Red Barnet er i økonomisk krise: Johanne er gået ned i løn, og 58 er hjemsendt

SMALHALS: Red Barnet har i foråret været igennem en tung spareøvelse for at holde skindet på næsen. Formanden placerer ansvaret for en ekstraordinær millionnedskrivning hos revisionen og den tidligere ledelse.

Red Barnet står midt i en alvorlig økonomisk krise.

Coronanedlukningen har påført organisationen et milliontab, og man har i alt sendt 58 medarbejdere hjem med hjælpepakker for at komme helskindet igennem forårets undtagelsestilstand.

Men det har også været nødvendigt at tage mere hårdhændede metoder i brug.

Organisationens medarbejdere har indvilget i at reducere deres pensionsindbetalinger fra 17 til 3 procent i fire måneder. I samme periode mister generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen 20 procent af sin løn på 82.383 kroner, mens seks ledere derudover går tre procent ned i løn.

Den akutte spareøvelse forventes at indbringe i alt 3,7 millioner kroner.

“Det er rettidig omhu," siger formand Lars Svenning Andersen. 

Red Barnet har været sårbar over for nedlukningen, fordi organisationen ikke har været tilstrækkeligt polstret, mener han.

“Vi er sårbare, fordi vi har en for lille egenkapital og har øget vores aktiviteter. Det betyder, vi ikke kan tåle et større underskud de næste år. Derfor er vi sårbare. Havde vi haft en bedre egenkapital, var vi ikke gået ind i sådan en aftale her," siger Lars Svenning Andersen.

Ville styrke egenkapitalen
Han fortæller ellers, at styrkelse af egenkapitalen har haft hans fokus, siden han blev formand i 2013.

Dengang var Mimi Jakobsen generalsekretær, og organisationen havde på trods af en omsætning på hele 400 millioner kroner blot en egenkapital på 12 millioner kroner.

“Da jeg blev formand, var der ikke fokus på egenkapital. Holdningen var, at de midler, vi fik ind, skulle ud at arbejde for børnene," siger Lars Svenning Andersen, som satte sig for at gøre op med det tankesæt.

“Det er en smuk tanke, men jeg har så arbejdet på at få ændre den kultur, fordi vores egenkapital simpelthen var for lille,” siger han.

I en årrække så missionen ud til at lykkes.

Mimi Jakobsen blev fyret i foråret 2015 på grund af uenighed om økonomien, og hendes vicegeneral Jonas Keiding Lindholm blev forfremmet til at stå i spidsen for en turnaround.

Antallet af bidragsydere blev tredoblet, og frem mod 2017 voksede egenkapitalen til næsten 20 millioner kroner.

2018 skulle også have været endnu et jubelår, men i december sagde man farvel og tak til Jonas Keiding Lindholm. Resultaterne var gode, men hans ledelsesstil var for hård, lød forklaringen.

Blodrødt regnskab i 18
I forbindelse med færdiggørelsen af 2018-regnskabet stod det imidlertid klart, at økonomien ikke var helt så sund som forventet.

Red Barnet er medlem af Save The Children International, som er tovholder på en lang række internationale bistandsprojekter under den fælles paraply. 

En helt central finansieringskilde for organisationen er bidrag og kontingenter fra de enkelte medlemslande.

Men da man i foråret 2019 skulle lukke bøgerne for året før, blev man opmærksom på, at noget ikke stemte. Dels indså man, at et beløb på 4,6 millioner kroner ikke var et lån til den internationale hovedorganisation. Det var juridisk set en gave.

Derudover opdagede man, at det var nødvendigt at reducere værdien af en række andre aktiver hos Save the Children International.

I alt endte processen med, at Red Barnet måtte foretage en nedskrivning på 11,7 millioner.

Sagen irriterer formand Lars Svenning Andersen.

"Jeg har aldrig før i starten af 2019 hørt, at man var uenige med SCI (Save the Children International, red.) om de tal, vi opførte regnskabsmæssigt. Det er klart, det er noget af det, jeg har været meget træt af. Ikke kun i forhold til den daværende ledelse, men også i forhold til vores revision," siger Lars Svenning Andersen.

