I seks ud af de snart 10 år, Danske Patienter har eksisteret, sad Lars Engberg for bordenden som formand, når forretningsudvalget skulle træffe afgørende beslutninger. Men hans indsats rakte langt videre end de kvartalsvise møder – Lars Engberg var i kontakt med organisationen på daglig basis, og han har haft en afgørende betydning for, hvor Danske Patienter er i dag.
Lars Engberg elskede politik – at spille spillet og nå målene. Og han var dygtig til det. Da han kom til Danske Patienter, var organisationen ung – kun tre år gammel. Og det havde været en turbulent tid – for hvordan bliver man for alvor en seriøs aktør på den politiske scene, og hvordan får man skabt ro og sammenhængskraft internt i en organisation, der består af forskellige foreninger med varierende ressourcer og behov?
Lars Engberg var med sin faglige og politiske baggrund en gave for en organisation som Danske Patienter – der var meget lidt, han ikke vidste om det danske sundhedsvæsen. Men han var også fantastisk på de interne linjer, hvor han skabte den fællesskabsånd, der er så vigtig at have for at kunne brænde igennem politisk og i de faglige miljøer. Lars Engberg var vellidt. Han var diplomatisk, dog stålfast – en af dem, man respekterede, fordi han var lige præcis den, han var.
Vi kunne skrive mange ord om Lars Engbergs betydning for Danske Patienters virke – og han ville lige dele elske det og føle sig forlegen. Han var ikke typen, der ønskede at gøre et stort nummer ud af sig selv – men var alligevel glad for den anerkendelse, han fik.
Og Lars Engberg fortjener stor ros for sin indsats i Danske Patienter – man kunne ikke løbe om hjørner med Lars, og han tog alle slags udfordringer med stor ro og glimt i øjet. Og nu, hvor han ikke er mere, så er det en af de ting, vi ikke kan slippe i Danske Patienter: Hans glimt i øjet – som både kom frem, når han var alvorlig, og når han var i sit drilske hjørne. Lars Engberg gav sig maksimalt for Danske Patienter. Og det engagement smittede af på organisationen.
Det er derfor med tungt hjerte, at vi siger farvel til Lars. Han har været en stor kraft i Danske Patienter i mere end halvdelen af organisationens levetid – det kan ikke undgå at efterlade spor.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan er sikkerhedssituationen for ansatte i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Mike Villa Fonseca spørger Torsten Schack PedersenHvordan er det civile beredskab repræsenteret i NOST?
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 79 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod industriel svineproduktion i strid med dyrevelfærdsloven (borgerforslag). (borgerforslag)1. behandling
- L 116 Hvidvaskloven med videre (Erhvervsministeriet)1. behandling
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- To ud af tre danskere vil gøre det sværere at blive valgt til Folketinget
- Amnesty: Vores frihed kan ikke længere tages for givet
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
























