Ny kritik af Skatteministeriets fondsberegninger

To gange er Skatteministeriet blevet taget i at regne forkert på beskatningen af fonde. Og heller ikke tredje gang tegner til at blive lykkens gang.

I hvert fald peger revisionsfirmaet KPMG på, at ministeriet igen, lige før andenbehandlingen af lovforslaget om højere skat til fonde, har haft knas i regnemaskinerne.

Hvis fondenes konsolideringsfradrag som foreslået bliver sat til 104 procent, vil staten få en skatteindtægt på 249 millioner kroner, påpeger revisionsfirmaet. Det er knap 50 millioner mere end de 200 millioner, politikerne har sat sig for at skaffe.

”Skatteministeriet har tydeligvis været under tidspres for at få lavet disse beregninger. Og deres hjemmearbejde er så blevet derefter,” siger partner i KPMG Peter Rose Bjare.

KPMG: Den ene side af ligningen mangler
Det er de adfærdsændringer, der følger af skattestigningen, som ministeriet ifølge KPMG er gået galt med.

Når fondene skal betale mere i skat, vil de nemlig uddele mindre til samfundet. Og det betyder ifølge bemærkningerne til loven, at staten mister omkring 20 procent af det beløb - for eksempel i form af momsindtægter fra de varer og ydelser, som modtagerne af fondspengene ellers ville have købt.

Så langt er Skatteministeriet og KPMG enige. Men her hører enigheden op. For adfærdsændringerne giver også ekstra indtægter til staten, mener revisionsfirmaet, og dem har ministeriet ikke gjort op.

Fondenes skattefradrag afhænger nemlig af, hvor meget de deler ud. Så når de sender færre penge ud i samfundet, får de også mindre i fradrag. Og dermed kommer der flere penge i skattekassen.

”Der mangler simpelthen den ene side i denne her ligning. Hvis man havde haft den del med, havde man kunnet give fondene et noget højere fradrag,” siger Peter Rose Bjare fra KPMG.

De manglende indtægter på den ene side af lighedstegnet og de ekstra indtægter på den anden side udligner stort set hinanden. Og det medfører, at man ifølge beregningerne fra KPMG kunne nøjes med at skære fondenes fradrag ned til 108 procent og stadig få de ønskede 200 millioner kroner i kassen.

Ministeriet er vendt på en tallerken
Peter Rose Bjare understreger, at KPMG regner ud fra de samme forudsætninger som Skatteministeriet.

Tidligere har ministeriet haft begge sider af ligningen med i sine regnestykker. Så sent som i december 2014 bad Enhedslistens Frank Aaen ministeriet beregne, hvad ændringer i fondenes skattefradrag ville betyde. Og i svaret fra januar 2015 henviste ministeriet til beregninger fra Skattekommissionen, som kom frem til, at de manglende indtægter og de ekstra indtægter i praksis ville udligne hinanden.

Det har ikke været muligt at få et svar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V). Men i et skriftligt svar til KPMG skriver ministeriet, at det har revurderet den beregningstekniske antagelse, som Skattekommissionen har lagt til grund. Hvorfor skriver ministeriet ikke, men understreger, at vurderingen af skatteprovenuet er forbundet med betydelig usikkerhed.

"Svaret er desværre symptomatisk for hele forløbet, nemlig et sidste øjebliks svar, der afføder flere spørgsmål end det besvarer," siger Peter Rose Bjare.  

K: Det er op ad bakke
Hos Konservative har skatteordfører Brian Mikkelsen arbejdet for et højere konsolideringsfradrag til fondene. Men han har nu sagt ja til en aftale med regeringen om et konsolideringsfradrag på 104 procent.

”Fondene og KPMG ser ud til at have ret i deres beregninger. Men det er op ad bakke at debattere med Finansministeriet og Skatteministeriet, når de mener, de har ret,” siger Brian Mikkelsen.

Han fremhæver, at det er lykkedes ham at få en evaluering af ændringerne skrevet ind i bemærkningerne til loven.

”Det betyder, at vi i foråret 2018 gør op, hvad den reelle økonomi er. Og hvis skatteindtægten så ender over de 200 millioner – hvad jeg tror, den gør – så bliver procenten automatisk sat op af ministeren,” siger Brian Mikkelsen, som understreger, at han er meget tilfreds med den aftale, han har lavet med regeringen.

S: Vi tror mest på KPMG
Anderledes hovedrystende er Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen.

”Processen om det lovforslag giver mig desværre grund til at stole mere på KPMG end på Skatteministeriet. Så jeg frygter da, at man kommer til at hæve skatten mere end nødvendigt. Og det vil gå ud over de foreninger og institutioner, der ikke får gavn af de penge, der kunne være uddelt fra fondene,” siger han.

Jesper Petersen bebuder, at Socialdemokraterne er imod lovforslaget, men vil stemme for ændringsforslagene, fordi de mildner effekten af indgrebet.

”Men vi er stadigvæk imod, at det er fondene, der skal bidrage regningen for de skattelettelser, regeringen har givet med finansloven,” siger han.