
Nødhjælp og udviklingshjælp skal gå hand i hånd, når katastrofer rammer, og lokalsamfund kæmper for at udvikle sig i Østeuropa, Mellemøsten og Asien.
Det er den gyldne vekselvirkning, der i udviklingsregi går under navnet nexus-konceptet og som nu lokker assisterende programdirektør i Adra Danmark Ashton Mandrup til at åbne et nyt karrierekapitel.
Fra 1. marts skal hun som ny programdirektør i den danske hjælpeorganisation Mission Øst netop skærpe arbejde med nexuskonceptet. Det oplyser Mission Øst i en pressemeddelelse.
Ashton Mandrup forlader dermed Adra Danmark og træder til med erfaringer i ryggen fra en karriere dedikeret til udviklingsorganisationers arbejde.
De seneste tre år har hun været assisterende programdirektør for Adra Danmark og har forinden da i knap et årti arbejdet som programkoordinator.
"Jeg håber at kunne bidrage med min erfaring fra hjælpearbejde i lande, hvor der er store udfordringer på grund af konflikt og katastrofe," udtaler hun og fremhæver, at hun ser særligt frem til at arbejde med nexus-konceptets spændingsfelt mellem akut nødhjælp, tidlig genopbygning og langsigtet udvikling.
Hun kan her trække på sine erfaringer fra Adra i internationalt regi, hvor hun har arbejdet i felten med projekter rettet mod at lindre akut nød i samspil med at skabe langsigtet og bæredygtig udvikling blandt fattige og underprivilegerede. Det har hun gjort som udsendt i Vietnam og som del af projekter i Rwanda, Uganda, Syrien, Yemen, Malawi, Sudan og Sydsudan.
Det skal Ashton Mandrup nu omsætte til at føre Mission Østs nye strategi ud i livet, der intensiverer organisationens investeringer i partnerskaber og klimafokus i udviklingsprojekter.
Omtalte personer
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Røde Kors startede som en bragende fiasko på Dybbøls slagmark, men kom til at forme det danske velfærdssamfund
- Giver det magt at have statsministerens nummer i sin mobil? Ikke nok, hvis man spørger Anders Ladekarl
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur



























