i 2020, at kurven over det globale drivhusudslip skal vendes brat.

Hvad er på spil?
Videnskaben er entydig; hvordan vi handler de næste ti år, vil afgøre, om det lykkes at begrænse den globale opvarmning til maks 1,5 grader. Et mål, vi har sat i Parisaftalen, og et mål som for millioner af mennesker såvel som plante- og dyrearter rundt om i verden, er et spørgsmål om liv og død.

Alene ved en global temperaturstigning på to grader bliver konsekvenserne betydeligt værre. Her vil verdens koralrev blive tæt på udslettet, en tredjedel af verdens befolkning vil regelmæssigt opleve massive hedebølger, og EU’s omkostninger grundet ekstreme vejrforhold, oversvømmelser og tørke vil blive fordoblet. Det, der står på spil, er verden, som vi kender den.

Det er i år verdens lande skal opdatere og øge klimamålene i deres nationale klimaplaner under Parisaftalen. EU’s nuværende mål om at reducere drivhusgasudslippet med 40 procent frem til 2030 er hverken et tilstrækkeligt eller retfærdigt bidrag til den globale indsats for at forhindre en klimakatastrofe.

Udover at EU udleder mest drivhusgas efter USA og Kina, vil EU’s ambitionsniveau også få stor betydning for, hvor ambitiøst andre lande sætter deres mål. Et klimamål, der er foreneligt med Parisaftalen, vil ligeledes være afgørende for at lede investeringer i den rigtige retning mod vedvarende energi, elektrificering og afvikling af fossile brændstoffer.

FN’s miljøprogram UNEP har givet verdens ledere en køreplan, der beskriver, hvad der kræves for at opfylde målet om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader. De globale emissioner skal reduceres med lidt over syv procent hvert år indtil 2030.

For EU betyder det en reduktion på 65 procent – 70 procent inden 2030 sammenlignet med 1990. Hvis man dertil lægger et retfærdighedsaspekt, hvor de rige lande skal gøre mere end det globale gennemsnit, skal EU gøre endnu mere.

Præsidenten for EU-kommissionen, Ursula Von der Leyen, har tilkendegivet, at klimaforandringer er en topprioritet. Alligevel foreslår kommissionen kun en reduktion på ”mindst 55 procent”. Og det endda, som noget nyt, medregnet det CO2-optag som EU’s skove og marker står for. Det er ikke godt nok.

Lidt bedre ser det ud hos Europa-Parlamentets miljøudvalg, der foreslår en reduktion på 60 procent. Men selv det er ikke tilstrækkeligt til at følge videnskaben.

De nordiske regeringer må stå sammen
Tiden er inde til, at de lande, som har modet og viljen til at kæmpe for højere klimaambitioner i EU, træder i karakter. De nordiske lande er kendt for at forsvare en stærk klimapolitik i EU. Da EU’s klima- og energilovgivning blev revideret, spillede de nordiske lande en vigtig rolle, og Danmark, Sverige og Finland har gennem årene generelt arbejdet for at styrke EU’s klimapolitik.

Alle de nordiske lande har allerede sat sig klimamål, der er mere ambitiøse end EU’s som helhed. Det gælder blandt andet det danske mål om at reducere med 70 procent inden 2030. Derfor bør det være i regeringernes interesse at presse på for et højere ambitionsniveau for hele EU. Et højere mål, der følger videnskaben, vil kræve mere handling fra alle EU-lande, til gavn for planeten og os alle.

De nordiske lande har hver for sig længe været drivende i EU klimapolitikken. Nu har de en mulighed for sammen at sætte pres på EU.

Vi opfordrer derfor vores regeringer til:

-       At etablere en alliance for at hæve EU’s klimamål og reducere udslippet med mindst 65 procent i 2030

-       At lancerer dette, inden det europæiske rådsmøde 15.-16. oktober.

-       At arbejde for at flere lande tilslutter sig denne ambition

De nordiske lande kan på dette afgørende tidspunkt være med til at sikre et klimamål, som er foreneligt med Parisaftalen – Nu må vores regeringen gribe denne mulighed.

Forrige artikel DFUNK: Unge med flygtningebaggrund mangler demokratiske rettigheder DFUNK: Unge med flygtningebaggrund mangler demokratiske rettigheder Næste artikel 15 ngo'er til regeringen: Klimakrisen kan ikke løses uden menneskerettighederne 15 ngo'er til regeringen: Klimakrisen kan ikke løses uden menneskerettighederne
Flere foreninger bliver presset på økonomien af stigende bankgebyrer

Flere foreninger bliver presset på økonomien af stigende bankgebyrer

GEBYRER: Bankernes gebyrer på foreningskonti fortsætter med at stige, viser en ny undersøgelse fra Civilsamfundets Videnscenter. Et stigende antal foreninger henvender sig til Center for Frivilligt Socialt Arbejde, fordi bankpriserne presser deres økonomi. Hvidvasklovgivning og administration koster, lyder det fra bankerne.