Ny måling: Flertal af danskerne frygter frivillige på velfærdsområderne

Det er problematisk, at stat og kommuner i stigende omfang inddrager frivillige foreninger i løsningen af velfærdsopgaver.

Det svarer et flertal af danskerne i en ny måling foretaget af Norstat for Altinget.

Tidsmæssigt udspringer målingen af regeringens beslutning om med finansloven for 2019 at afsætte 57,5 millioner kroner til at afhjælpe psykiske problemer hos unge ved hjælp af frivillige kræfter.

Her fik foreningen Headspace med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i spidsen tildelt det betragtelige millionbeløb til at afbøde en patientstigning i børne- og ungepsykiatrien på 53 procent siden 2010.

Jeg ser stadig flere konkrete eksempler på kerneopgaver, som spares væk. Det kan være noget så banalt som at gå en tur med de ældre. Eller at en medarbejder har tid til at læse op for beboerne på plejehjemmet. Den type opgaver bliver efterhånden kun løst af frivillige medarbejdere. Og det bekymrer mig.

Mona Striib
Forbundsformand, FOA

En beslutning, som sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i Politiken forklarede med følgende ord:

"For mange børn og unge er det enormt tabuiseret at gå og føle sig forkert og have ondt i sjælen uden at have nogen at tale med om det. Så civilsamfundet og aktører i civilsamfundet er nødvendige, så vi kan få vendt nogle i døren, før de kommer ind i psykiatrien," sagde hun.

Når frivillige bliver del af vagtplanen
Men skal man tro resultaterne af Altingets måling, er tendensen til at lade frivillige afhjælpe velfærdsstatens udfordringer ikke uproblematisk:

Og i FOA er det også en udvikling, som forbundsformand Mona Striib er stærkt optaget af.

"Jeg ser den kommunale brug af frivillige kræfter som et voksende problem på velfærdsområderne. Problemet opstår, når frivillige pludselig bliver en del af vagtplanen. Og at kvaliteten af den kommunale service er afhængig af, at de frivillige dagligt møder op på plejehjemmene og i lektiecaféerne," siger hun.

I tre omgange har FOA stillet 5.000 af forbundets medlemmer en række spørgsmål om de oplevede konsekvenser af frivilligt arbejde. Tallene viser, at 4 af 10 medlemmer oplever at få suppleret deres arbejde af frivillige kræfter på arbejdspladsen.

Men også, at udviklingen ikke er i vækst. Og at 75 procent af de adspurgte medlemmer vurderer, at kerneopgaven kan løses uden hjælp fra de frivillige.

Intet imod frivillighed som sådan
Alligevel ser Mona Striib et skred i udviklingen.

"Jeg ser stadig flere konkrete eksempler på kerneopgaver, som spares væk. Det kan være noget så banalt som at gå en tur med de ældre. Eller at en medarbejder har tid til at læse op for beboerne på plejehjemmet. Den type opgaver bliver efterhånden kun løst af frivillige medarbejdere. Og det bekymrer mig," siger hun.

Mona Striib skynder sig at understrege, at hun bestemt ikke har noget imod frivillighed på socialområdet.

"Ingen kan have noget som helst imod besøgsvenner hos ældre medborgere. Eller at jeg inviterer min nabo med i biografen, fordi jeg ved, at det er den eneste mulighed, hun har for at komme lidt ud. Men det er, når frivilligheden bliver sat i system, at balladen opstår," siger hun.

Eksempelvis når syv procent af FOA's medlemmer i den seneste undersøgelse fra 2016 svarer, at de oplever, at frivillige kræfter erstatter lønnede vikartimer. Her skal det dog tilføjes, at 80 procent samtidig fortæller ikke at have oplevet denne tendens.

Professor: Der er ikke noget problem
Og her er vi fremme ved en central fejlslutning i debatten, forklarer professor Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet. Nemlig at der hverken er evidens for, at mængden af frivilligt arbejde i den offentlige sektor stiger, eller at den frivillige indsats skulle skade kvaliteten af den offentlige velfærd.

"Der er ikke nogen studier, der peger i den retning. Og der står ikke en hærskare af frivillige parat til at overtage kommunale opgaver. Det er en falsk fortælling, som taler ind i fagbevægelsens frygt for, at de frivillige overtager de offentligt ansattes opgaver," siger han.

I et netop afsluttet forskningsprojekt anført af Bjarne Ibsens Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet er der derimod en række data, som peger i den modsatte retning.

Tæt ved 100 procent af ældre- og kulturinstitutionerne svarer ganske vist, at de samarbejder med frivillige foreninger. Men langt hovedparten svarer, at samarbejdet bidrager til at fremme institutionens formål. Og at de derfor ser positivt på et større samarbejde med frivillige.

