Debat

Modstrøm: Vores fællesskab overvinder krisens ensomhed og fordomme

DEBAT: FGU-elever har vist sammenholdets styrke og trodset fordomme i krisetiden med online fællesskaber og aktiviteter. Det har bekæmpet ensomhed og ført til prioritering i genåbningen, skriver talspersoner i Modstrøm.

Elever fra den forberedende grunduddannelse, FGU, skabte under coronakrisen et online fællesskab og aktiviteter, som over 300 unge på og omkring FGU fra hele Danmark deltog i.
Elever fra den forberedende grunduddannelse, FGU, skabte under coronakrisen et online fællesskab og aktiviteter, som over 300 unge på og omkring FGU fra hele Danmark deltog i.Foto: Modstrøm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Nickie Maria Ladvig, Martine Clante Hansen, Lucas Grøndal,  Runa Jochumsen og Sissel Moos
Talspersoner i Modstrøm og kampagnemedarbejder i Modstrøm

Under coronakrisen fik vi skabt et unikt fællesskab og med stor succes påvirket undervisningsministerens beslutning om, at Den forberedende grunduddannelse, FGU, skulle genåbnes.

Forandringer, som ingen regnede med, at vi som FGU-elever kunne skabe sammen.

Frustrerende fordomme
Når man som os går på FGU, kan man blive mødt af mange negative forventninger og fordomme.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vi betegnes ofte som “restgruppe” og “tabere” i et samfund, hvor uddannelse skaber byggestene for et godt liv.
 
“Jeg hører tit, at det kun er folk med et misbrug, der går på FGU. Det gør mig virkelig sur og irriteret, når jeg hører det”, siger Nickie Maria Ladvig, talsperson for Modstrøm. 

Online succes
Under landets nedlukning har vi bevist, at vi kan handle på vores frustrationer og skabe positive forandringer for os selv og hinanden som elevgruppe.

Vi har opdaget, hvad vi kan rykke, når vi står sammen og har bevist for omverdenen, at unge på og omkring FGU kan skabe positive forandringer.

Nickie Maria Ladvig, Martine Clante Hansen, Lucas Grøndal,  Runa Jochumsen og Sissel Moos
Talspersoner i Modstrøm og kampagnemedarbejder i Modstrøm

Historien om, hvordan vi som FGU-elever har taget ansvar og organiseret os under coronakrisen, fortjener at blive fortalt.

For med stor succes skabte vi under nedlukningen et unikt, online fællesskab, hvor over 300 unge på og omkring FGU fra hele Danmark deltog i vores aktiviteter.
 
Trivsel i krisetid
Den forberedende grunduddannelse (FGU) åbnede i august 2019.

For mange unge på FGU har det været en hektisk, svær opstart, fordi skolerne har manglet personale, faciliteter og undervisningsmateriale.

Det var derfor ikke så mærkeligt, at vi til vores elevorganisations stiftende generalforsamling i november 2019 valgte at arbejde for, at ingen unge skal føle sig alene på FGU.

Trivslen blandt FGU-elever skal højnes, hvis FGU-reformen skal lykkedes. Et mål der blot blev endnu mere aktuelt og vigtigt efter coronakrisens udbrud.

Ingen skal stå alene
Selvom vi skulle fortsætte undervisning hjemmefra, hørte vi fra mange lærere og elevråd, at mange elever havde det svært.

Det betød, at nogle ikke mødte op til fjernundervisningen, og nogle faldt helt fra på grund af psykiske belastninger.

“Ingen unge skal føle sig alene på FGU - heller ikke derhjemme”, blev derfor vores budskab.

Gennem online åbne workshops, camps og events for unge på og omkring FGU, fik vi på blot et par måneder skab et helt unikt fællesskab online.

Et fællesskab for de mange
Vi inviterede FGU-elever og lærere til at tale om deres trivsel.

For eksempel gjorde vi en del ud af at tjekke ind med hinanden på vores humør, fortælle historier og dele gode råd til, hvad man kan gøre, når man føler sig alene.
 
“Mit humør er på en 10’er igen efter to dages rastløshed og mareridt. Det er længe siden, jeg har snakket om mine udfordringer overfor nogle andre”, sagde en FGU-elev efter at have deltaget i en af vores online workshops under nedlukningen.

Efter de første workshops, begyndte flere og flere unge at deltage - mange med historier om, hvor meget de savnede skolen og noget at give sig til i hverdagen.

“Vores fællesskab og online workshops har helt klart været lyspunkter i en træls tid for FGU-eleverne”, fortæller Lucas Grøndal, talsperson for Modstrøm.

Tirsdag 26. maj kulminerede det så, da vi samlede over 250 unge fra FGU til et online event, hvor vi fortalte hinanden historier om ensomhed og havde besøg af influent Mads Marius.

Fra Hillerød til Holstebro var unge fra FGU med, da vi lavede videoaktioner med budskabet: “Ingen unge skal føle sig alene på FGU - heller ikke derhjemme”.

Kampen for en plads i genåbningen
Gennem vores organisering under coronakrisen fik vi også en mulighed for at påvirke åbningen af FGU i regeringens genåbningsplan.

Modstrøms talspersoner blev inviteret til et møde med undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil sammen med en række ungdomsuddannelser.

Her blev vi bedt om at fortælle om vores behov for at komme tilbage i skolerne. Kort tid efter blev det meldt ud, at FGU-skolerne var en del af 2. fase for genåbningen af Danmark. 

“Efter at have gået hjemme i tre måneder, så havde jeg bare brug for at komme ud og se andre folk igen. Jeg havde spærret mig meget inde under nedlukningen, så jeg blev virkelig glad, da vi fik besked om, at FGU-skolerne åbnede”, fortæller Nickie Maria Ladvig, talsperson for Modstrøm.
 
En styrket elevorganisation
For omkring fem uger siden åbnede skolerne så igen, og hverdagen blev heldigvis lidt mere normal.

Men vores erfaringer fra nedlukningen glemmer vi ikke. Vi er blevet knyttet tættere sammen på tværs af skoler og har gjort vores elevorganisation stærkere.

Vi har opdaget, hvad vi kan rykke, når vi står sammen og har bevist for omverdenen, at unge på og omkring FGU kan skabe positive forandringer.

Så næste gang du møder en FGU-elev, må du gerne pakke din fordomme væk og møde os med flere positive forventninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00