Open Society Foundations: Migranter er her for at blive – de bliver en ny business

INTERVIEW: 65 millioner mennesker er på flugt verden over. Flygtningestrømme er et globalt problem, men også en fremtidig forretningsmulighed, mener Sean Hinton. Altinget har mødt manden, som er ansvarlig for impact investering i verdens næststørste fond.

Sean Hinton er en mand med et usædvanligt job: Han skal bruge penge. Tre millioner kroner om dagen nærmere bestemt. Eller 2.000 kroner i minuttet. Døgnet rundt. Også i weekenden. Og Sean Hinton er ikke i tvivl om, hvad han vil investere sine penge i: Flygtninge.

“Der er 65 millioner mennesker på flugt i verden. Det er en hel nation af statsløse mennesker. Dem skal vi ikke behandle som ofre. Vi skal behandle dem som økonomiske aktører,” siger Sean Hinton og fortsætter:

”De er iværksættere, de er medarbejdere, og de er forbrugere. Flygtninge og migranter er en kolossal talent-pulje, og det er et privilegium at have dem i vores økonomi. De er verdens næste billion dollar-økonomi.”

Social forandring gennem investering
Det er en tilsnigelse, når vi skriver, at Sean Hinton vil anbringe ”sine” penge i flygtninge og migranter. Pengene tilhører nemlig hans chef, den ungarskfødte rigmand George Soros. Eller det gjorde de, indtil han testamenterede dem til sit netværk af fonde.

Med en formue på mere end 100 milliarder kroner er Open Society Foundations verdens næststørste fond, kun overgået af Bill & Melinda Gates Foundation.

Pengene skal bruges på at opbygge levende og tolerante demokratier over hele verden. Og mens langt størstedelen af midlerne i Open Society Foundations flyder ud i samfundet gennem donationer, skal Sean Hinton fremme fondens formål gennem investering. Han skal med andre ord skabe social forandring - og helst tjene penge samtidig. Og hvis de to typer af afkast kommer i konflikt med hinanden, vinder den sociale effekt.

”Der vil være situationer, hvor vi foretager investeringer, der sandsynligvis vil resultere i et negativt afkast, men hvor vi ønsker at skabe en platform, som fremtidige investorer og virksomheder kan bygge på. Og det fundament er vi villige til at bruge penge på at bygge,” siger Sean Hinton.

For at demonstrere den ånd, investeringerne foregår i, fremhæver han et eksempel på en investering, George Soros selv har foretaget. Han bevilgede et lån med nul procent i rente til at opføre 250.000 huse i Sydafrika. Men i løbet af lånets 10-årige løbetid faldt værdien af den sydafrikanske valuta med 60 procent. Og George Soros tabte en mindre formue.

”Men det er en investering, George er meget stolt af. Han betragter det som en af de bedste investeringer, han har foretaget, på grund af den sociale effekt, den skabte,” siger Sean Hinton.

Kompromis med afkastet
Direktøren for Soros Economic Development Fund sidder med et investeringsbudget, der minder om en byzantinsk mosaik.

I sit eget ”economic advancement program” råder han over en halv milliard kroner om året. Dertil kommer en pulje på tre milliarder kroner fordelt over fem år, øremærket til flygtninge og migranter. Det giver lidt over en milliard årligt til sammen. Og så er der det løse – det vil sige investeringer på vegne af fondens andre programmer til fremme af menneskerettigheder, sundhed, demokrati og så videre.

Det er penge, Sean Hinton og hans team skal bruge til at forandre verden med på markedsvilkår gennem såkaldte mission related investments. For markedsmekanismerne kan bruges til at gøre gavn – hvis man vel at mærke anvender dem med omtanke, pointerer han.

”Der er masser af eksempler på, at det kan lade sig gøre at skabe afkast og socialt impact på samme tid. Men man er nødt til at anerkende, at der er situationer, hvor man må gå på kompromis med det økonomiske afkast,” siger Sean Hinton og fortsætter:

”Hvis man foretager risikable, langsigtede investeringer med henblik på at opnå et socialt afkast, er der andre ting, man må undlade at investere i, som kunne have været mere økonomisk attraktive. Det er simpelthen ikke realistisk at tro, at man altid kan få i både pose og sæk.”

Der skal kastes penge i kløften
Sean Hinton beskriver et investeringslandskab, som rummer en palet af varierende investeringsmuligheder. Nogle af dem vil give et sikkert økonomisk afkast, andre vil give et socialt afkast, og så er der dem, der med en vis sikkerhed vil give begge dele.

Men landskabet er skåret igennem af en kløft, og heri befinder der sig en række muligheder, som er uvisse og risikable, men som kalder på at blive udforsket. Og den kløft skal der kastes penge i, mener Sean Hinton.