Altinget har præsenteret formandens kritik for Deloittes Lars Kronow, der har revideret regnskaberne i Red Barnet i både 2017 og 2018. Han afviser at kommentere.

Altinget har også præsenteret Lars Svenning Andersens udlægning for den tidligere generalsekretær Jonas Keiding Lindholm, der i dag er direktør i tænketanken Mandag Morgen, som er en del af Altinget-koncernen.

Han ønsker heller ikke at udtale sig.

Adjunkt ved CBS og statsautoriseret revisor Leif Christensen mener imidlertid, at man skal være varsom med at konkludere, at nedskrivningen skyldes uagtsomhed.

"11,6 millioner kroner kan selvfølgelig lyde af mange penge, men man kan jo se ud af regnskaberne, at Red Barnet sender hundredvis af millioner gennem Save The Children International. I den forstand synes jeg egentlig ikke, det er så odiøst, at det kan komme på tale at lave en nedskrivning i den størrelsesorden," siger han. 

Store bevillinger giver underskud
Men nedskrivningen endte med, at et forventet overskud blev vendt til et underskud på næsten otte millioner kroner. Dermed forsvandt omkring halvdelen af Red Barnets egenkapital med et øksehug.

Og selvom man stadig er ved at lægge sidste hånd på 2019-regnskaber tyder alt på, at man også her kommer ud med underskud.

Situationens alvor betyder, at man allerede i starten foretog en minutiøs gennemgang af driften. Her konkluderede man, at de store bevillinger fra EU og FN reelt tærer på egenkapitalen.

“Det ser godt ud på omsætningen, men hvis vi kigger på de afledte omkostninger, så er det simpelthen aktiviteter, som er klart underskudsgivende,” siger Lars Svenning Andersen.

“Vi har været for optimistiske i forhold til de samlede omkostninger, der er knyttet til, at vi tager projekter ind.”  

Men Red Barnet har jo i årevis modtaget store internationale bevillinger. Hvorfor har I ikke haft et setup, så I sikrer, at de ikke giver underskud? 

“Det skal man da også have. Og det er også noget, jeg hele tiden har spurgt ind til, om vi er sikre på, at vi har styr på de samlede afledte omkostninger. Det er en kompleks problemstilling, så når vi får nye projekter og nye bevillinger, så kræver det, at vi får regnet alle omkostninger igennem. Og der må jeg helt ærligt sige: Det har vi bare ikke været dygtige nok til,” siger Lars Svenning Andersen.

Formand brød sit løfte
Tilbage står, at Red Barnet i måneder inden nedlukningen vidste, at organisationens økonomi vaklede. Men formand Lars Svenning Andersen fastslår, at spareøvelsen på 3,7 millioner kroner alene skyldes den ekstraordinære situation.

“Det er direkte knyttet til coronakrisen. Som sagt var vi allerede inden igennem et grundigt review. Og det var ikke en del af overvejelserne, at eksempelvis medarbejderne skulle reducere deres pensionsindbetalinger," siger han. 

Kommer der yderligere besparelser? 

“Det håber vi ikke,” siger Lars Svenning Andersen.

Til gengæld kommer han ikke udenom, at organisationen har skiftet fokus, siden Johanne Schmidt-Nielsen tiltrådte som generalsekretær for et år siden.

"Vi må sige, at det løfte, jeg gav den nye generalsekretær, om, at vi ikke behøver bruge al tiden på at rette økonomien op; det løfte har jeg måttet fortælle, at jeg ikke kan indfri. Vi kommer til at have fokus på økonomi en del år fremover. Og det er jo trist, for det er ikke det mest interessante at bruge sit liv på,” siger Lars Svenning Andersen. 

Forrige artikel Købmandsfond støtter lokale foreninger med 10 millioner kroner Købmandsfond støtter lokale foreninger med 10 millioner kroner Næste artikel Forstå injuriesagen mod Khader, Knuth og Henriksen på to minutter Forstå injuriesagen mod Khader, Knuth og Henriksen på to minutter