Ngo'er tjener færre penge på landsindsamlinger

Liberaliseringen af markedet har medført et stort indhug i overskuddet fra foreningernes landsindsamlinger. Det viser en gennemgang af organisationernes regnskaber, foretaget af Altinget.

Ny lovgivning åbnede i 2014 for flere spillere på området, hvilket har øget antallet af landsindsamlinger fra 7 i 2015 til 12 i 2017. 

Men de kæmper om den samme kage.

Syv foreninger samlede i alt 116 millioner kroner ind i 2015, mens tallet blot steg til 118,7 millioner i 2017, selvom der var fem nye organisationer på gaden.

"De her tal bekræfter, hvad der længe har været vores fornemmelse: at det samlede marked er relativt stabilt," siger Robert Hinnerskov, der er generalsekretær i indsamlingsorganisationernes brancheforening, Isobro.

Samtidig viser gennemgangen af regnskaberne, at branchens samlede overskud på landsindsamlinger er hårdt ramt af den øgede konkurrence.

Mens de syv foreninger i 2015 brugte i alt 22,6 millioner kroner på at holde landsindsamlinger, steg den samlede udgift til 35,8 millioner kroner i 2017. Det svarer til en stigning i omkostningerne på 58 procent.

"Der har været et politisk ønske om at åbne det her marked op, og det er klart, det giver flere udgifter. For alle skal nu til at bygge et setup op til at samle ind over hele landet, og det koster altså nogle penge," siger Robert Hinnerskov.

Hård kamp om ildsjælene
En af de store opgaver i forbindelse med en landsindsamling er hvervningen af de frivillige indsamlere. Og der er hård kamp om ildsjælenes tid.

"Jeg tror, forklaringen på, at markedet er så stabilt, er, at det er et meget stabilt antal mennesker, som deltager i indsamlingerne. Og dem skal hver organisation nu kæmpe lidt ekstra for, fordi der er så mange om buddet," siger Robert Hinnerskov.

Det billede kan man godt genkende i Folkekirkens Nødhjælp, som har været på gaden gennem to årtier.

"Vi hører fra vores lokale indsamlingsledere, at der er blevet sværere at rekruttere frivillige, fordi der er kommet flere indsamlinger," siger Loa Bendix, der er projektleder for organisationens landsindsamling.

Hos Dansk Flygtningehjælp slider man også lidt mere med landsindsamlingerne end tidligere. Mens man i 2015 samlede godt 21 millioner kroner ind, faldt tallet til godt 15 millioner kroner i 2017.

"Tallene taler for sig selv. Det er blevet sværere. Vi leverer stadig pæne resultater, fordi vi har 8.000 faste frivillige, som vi er utrolig glade for. Men vi skal kæmpe mere for at mobilisere nye indsamlere end tidligere," siger Annette Spanggaard, der er direktør for kommunikation og indsamling i Dansk Flygtningehjælp.

Den foreløbige prognose viser, at organisationens landsindsamling her i november 2018 gav 13 millioner. Men de store fald i forhold til 2015 giver ikke anledning til bekymring.

"Det var det efterår, hvor danskerne så flygtninge gå på motorvejene, hvilket mobiliserede en følelse af urgency hos danskerne. Så at vi nu er et stykke fra det rekordår, er måske ikke så mærkeligt," siger Annette Spanggaard.