”Hvis vi kun går efter de investeringer, som, vi er sikre på, både kan levere økonomisk og socialt afkast, så undervurderer vi skalaen af de problemer, vi er sat i verden for at løse. Derfor må vi som ansvarlige investorer være parat til at bevæge os ud i kløften,” siger han.

Er I parat til at påtage jer den risiko, der ligger i at gøre det?
”Ja, som fond og som filantroper mener jeg, at vi har en forpligtelse til at påtage os risiko uden samtidig at sænke barren for, hvilke sociale resultater ønsker at opnå,” siger Sean Hinton og tilføjer:

”Jeg mener, vi allerede har bevist vores villighed til at investere på steder og tidspunkter, hvor andre ikke har gjort det – for eksempel i Liberia under ebolakrisen.”

En blivende trend – ligesom klimaforandringerne
Og dermed er vi tilbage ved flygtninge og migranter. For Sean Hinton er helt på det rene med, at der ikke er udsigt til økonomisk fortjeneste på flygtninge foreløbig. Men det bliver der, mener han.

”Vi har en kolossal gruppe af mennesker, som har behov, der kan mødes, hvis man skræddersyr sine produkter til den situation, de er i,” siger Sean Hinton.

Lige nu er det en vanskelig opgave. For der mangler hele den infrastruktur, der skal til for at adressere flygtninge og migranter som entreprenører, som arbejdskraft og som forbrugere. Open Society Foundations har programmer rettet mod flygtninge og migranter i alle tre egenskaber. Men at det alligevel ikke er let, blev han opmærksom på i tiden efter at George Soros havde meldt migrant-puljen på de tre milliarder ud.

”Vi havde forventet, at vi ville blive overdænget med investeringsmuligheder. Men det har vist sig at være meget vanskeligere, end vi troede,” siger Sean Hinton.

Derfor er Sean Hinton og hans folk startet i frontlinjestaterne Jordan, Tyrkiet og Libanon, hvor de store flygtningestrømme befinder sig. Her opbygger Open Society Foundations for eksempel investeringsplatforme, der investerer i iværksættere, som ellers har svært ved at finde finansiering.

Men hvor Sean Hinton havde håbet, at meldingen om de øremærkede midler ville vække interesse i det etablerede erhvervsliv, har virksomhederne reageret meget tøvende på situationen.

Han sammenligner det med erhvervslivets respons på klimaforandringerne.

”Først reagerede den private sektor med fornægtelse, så med høflig interesse. Derefter fulgte nogle halvhjertede indsatser med grønne investeringer og den slags. Nu har erhvervslivet omsider erkendt, at der er tale om en blivende trend, som de er nødt til at finde nogle meningsfulde, langsigtede forretningsmæssige svar på,” siger Sean Hinton.

Filantroperne bør gå forrest
Og det er her, fonde som Open Society Foundations kommer ind i billedet, mener han. For fonde har det privilegium, at de kan tillade sig at tage risiko og tænke langsigtet.

Det betyder, at de kan lægge et 20-årigt perspektiv på flygtningestrømmene og investere i de strukturer, der skal til for at drage nytte af flygtninges og migranters ressourcer.

”Tænk på alle de store folkevandringer ind i Europa og alle de ressourcer, al den opfindsomhed og virketrang, de har bragt med sig. Hvis man kunne have investeret i dem, ville den investering have slået markedet i alle europæiske lande,” siger Sean Hinton og tilføjer:

”Selvfølgelig ikke med det samme. Det tager generationer at bygge op, og det er ikke let. Men jeg mener, at vi som filantroper er nødt til at tage ansvar og påtage os den risiko, der ligger i det.”

Og det, understreger han, er Open Society Foundations parat til.

”Vi anerkender nødvendigheden af ikke bare at foretage et par investeringer i en ny sektor, men at vi faktisk skal udvikle hele økosystemer og opbygge den infrastruktur, der skal til for at skabe helt nye forretningsområder,” siger Sean Hinton.

Og med tiden forventer han, at det fodslæbende erhvervsliv vil følge med.

”Vores udfordring er at komme hurtigere frem til erkendelsen af, at flygtningestrømmene ikke går over, end vi erkendte, at klimaforandringerne er virkelige, så vi kan støtte virksomhederne i at finde holdbare måder at håndtere denne trend,” siger han og tilføjer:

”Migranter og flygtninge er et kæmpe globalt problem. Det er en krise af umådelig stort omfang. Men det er også en mulighed, som vi ikke må misse.”

Forrige artikel Civilstyrelsen kritiseres for træg sagsbehandling Civilstyrelsen kritiseres for træg sagsbehandling Næste artikel Finansielle fortrædeligheder, flygtninge som forretningsmulighed og fejring af de frivillige Finansielle fortrædeligheder, flygtninge som forretningsmulighed og fejring af de frivillige