Debat

PlanBørnefonden og Grundfos Fonden: Styrk samarbejdet mellem NGO’er og private aktører

DEBAT: Et samarbejde mellem private aktører og NGO’er i udviklingsindsatser kan sikre, at projekterne får gavn af den nyeste forskning og innovation på det givne område, skriver Dorthe Petersen og Kim Nøhr Skibsted.

Et samarbejde mellem Grundfos Fonden og PlanBørnefonden har forsket i og udvidet vandforsyningen i en flygtningelejr, skriver Dorthe Petersen og Kim Nøhr Skibsted. 
Et samarbejde mellem Grundfos Fonden og PlanBørnefonden har forsket i og udvidet vandforsyningen i en flygtningelejr, skriver Dorthe Petersen og Kim Nøhr Skibsted. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Dorthe Petersen og Kim Nøhr Skibsted
Hhv. administrerende direktør ved PlanBørnefonden og fondsdirektør ved Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden)

Finansloven er landet og det er en kærkommen mulighed for den nye udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen, til at sætte sig i spidsen for at styrke samarbejder på tværs i en udviklingspolitisk strategi, så indsatsen optimeres.

Hvis vi som private fonde og virksomheder, udviklingspolitiske aktører og NGO’er samarbejder om akutte indsatser og langsigtede udviklingsstrategier, kan vi alle øge vores impact markant og løse problemer på en helt anden og højere klinge - til gavn for virksomheder og verden. Det er godt for verden. Og for Danmark.

Solide samarbejder giver større impact
Private fonde spiller en stadig større rolle i vores udviklingsindsatser. Som akutte bidragsydere eksempelvis i forbindelse med covid-19 og som langsigtede strategiske samarbejdspartnere.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Poul Due Jensens Fond og PlanBørnefonden har for eksempel på baggrund af et flerårigt samarbejde om vandprojekter, startet et nyt pionérprojekt, hvor fonden tester nyeste forskning i, hvordan solenergi kan sikre adgang til rent vand i en stor flygtningelejr i Etiopien.

PlanBørnefonden udvider indsatserne for, at flere på flugt får adgang til rent vand. Samarbejdet mellem private og NGO’er er sund fornuft for begge parter, og synergierne mellem vores kompetencer, skaber nye innovative løsninger og driver bæredygtig udvikling. Vi skal have det politiske system med.

Samarbejdet mellem private og NGO’er er sund fornuft for begge parter, og synergierne mellem vores kompetencer, skaber nye innovative løsninger og driver bæredygtig udvikling.

Dorthe Petersen og Kim Nøhr Skibsted
Hhv. administrerende direktør ved PlanBørnefonden og fondsdirektør ved Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden)

Læs også

Partnerskaber kan tage danske udviklingsindsatser til nye højder
Nu forberedes en ny udviklingspolitisk strategi og store problemer skal løses, for eksempel i Afrika hvor økonomien er i bund på grund af covid-19.

Vi anbefaler et øget politisk fokus på, at synergierne styrkes, så vi kan gå sammen om større fælles strategiske indsatser til gavn for danske udviklingspolitiske prioriteter og ambitioner.

Vi bør have dialog om, hvordan vi sikrer den mest effektive og innovative anvendelse af udviklingsbistanden, så vi får danske kernekompetencer i spil inden for vand, klima, sundhed, uddannelse, beskæftigelse med videre.

Det er helt på linje med verdensmål 17 om partnerskaber som løftestang til at nå alle verdensmål inden 2030, som den danske regering har forpligtet sig til. Vi bidrager gerne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dorthe Petersen

Direktør, PlanBørnefonden
cand.scient. i kulturgeografi (Københavns Uni. 1994)

Kim Nøhr Skibsted

Adm. direktør, Poul Due Jensens Fond (Grundfos Fonden), bestyrelsesformand, Aarhus Teater, næstformand, Egmont Højskolen, bestyrelsesmedlem, Spar Nord Fonden, Aarhus Festuge
ba.phil. (Aalborg Uni. 1995)

0:000:00