Ordentlighedens direktør

Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen, læner sig ind over direktionsbordet og løfter ansigtet i et roligt smil.

En gruppe ledende medarbejdere har lige præsenteret direktøren for nøgletallene i det kommende regnskab, og det ser rigtig godt ud. Organisationen sætter rekorder, der kunne generere en række gode mediehistorier og sætte weekendens årsmøde på dagsordenen.

Men noget ændrer sig i Leif Vestergaard Pedersens ansigt, da medarbejderne præsenterer ham for historierne til journalisterne. Han retter sig op i stolen og svarer:

"Vi skal ikke lægge skjul på vores succes, men vi tramper måske på andre organisationer, hvis vi går ud med det her. Jeg kan ikke lide det," fastholder direktøren.

Altinget har fulgt i hælene på Leif Vestergaard Pedersen en tilfældig dag i maj. En dag, hvor direktøren blev sat på prøve, og hvor strategiske valg blev truffet. Det vender vi tilbage til.

Revolte og rolige snakke
Det er snart syv år siden, at Leif Vestergaard Pedersen forlod jobbet som sundhedsdirektør i Region Midtjylland for at overtage Arne Roligheds plads som direktør for Kræftens Bekæmpelse. Han overtog en toneangivende patientforening, men der var plads til forbedringer, fortæller Leif Vestergaard Pedersen.

Da han kom, var der en ikke-erklæret forventning om, at han skulle lave en stor revolte og lave hele organisationen om. En manøvre, han er kendt for, da han som sundhedsdirektør i Region Midtjylland både implementerede kommunalreformen i 2007 og før sin fratrædelse i 2010 gennemførte endnu en massiv spareplan.

Men medarbejderne tog fejl. Den nye direktør var fri for det statslige styre, og han nøjedes med at gå rundt og snakke med folk. Han ville vide, hvad der rørte sig, så han besøgte alle dele af foreningen. Og her kom han hurtigt frem til, at der ikke var noget galt med organisationen. Udfordringen var måden, organisationen fungerede på.

"Det var, som om man ikke arbejdede sammen på tværs. Man så ikke, at man var hinandens forudsætninger. Og så kunne jeg se, at vi stod over for et generationsskifte. Der var afdelingschefer, der havde været her i rigtig mange år, og som…" siger direktøren, da han bliver afbrudt af sin telefon, der ringer et par meter væk.

Han kører hurtigt sin højre pegefinger hen over den blanksorte skærm på sit ur og afviser opkaldet.

"Jeg har fået sådan et smart-ur. Det er fantastisk," udbryder Leif Vestergaard Pedersen, inden han fortsætter med at fortælle om det generationsskifte, han satte i gang.

Mere indflydelse, tak
Med ham kom der en række nye fagchefer, der har fået til opgave at gøre organisationen mere agil, som han kalder det.

Den nye direktør ønskede markant mere indflydelse, og det skulle ske med en helt ny tilgang til dialog. Han ville have organisationen til at være en mere direkte og konstruktiv medspiller over for regionerne, kommunerne, styrelserne og departementet. Instanser, han kendte som sin egen bukselomme, og steder, han havde de bedste forbindelser.

"Jeg forsøgte at ændre organisationen fra at være problembeskrivende til også at blive løsningsanvisende. Det er en hårfin balance. For jeg møder ofte gamle kollegaer, der mener, at jeg ikke skal blande mig i deres drift. Det skal jeg heller ikke, men vi forsøger til gengæld at anvise en løsningsmodel, som ikke er fuldstændig nagelfast," siger direktøren og tilføjer:

"Så kan de i hvert fald se, hvad vi forestiller os. Det, tror jeg, er en metode, der øger vores indflydelse. Folk lytter på os, selvom vi ikke altid får ret."

Jeg bliver i Jylland
Selvom det kun er formiddag på Kræftens Bekæmpelses hovedkontor på Østerbro i København, er det mange timer siden, Leif Vestergaard Pedersen stod op i huset i Jelling nær Vejle og tog toget mod København.

"Vi flyttede til Jelling for 29 år siden, og der bliver vi boende. Mine tre børn er opvokset der, og det er et fantastisk sted, hvor man kommer hinanden ved. Vi hjælper hinanden, når der er brug for det, og det betyder meget for mig," siger direktøren.

Det nære og familielivet har en særlig plads hos Leif Vestergaard Pedersen, der er opvokset i Aarhus med en far, der arbejdede ved DSB, og en mor, der var hjemmegående. På mange måder en tryg og tillidsfuld opvækst, der gav direktøren mulighed for både at flytte hjemmefra og rejse Europa tyndt med interrail som bare 17-årig.

Den samme tillid mødte han i spejderbevægelsen FDF. Her mødte han nogle af de personer, der har betydet mest for ham. Og organisationen har en særlig aktie i den leder, Leif Vestergaard Pedersen forsøger at være i dag.

"En del af min lederuddannelse har jeg fået gennem spejderbevægelsen. De udfordrede mig hele tiden, så mine opgaver var spændende – men ikke så svære, at jeg brækkede halsen. Det er en kunst, og det har jeg mange at takke for." 

