Debat

Morten Messerschmidt: Jeg vil ikke fjerne støtte til ngo'er. Jeg vil demokratisere den

Jeg foreslår ikke at fjerne støtten, men at lade den gå igennem partierne. For hvis venstrefløjens trojanske heste skal blive ved med at leve af offentlige midler, burde det også gælde for højrefløjen, skriver Morten Messerschmidt.

Lad os demokratisere den offentlige støtte til organisationer, som aldrig forsømmer en lejlighed til at indtage standpunkter sammenfaldende med de venstrefløjspartier, som sender penge i organisationernes retning, mener Morten Messerschmidt.
Lad os demokratisere den offentlige støtte til organisationer, som aldrig forsømmer en lejlighed til at indtage standpunkter sammenfaldende med de venstrefløjspartier, som sender penge i organisationernes retning, mener Morten Messerschmidt.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Morten Messerschmidt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg har netop modtaget et nyhedsbrev fra Sex og Samfund, hvor "Freja" (som jeg ikke rigtigt ved, hvem er) advarer mig imod "rainbow washing".

Ja, faktisk er Freja så venlig, at hun sender en manual til, hvordan jeg undgår at støtte dette fænomen – og det er jo dejligt, hvis man ikke lige gik rundt og vidste, at det var et af samfundets store problemer.

Umiddelbart troede jeg, at en organisation, der har det som formål at sikre "bedst mulige fysiske, psykiske, miljø- og samfundsmæssige vilkår for den enkeltes seksuelle og reproduktive sundhed", havde andet på programmet i disse tider. Men hvad ved jeg om det? Og hvad vedkommer det også mig?

Læs også

Massiv statsstøtte

Tja, ved nærmere eftersyn vedkommer det mig faktisk en hel del. For Sex og Samfund er ikke bare en privat forening, men en ngo på massiv offentlig støtte. På hjemmesiden spænder bidragsyderne vidt fra Sundhedsstyrelsen over sundheds-, udenrigs- og undervisningsministerierne til tips- og lottomidlerne samt den danske ambassade i Vietnam og hele 29 af landets kommuner.

Organisationen har altså snablen massivt nede i en stribe offentlige kasser – og dermed er det os som skatteydere, der betaler gildet. Sidste års regnskab kan jeg ikke finde, men det kunne da være sjovt at se, om ikke hovedparten af midlerne i virkeligheden kommer fra det offentlige? For hvordan kan man så egentlig kalde sig non-governmental? Altså uafhængig af staten?

Hvordan kan man så egentlig kalde sig non-governmental? Altså uafhængig af staten?

Morten Messerschmidt (DF)
Partiformand

Nu er det næsten synd for Sex og Samfund, at deres nyhedsbrev netop i dag dumpede ind i min indbakke. Det er nemlig sammenfaldende med et indlæg fra Christian Sophus Ehlers, der mener, jeg truer de søde hjælpeorganisationer. Jeg kender ikke Christian, men på LinkedIn har han anført som beskæftigelse, at han "hjælper medlemsorganisationer, ngo'er og foreninger med at få flere medlemmer, støtter og digitale handlinger".

Christian lever altså af at skaffe organisationerne penge. Offentlige penge, vel sagtens? Ja, der er mange, som lever godt af skatteydernes penge. Derfor kan jeg da godt forstå, at Christian føler sit truet. Det er jo hans levebrød, det kommer an på.

Demokratisering af offentlig støtte

Men hvor kommer truslen så fra? Jeg har såmænd bare foreslået, at vi demokratiserer den offentlige støtte til disse organisationer, som aldrig forsømmer en lejlighed til at indtage standpunkter, paradoksalt sammenfaldende med de venstrefløjspartier, som gerne sender penge i de selvsamme organisationers retning: Red Barnet, Røde Kors, Amnesty International og Folkekirkens Nødhjælp. Rækken er nærmest endeløs.

Derfor foreslår jeg, at vi fremover lader partierne fordele disse midler efter den andel, som de hver har fået i procent af vælgerne

Morten Messerschmidt (DF)
Partiformand

Jeg foreslår ikke at fjerne støtten, men at lade den gå igennem partierne. For hvis venstrefløjens trojanske heste skal blive ved med at leve af offentlige midler, burde det så ikke også gælde for højrefløjen?

Derfor foreslår jeg, at vi fremover lader partierne fordele disse midler efter den andel, som de hver har fået i procent af vælgerne. Ud fra det seneste folketingsvalg kan Socialdemokratiet så fordele 25,9 procent af midlerne. Radikale kan fordele 8,6 procent, SF 7,7 procent og så fremdeles.

Mon ikke, det burde være nok til, at både Red Barnet, Røde Kors, Amnesty International, Folkekirkens Nødhjælp og Sex og Samfund kan få? Til gengæld kunne blå blok nok med sine 43,4 procent af stemmerne godt finde andre bevægelser at fordele sin andel til? Det er anseelige midler, vi taler om.

Og hvorfor skal skatteydernes penge ikke fordeles demokratisk på tværs af de organisationer, der helt åbenlyst agiterer politisk? Er det at true nogen, som Christian Sophus Ehlers antager? Næ, det er sådan set at skabe fair og lige vilkår.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Sophus Ehlers

Konsulent, medlemsrekruttering & privatfundraising
cand.scient.adm (Roskilde Uni. 2009), diplom i Ledelse (DTU 2020)

0:000:00