DIF: Foreningsidræt er et middel til integration

Af Morten Mølholm Hansen
Direktør for Danmarks Idrætsforbund

Flygtninge- og indvandrerpolitikken har gennem flere år stået centralt i det politiske billede i Danmark, og det kommer den også til i 2017, og så langt den politiske horisont rækker. I Danmarks Idrætsforbund blander vi os ikke i, om Danmark skal tage flere eller færre flygtninge og indvandrere.

Vi påtager os dog et ansvar for at hjælpe beboere i socialt belastede områder med at få fodfæste i foreningsidrætten, og i disse områder bor der mange med anden etnisk baggrund. På den måde bliver idræt også et vigtigt værktøj i forhold til integration. Men hvis vi skal lykkes med det på sigt, så har vi brug for et permanent partnerskab med aktører som staten og kommunerne.

Det fortalte vi også til en række lands- og kommunalpolitikere, da vi sidst, i det nu forgangne år, inviterede dem rundt i landet for at se vores idrætsindsatser i de socialt belastede områder på nærmeste hold. Vi havde dem med i Odense, Aalborg, Århus og Kolding, så de kunne høre historierne fra udøverne og de frivillige, og vi fik positive tilbagemeldinger. Disse tilbagemeldinger skal meget gerne inden for en kort årrække veksles til et forpligtende partnerskab.

Idrætsindsatser i hele landet
I dag foregår vores indsats på området via indsatsen DIF get2sport. Den blev etableret i 2005 og er i dag til stede i 14 kommuner, 20 boligområder og 30 idrætsforeninger. Fra Ålborg Øst i Nordjylland via Vollsmose i Odense og til Tingbjerg i København. Indsatsen retter sig mod idrætsforeninger i socialt belastede boligområder, hvor en meget stor del af indbyggerne som skrevet har anden etnisk baggrund end dansk. 

Vi tror på, at staten og kommunerne vil få fuld valuta for pengene ved at indgå i et langsigtet partnerskab om DIF get2sport, for foreningsidrætten kan gøre en forskel. Det vil give langt bedre mening – både socialt og økonomisk – hvis man investerede i et idrætssamarbejde, som holder børnene ude af kriminalitet og giver dem lyst til at gå i skole frem for at skulle symptombehandle senere i livet. 

Tilbuddene fra foreningsidrætten udgør et sundt alternativ til at hænge ud på gaden, den bidrager med forpligtende fællesskaber, og trænerne og lederne i foreningerne er rollemodeller, som de unge kan spejle sig i og lade sig inspirere af.

Morten Mølholm Hansen
Direktør for Danmarks Idrætsforbund

Tilbuddene fra foreningsidrætten udgør et sundt alternativ til at hænge ud på gaden, den bidrager med forpligtende fællesskaber, og trænerne og lederne i foreningerne er rollemodeller, som de unge kan spejle i og lade sig inspirere af.

Vi oplever, hvordan unge rødder kommer ind i foreningsidrætten, vælger idrætten til og balladen fra. Mange af dem påtager sig siden opgaver som eksempelvis at træne et hold eller dømme kampe. Det er godt for den enkelte, og det er godt for det danske samfund. 

Belastede områder mangler frivillige
Men det er ikke en nem opgave at drive idrætsforening i et socialt belastet boligområde – tværtimod. Jo længere du bevæger dig ned i socialklasserne, jo mindre er villigheden til at påtage sig frivilligt, ulønnet arbejde. Desuden kommer mange af beboerne fra kulturer, hvor der slet ikke er tradition for at engagere sig som frivillig i foreningslivet.

I Kulturministerens Danmarkskanon blev ’foreningsliv’ valgt ind som en af de 10 særlige danske værdier, og det blev det blandt andet, fordi foreningslivet i mange andre lande er uendeligt langt fra det, man ser i Danmark.

Foreningerne i de socialt belastede områder er tilmed ramt af, at de beboere, der tager en tørn som frivillig, ofte er de stærkest stillede. Det er ikke et problem i sig selv, men der er en kæmpe udskiftning i beboermassen i de socialt belastede områder i omegnen af 20 procent om året, og det er disse stærke personer, som flytter væk. Det betyder, at det frivillige foreningsliv her er ekstra udfordret.

Medarbejdere hjælper klubberne
Derfor hjælper vi via DIF get2sport klubberne. Det sker eksempelvis via ansættelse af aflastende medarbejdere, så klubbens frivillige kan bruge deres kræfter på at træne og lave sociale tiltag i stedet for at drukne i administration.

Disse aflastende medarbejdere kan også tage sig af dialogen med eksempelvis kommunen eller med forældre, som skal ’overtales’ til at lade deres børn gå til idræt.

Vi har en ambition om, at der kommer DIF get2sport-indsatser i alle socialt belastede boligområder i Danmark.

Forudsætningen er dog en permanent finansiering på området, så vi får et længere perspektiv at arbejde ud fra. I dag finansierer vi indsatsen på kort sigt i kraft af satspuljemidler og fondsstøtte, men jeg vil opfordre stat og kommuner samt andre aktører på området til at bidrage med en permanent finansiering.

Vi er sikker på, at samfundet vil få langt mere ud af at investere i DIF get2sport end bagefter at skulle bruge midler på kriminalitetsbekæmpelse og andre sociale krisetiltag.