Direktøren har sidenhen været på offentlig ledertræning, men aldrig på dyre lederuddannelser i udlandet. Han har i stedet hentet sin erfaring og læring gennem sine medarbejdere, som han mener har båret ham frem.

"Min træning har været, at jeg gennem tiden har haft utrolig dygtige HR-folk omkring mig og dygtige administrative og politiske ledere, som har guidet mig, når der var svære situationer. Jeg tror, jeg god til at lytte, og det bruger jeg stadig i dag," siger direktøren.

(ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET)

Foto: Tomas Bertelsen

En knytnæve rammer bordet
I Kræftens Bekæmpelses presserum sidder fem medarbejdere og taster løs på tastaturet. Sammen med Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen har Kræftens Bekæmpelse for få dage siden skudt en gigantisk kampagne i gang, der skal fremme kendskabet til den omdiskuterede HPV-vaccine mod livmoderhalskræft.

Direktøren stikker flere gange i løbet af dagen hovedet ind for at koordinere tweets og Facebook-opdateringer. For det er en kampagnekonstruktion, de aldrig har prøvet før. Men det er et samarbejde, som Leif Vestergaard Pedersen har satset på. Han er helt bevidst om, at sociale medier bærer fremtidens kommunikation, og han vil have Kræftens Bekæmpelse forrest. Derfor giver han også sin feedback på weekendens opdateringer og problemhåndteringer til medarbejderne i rummet.

"Jeg har fulgt de forskellige tråde, og I har ramt tonen helt perfekt. Vores besvarelser skal være ordentlige, og vi skal hele tiden holde fokus på den viden, vi har."

Samarbejdet med Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen kræver tæt koordinering, og gennem dagen er der flere møder om kampagnens forløb. Leif Vestergaard åbner sit Tweetdeck, der giver ham overblikket på Twitter. Han scroller ned og læser kommentarerne. Efter heftig debat i medierne om vaccinens bivirkninger er antallet af piger, der bliver vaccineret mod HPV-virussen, faldet drastisk på få år. Kun 17 procent af de danske piger, som er født i 2003, er færdigvaccinerede. I Norge er tallet 84 procent. Og det gør ondt på Leif Vestergaard Pedersen. Det gør ondt på en særlig måde, for han ved, han har fejlet.

"Hvis du ikke er vaccineret, når du har dit første samleje, har du risiko for at blive inficeret med HPV. Det vil sige, at de piger på 12 år, der skulle være vaccineret for tre år siden - de nærmer sig deres seksuelle debut," siger Leif Vestergaard og slår i bordet med højre hånd.

"Hvis de ikke vaccineres inden, så falder effektiviteten betydeligt. Det gør mig så ked af det."

"Jeg var ikke lydhør nok"
Da de første piger med mulige bivirkninger meldte sig i medierne og på hospitalerne, afviste Kræftens Bekæmpelse og sundhedsmyndighederne, at der var en sammenhæng mellem vaccinen og pigernes symptomer. Det piner i dag direktøren, at man ikke var mere lydhør. Den blanke afvisning kombineret med et manglende behandlingstilbud gav skeptikere, konspirationsteoretikere og medierne vind i sejlene. Og det sætter pigernes liv i fare.

"For fire år siden begik vi en fejl i Kræftens Bekæmpelse. Jeg var ikke lydhør nok. Vi sagde, at der ingen alvorlige bivirkninger var ved vaccinen. Men prøv at sætte dig i en piges sted, som måske er lammet og får at vide, at der ingen bivirkninger er, selvom hun er overbevist om, at det skyldes netop den vaccine. Vi har siden ændret attitude og sørget for, at pigerne fik hjælp," siger Leif Vestergaard Pedersen og stirrer på sin kaffekop.

Gode råd fra Bent Hansen
Bent Hansen er regionsrådsformand, og han er en af de få, der kender Leif Vestergaard særligt godt. Da Vestergaard stoppede i regionen, udtalte Bent Hansen blandt andet:

"Leif Vestergaard Pedersens viden om sundhedsvæsenet er både dyb og bred, og hans engagement er stort. For Region Midtjylland er det ikke nogen god nyhed at miste så kompetent en leder."

Siden har de to tidligere kolleger gået hinanden på klingen. Blandt andet i debatten om dyrere medicin, hvor Leif Vestergaard har beskyldt sin tidligere arbejdsgiver for at tage patienter som gidsler, når de bliver nægtet dyr medicin.

Men Bent Hansen kender Leif Vestergaards brændende ønske om at hjælpe patienterne, så den til tider hårde retorik skræmmer ham ikke.

"Leif er meget ivrig og meget insisterende, men han er ordentlig. Han ønsker ikke at lægge sig ud med nogen, og han har ingen skumle motiver. Han er reel at arbejde sammen med," siger Bent Hansen.

