Opgør med puljehelvede: Uffe Elbæk vil sætte civilsamfundet fri

PULJEOPGØR: Hvis Alternativet kommer til magten, vil partiet fritage civilsamfundet fra jagten på projektmidler og i stedet øge driftsstøtten til de frivillige foreninger. Der kan sågar være en ministerpost på vej til civilsamfundet. 

Hvis Alternativet erobrer Statsministeriet, vil Uffe Elbæk (ALT) sætte civilsamfundet fri.

Fri for statslig styring. Fri for puljemidler.

For kun på den måde kan civilsamfundet løse velfærdsopgaver som integration og sundhed bedst muligt. Det gør civilsamfundet allerede, men Uffe Elbæk vil vende det hele på hovedet, som han siger. Forskellen ligger i, hvem der skal bestemme retningen. Står det til Alternativet, skal det være civilsamfundet selv, der opfinder løsningerne på vigtige velfærdsopgaver - det skal ikke dikteres af staten og puljemidlerne.

Sådan lyder hovedtrækkene i den del af partiets regeringsprogram, der kredser om, hvilken rolle civilsamfundet skal spille i en eventuel regering, der har Uffe Elbæk som statsminister.

For civilsamfundet kan ikke komme med nye løsninger eller andre perspektiver på vigtige samfundsudfordringer, hvis man samtidig skal sikre egen overlevelse ved at halse efter puljemidlerne.

“Hvis civilsamfundet skal løse vigtige velfærdsopgaver, så skal det være på egne præmisser og af egen lyst, og ikke afhængigt af om man kan få driftsmidler og projektmidler til det,” siger Uffe Elbæk til Altinget.

Mere driftsstøtte 
Tankerne om civilsamfundets frigørelse skal samlet set betragtes som et opgør med instrumentaliseringen af civilsamfundet, forklarer Alternativets politiske leder.  

Partiet vil gøre op med hele anskuelsen af civilsamfundet “som en ressource, der har ansvar for at sikre velfærdssamfundet og bidrage til politisk definerede udfordringer og formål,” som det er fremhævet i deres regeringsprogram. 

Og det skal ske gennem et opgør med puljestrukturen, som i for høj grad dikterer retningen for, hvad de frivillige organisationer kaster sig over. Løsningen er i stedet at give flere bevillinger til at sikre en stabil økonomisk drift af foreningerne.

“Støtten til civilsamfundet må ikke blive for projektorienteret,” siger Uffe Elbæk.

“Man skal have en forståelse af, at de frivillige organisationer bliver nødt til at planlægge over en længere tidshorisont end et eller to år,” siger han.

Et benspænd til ministeren  
Civilsamfundet kommer til at spille en afgørende rolle i udviklingen af demokratiets fremtid, understreger Uffe Elbæk flere gange under interviewet. En rolle, der skal række helt ind i gangene på Christiansborg.

For nylig præsenterede partiet sin plan for en omfattende omvæltning af hele regeringsapparatet, der blandt andet involverer oprettelsen af 15 nye ministerier. Et af de ministerier, der får opmærksomheden mod civilsamfundet som en bunden opgave, er Demokrati- og Indenrigsministeriet.

Ministeriet får indlagt et decideret benspænd: Ministeren skal nemlig overveje, om et givent forslag begrænser eller øger civilsamfundets udfoldelsesmuligheder. På den måde forpligtes ministeren til at indtænke civilsamfundet i alle politiske beslutninger.

“Vi foreslår, at man altid vurderer, når man laver lovforslag, om forslaget kan have en positiv eller negativ effekt på civilsamfundet. Begrænser det civilsamfundets frihedsrum eller gør det ikke,” siger Uffe Elbæk.

Vil sikre armslængden 
Og da demokrati- og indenrigsministeren er tiltænkt en plads i regeringens traditionelt magtfulde koordinationsudvalg, kommer civilsamfundet til at spille en central rolle i den konkrete politik.