At tale et problem op
Eksempelvis vurderer blot 13 procent af de adspurgte ledere fra kommunale institutioner, at øgede kommunale ressourcer ville gøre samarbejdet med frivillige overflødigt.

"Det viser, at kommunerne ikke ser frivillige som en måde at spare kommunal arbejdskraft på. Man bruger civilsamfundets organisationer til at skabe et ekstra løft, som kommunen ikke selv ville kunne have leveret. Heller ikke med ubegrænsede ressourcer," siger professoren.

Hvis dine tal viser, at der ikke findes et problem, hvordan kan det så være, at over halvdelen af danskerne i Altingets måling finder den kommunale brug af frivillighed på velfærdsområderne problematisk?

"Det skyldes, at målingen skriver sig ind i en meget udbredt fortælling om frivillighed på velfærdsområderne. Nemlig at samarbejdet med det offentlige er problematisk. Og at der er grund til konstant at være på vagt. Når vi spørger foreningerne, hvorvidt det er deres opgave at bidrage til løsningen af kommunale opgaver, svarer under 10 procent ja. Alligevel ender langt hovedparten med at samarbejde med kommunerne," siger Bjarne Ibsen og fortsætter:

"Det viser en tydelig forskel mellem teori og praksis. Foreningerne advarer på den ene side principielt imod, at deres arbejde sker på bekostning af den almindelige service. Men indgår samtidig i en lang række uproblematiske samarbejder med kommunerne."

FOA: Vi pisker ikke stemninger op
Tilbage hos FOA kalder Mona Striib det for "sludder og vrøvl", at fagforbundet skulle have interesse i at piske en stemning op mod de frivillige danskere.

"Vi går ikke til kamp imod civilsamfundet i håbet om at skaffe vores medlemmer bedre vilkår. Vi bruger vores sunde fornuft. Og når den fortæller os, at nogle kommuner er i færd med at overdrage kerneopgaver til frivillige, så er det vores pligt at råbe op," siger hun.

Det største problem ved de frivillige er, at de ikke er bundet af kontrakter. Og i sidste ende kunne det ifølge Mona Striib føre til, at der er ældre, som kan risikere ikke at kunne komme på toilettet, fordi den frivillige hjælper ikke er mødt op som aftalt.

Er det et problem, som faktisk findes i kommunerne i dag? At ældre er afhængige af frivillige for at kunne komme på toilettet? Eller er det snarere et opfundet eksempel?

"Jeg har set eksempler på, at man nogle steder er gået for langt i brugen af frivillige. Men heldigvis har det vendt sig igen med kommuner, som laver chartre for brugen af frivillighed, som understreger, at det ikke må æde sig ind på kerneopgaverne," siger hun.

Mercado: Bygger på fejlfortolkning af frivillighed
Netop ønsket om at holde frivilligheden adskilt fra de kommunale kerneopgaver er centralt for børne- og socialminister Mai Mercado (K).

I sidste uge måtte hun konstatere, at det politisk bundne krav om en aftale om finansloven for 2019 med Dansk Folkeparti betød, at satspuljen røg i svinget. Ganske vist fik konservative kræfter i regeringen presset på for, at en mindre ambitiøs udgave af satspuljen kan leve videre.

Men den konkrete udmøntning af den nye pulje mangler stadig at se dagens lys. Og det har fået en række frivillige organisationer til at frygte, at civilsamfundets bidrag til samfundet fremover kan sættes under yderligere pres.

Det afviser Mai Mercado dog.

"Det er min mission at sikre, at frivilligheden ikke bliver instrumentaliseret. Frivillige kan godt være en del af løsningen, men det skal ske på civilsamfundets præmisser," siger ministeren.

Hvad målingen fra Norstat angår, mener hun, at den er et udtryk for, at debatten om frivillighed i kommunerne ofte fejlfortolkes.

"Det kommer hurtigt til at lyde, som om man erstatter offentlig velfærd med frivilligt arbejde, men det er ikke det, det handler om. Civilsamfundet har nogle ressourcer og evner, som bare ikke findes i det offentlige. I mine øjne er det derfor en kæmpe gevinst, når det offentlige og civilsamfundet kan arbejde sammen og bygger oven på den eksisterende velfærd," siger hun.

Eksempler på den type løsninger kan ifølge ministeren være besøgsordninger, caféer eller væresteder, som ikke ville findes i det offentlige.

"Frivillige kan noget helt særligt, som det offentlige aldrig vil kunne tilbyde. Men initiativet skal komme fra civilsamfundet. Og det må for alt i verden ikke ende som velfærdssubstituering: Hvis man bare forventer, at man kan udlicitere opgaven med at gå tur med de ældre til de frivillige, så glem det. Det gider de ikke."