Men han sender alligevel en venlig bemærkning til sin gamle direktør, som han ofte har i røret, når der er forhandlinger. Han mener, at direktørens iver af og til tager over.

Ildsjælen tager over, og så skal han passe på ikke at stå i vejen for det, han egentlig gerne vil. Men det er udtryk for, at han brænder for sagen,” siger Bent Hansen og insisterer på at have lov til at drille sin gamle kompan.

"Når jeg taler med Leif, minder jeg ham tit om, at i Kræftens Bekæmpelse er penge ikke noget, man taler om, det er noget, man har. Og der er jeg i en lidt anden situation. På den måde står vi hvert vores sted i visse sammenhænge."

Indflydelse – men ordentlighed
Leif Vestergaard er uddannet økonom fra Aarhus Universitet fra 1984, og han er udmærket klar over, hvad det er for en formue, han sidder og forvalter. Derfor er det så vigtigt for ham, at hver en krone bliver brugt rigtigt.

Størstedelen af de indsamlede midler går til forskning for at løse kræftens gåde – resten går til forebyggelsesarbejdet, oplysning og hjælp til syge og pårørende. Men med mere end 415.000 medlemmer og en omsætning tæt på en milliard sidder direktøren også med en magt. Et ord, han helst ikke vil forholde sig til, for i hans optik handler det om indflydelse. Indflydelse med respekt, som han kalder det.

Del problemet – og del ud af æren
"Indflydelse er, at man får andre til at forstå de problemer, man præsenterer. De skal se de løsninger, man skitserer, og så adoptere problemet. Det handler om at skabe en forståelse for, at vi har et problem. Ikke at jeg eller de andre har et problem, men at vi har et problem i fællesskab, og at der er en løsning. Jeg arbejder derfor ud fra tesen om at dele problemet og dele ud af æren," siger Leif Vestergaard Pedersen.

Kampagnen for HPV-vaccinen er derfor et godt eksempel på den tankegang, fortæller Leif Vestergaard, der siden 2010 har været med til at gøre organisationen mere synlig og medievant. Men det er i høj grad lokalforeningernes fortjeneste, fortæller han.

"Kræftens Bekæmpelse er lokalforeningerne, der hver dag kæmper for at hjælpe kræftramte og deres pårørende. Vi i sekretariatet er jo bare en forlænget arm," siger direktøren.

Men han medgiver, at han har været med til at skabe den ånd, der i disse år brænder igennem i både medier og internt i organisationen.

Mere politik i lokalforeningerne
Da Leif Vestergaard kom til, ville lokalforeningerne ikke gå ind i politik. De var ikke gode til lobbyisme. De mente ikke, de var rustet til den slags. Men Leif Vestergaard mindede dem om, at de jo allerede var politiske og aktivistiske. For når de mødte lokalpolitikerne nede i Brugsen, så fortalte de glædeligt den folkevalgte, hvad der var galt i kommunen.

"Vi systematiserede bare deres indsats, så vi nu rykker i samlet flok. Når regeringen eksempelvis har sat rehabilitering på dagsordenen, så laver vi materiale til lokalforeningerne. Hver eneste kommunalbestyrelse og hver eneste sundhedschef bliver derefter kontaktet af nogen fra vores lokalforeninger. Vi vil vide, hvad de gør, og vi følger op på deres indsats," fortæller direktøren og påpeger, at det er her, de som organisation udnytter deres indflydelse og styrke.

Med respekt for andre
"Men vi skal gøre det med respekt for de andre organisationer i civilsamfundet og deres sag. Det nytter ikke noget, at vi bare sætter en politisk dagsorden, der går ud over andre patientgrupper. Når vi sætter en dagsorden, så skal det også gavne andre patientgrupper end kun vores egne."

Han kalder det ordentlighed, og han insisterer på at efterleve princippet. Og han kan næsten ikke være i sig selv, når det går galt.

"Ordentlighed er, at man ikke bringer folk i fedtefadet. Man forsøger at hjælpe andre med at løse problemer. Man holder, hvad man lover, og man har respekt for andre mennesker," understreger Leif Vestergaard Pedersen.

Ros er skabt på bekostning af andre
Tilbage i direktionslokalet sidder Leif Vestergaard og kigger på sine chefer. Det gode regnskab er fristende at sende ud med en pressemeddelelse, der understreger de historiske mål. Men han vil ikke. Han beder i stedet sine medarbejdere om at droppe pressemeddelelsen.

"Vi skal ikke skjule hverken de gode eller dårlige nyheder hos os. Men vi er nået hertil, fordi vi er så store. Mindre organisationer har ikke altid de samme fordele. Og sandsynligheden for, at der vil komme urimelig negativ presse på dem, hvis vi råbte op, er for stor," siger direktøren og tilføjer.

"Vores ros til os kunne blive på bekostning af, at det går dårligt hos nogle andre. Og det bryder jeg mig simpelthen ikke om. Jeg vil hellere være med til, at sektoren under ét klarer sig bedre. At tilliden til hele sektoren bliver større. Vi løfter i samlet flok – vi skal hjælpe hinanden."