Uffe Elbæk erkender, at der ligger et paradoks i på den ene side at pålægge Demokrati- og Indenrigsministeriet konsekvent at indtænke civilsamfundet i lovgivning og beslutningsforslag og på den anden side ikke ville diktere en bestemt retning for civilsamfundet.

“Det er et paradoks. På den ene side tillægger vi civilsamfundet en afgørende rolle, og samtidig vil vi ikke definere rollen,” siger Uffe Elbæk. 

Men det er sådan set i paradokset, at hele pointen med Alternativets holdning til civilsamfundet ligger. Uffe Elbæk vil med den førnævnte ministerkonstruktion stå vagt for, at civilsamfundet ikke begrænses ved at sætte civilsamfundet så meget på dagsordenen.

“Vi har set eksempler på, at man begrænser råderummet. Et af de klassiske eksempler er Exitcirklen, hvor der er en civilsamfundsorganisation, der løfter en given opgave, og pludselig så kommer der et politisk pres, hvor man går direkte ind og forholder sig til en given bevilling,” forklarer Elbæk.

Og det svækker civilsamfundets mulighed for at tale magten imod, lyder det fra partiformanden.

“Hvis man ikke har fået tildelt en fri rolle, så tørrer idéudvikllingen og kreativiteten ud i de civile organisationer. Så begynder de at indordne sig under, hvad en given regering vil, og så er der en risiko for, at de begynder at lave ansøgninger og sætte projekter i søen, som er defineret af, hvor de kan få penge, snarere end hvad de oprigtigt ønsker,” siger Uffe Elbæk.

 

En ministerpost til civilsamfundet 
Alternativet vil sikre, at mindst fem af ministrene hentes ind udefra. Ministertaburetterne kunne eksempelvis blive besat af folk fra forskningsverdenen, erhvervslivet, NGO’er og civilsamfundet.

At civilsamfundet får en fremtrædende position i en regering ledet af Alternativet, understreger Alternativets formand yderligere ved, at en kommende demokrati- og indenrigsministerpost kan blive besat af en af civilsamfundets store kapaciteter. 

Hvad kan en minister fra civilsamfundet bidrage med, som en gængs politiker ikke kan?

“Det, jeg elsker ved den verden, er, at de ikke er hæmmet af en ‘sådan-plejer-vi-at-gøre’-tilgang. De kommer ind med en tilgang til at løse problemerne, hvor de helt fordomsfrit kan gå fuldstændig på tværs af offentlige institutioner, private virksomheder, græsrodsbevægelser og sætte lys på, hvad vi kan i spændingsfeltet mellem de forskellige aktører,” siger Elbæk og fortsætter:

“På en god dag går de til problemløsningen langt mere fordomsfrit og udogmatisk, og hvis det ikke er det, en regering har brug for, så ved jeg ikke, hvad en regering har brug for.”

Hvem kunne det være?  

“Jeg vil slet ikke sætte navn på. Der er så mange gode navne derude.”

Hvordan sikrer man, at ministeren fra civilsamfundet ikke kommer til at ligne den gængse minister? 

“Jeg synes ikke, vi skal tage problemerne på forskud. Vores udspil stiller nogle bestemte krav til ministrene i forhold til god kodeks, så den problemstilling går på tværs, uagtet hvem der får opgaven.” 

Forrige artikel Civilt overblik: Skyerne trækker sammen over Foreningsdanmark – de civile sodavand er truet Civilt overblik: Skyerne trækker sammen over Foreningsdanmark – de civile sodavand er truet Næste artikel Fra fond til forsker: Støtte til børn og patienter med flere kroniske sygdomme Fra fond til forsker: Støtte til børn og patienter med flere kroniske sygdomme
Globalt Fokus: Hjælpeorganisationer skal med i hjælpepakke til civilsamfund

Globalt Fokus: Hjælpeorganisationer skal med i hjælpepakke til civilsamfund

DEBAT: Danske hjælpeorganisationer er under massivt pres, både i de dele af verden, hvor de arbejder, men også på hjemmefronten, hvor pengene skrumper ind. Organisationerne bør komme med i en hjælpepakke, så de kan fortsætte deres indsatser under og efter corona, skriver Peter Christiansen.